Allerede inden folketings- valget var blevet udskrevet, advarede eksperter og EU-politikere om, at europa-parlamentsvalget i morgen ville drukne i folketingsvalgkampen.
For mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nølede med at udskrive valg, kom EU-valget kun nærmere.
Og da det så viste sig, at folketingsvalget skulle afholdes på Grundlovsdag den 5. juni og i umiddelbar forlængelse af EP-valget i morgen, fik eksperter og politikere deres bange anelser bekræftet. I hvert fald kan EU-ekspert og professor Derek Beach fra Aarhus Universitet konstatere en markant mindre interesse for EU-valgkampen end tidligere.
”Folketingsvalgkampen har fuldstændig smadret EU-valgkampen, som ellers stille og roligt var begyndt at trille ordentligt i gang. Interessen var stor, når jeg var ude at holde foredrag om EU. Den nærdødsoplevelse, som Brexit er for medlemskabet, havde skabt interesse for EU, og hvad EU betyder for folks dagligdag. Men med det samme, at Løkke udskrev valg, døde interessen ud,” siger Derek Beach, som ser det tydeligt illustreret i mediedækningen af europa-parlamentsvalget.
”Medierne dækker det mere af pligt end af interesse,” siger han og tøver ikke med at betegne statsminister Lars Løkkke Rasmussens (V) valgudskrivelse som problematisk.
”Det er demokratisk problematisk, at man ikke kan få tre uger hvert femte år til at diskutere EU,” siger Derek Beach.
Også Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, der kæmper for et mandat til Europa-Parlamentet, finder det problematisk, at folketingsvalget har overskygget EU-valgkampen.
”Det har været markant anderledes og markant sværere at få historier om EU-spørgsmål i pressen i forhold til sidste gang, hvor vi havde valgkampen for os selv. Jeg synes, at det var en besynderlig beslutning at ligge folketingsvalget i forlængelse af EP-valgkampen,” siger Rina Ronja Kari.
Den oplevelse kan Venstres spidskandidat til europa-parlamentsvalget Morten Løkkegaard dog ikke genkende. Han synes på ingen måde, at det har været sværere at føre valgkamp denne gang. Tværtimod oplever han endnu mere opmærksomhed denne gang i forhold til tidligere.
”Men det er rigtigt, at man skal lede godt efter for at finde os. Det er mere på de små tv-kanaler og side 8 i avisen, at der bliver diskuteret EU-politik,” siger Morten Løkkegaard.
Han er også uenig i Derek Beachs kritik af, at det var et demokratisk problem at lægge europa-parlamentsvalget i slipstrømmen af folketingsvalget.
”Vi er selvfølgelig i skarp konkurrence og vil altid tabe til folketingsvalget, når det kommer til opmærksomhed. Men jeg synes ikke, at det er et demokratisk problem. Jeg har oplevet, at dagsordenerne er smeltet sammen. Europæiske problemer er danske problemer. Den gode nyhed er, at vi diskuterer de europæiske løsninger på klima- og migrationsområdet. Jeg synes hellere, at man skulle se glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt,” siger Morten Løkkegaard.
Men Derek Beach frygter for konsekvenserne af et EP-valg i skyggen. Konkret frygter han for valgdeltagelsen, og at valgresultatet bliver mere polariseret, end hvis interessen havde været større. Han nævner, at de fleste vælgere ser valgene til Europa-Parlamentet som et andenrangsvalg i forhold til folketingsvalgene.
”Så enten bliver folk hjemme, eller også bruger de det som et protestvalg, og jeg tror, at det samme kan ske igen,” siger Derek Beach.
Det kan resultere i et specielt valgresultat.
”Dem, der dukker op, er dem med de stærke EU-holdninger til klima og dem, som er modstandere af EU. Til gengæld vil dem med lavere socioøkonomisk status og midtervælgerne, som ikke er specielt interesserede i EU, måske ikke dukke op,” siger Derek Beach, der forudser en valgdeltagelse på 50 procent eller derunder. Igen er Morten Løkkegaard uenig.
”Jeg er slet ikke så pessimistisk. Jeg tror på, at det øgede fokus på politik giver en fornuftig stemmedeltagelse og måske også en højere valgdeltagelse end tidligere. Nu får vi en første halvleg før den sidste afgørende halvleg, og det tror jeg, at vi vil se afspejlet i en stor interesse,” siger Morten Løkkegaard.
Valgdeltagelsen i Danmark har ved de seks første valg til Europa-Parlamentet ligget på omkring 50 procent. I 2009 steg valgdeltagelsen til 59,54 procent, og i 2014 lød den på 56,3 procent. De to afvigelser kan dog skyldes, at der i 2009 i Danmark samtidig blev afholdt folkeafstemning om tronfølgeloven, og ved valget i 2014 blev der afholdt folkeafstemning om Patentdomstolen.