Prøv avisen

Valget kan presse KL's økonomiforhandling

Forhandlingerne om kommunernes budget for 2020 kan denne gang falde sammen med et folketingsvalg. Fra KL lyder det, at kommunernes krav vil være de samme, uanset hvem der er finansminister. - Det tema, vi for alvor slår an i økonomiforhandlingerne, er de stigende udgifter til pleje og omsorg, siger KL-formand Jacob Bundsgaard, der også er borgmester i Aarhus. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Borgmesterkonference i Aalborg skal varme op til forårets forhandlinger om næste års budget. Det forestående folketingsvalg kan presse forhandlingerne.

Kommunernes økonomi står højt på dagsordenen, når landets borgmestre torsdag mødes i Aalborg til det årlige Kommunaløkonomisk Forum.

Konferencen peger frem mod de forestående forhandlinger om budgettet for 2020. Det skal forhandles på plads med regeringen i løbet af foråret. Og her er det kommende folketingsvalg et usikkerhedsmoment, lyder det fra Kommunernes Landsforening (KL).

- Vi ved ikke, hvornår der kommer valg. Så på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvem vi skal forhandle med, siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S).

- Folketingsvalget kan falde midt i den periode, hvor vi plejer at forhandle. Men det må vi tage, som det kommer, tilføjer han.

Det næste folketingsvalg skal holdes allersenest den 17. juni 2019. Men statsministeren kan udskrive valg når som helst inden da.

Derfor er det altså usikkert, om forhandlinger med kommunerne om rammerne for næste års budget bliver en af de sidste opgaver for den siddende regering. Eller en af de første opgaver for en kommende og måske ny regering efter valget.

Ifølge chefforsker Roger Buch fra Danmark Medie- og Journalisthøjskole er det en lidt speciel situation.

- Vi har som regel folketingsvalg i efteråret, og når vi har dem i foråret, ligger de som regel ikke sent, siger Roger Buch.

Han vurderer, at det vil være i regeringens interesse at få en aftale med kommunerne i hus, inden valgkampen ruller.

- For så har man ikke nogle sure kommuner stående i hjørnet. Desuden gemmer der sig altid et par solstrålehistorier i aftalen - altså at regeringen for eksempel giver nogle ekstra penge til de ældre eller børnene.

- Det vil man sikkert gerne komme ud med lige før en valgkamp, siger han.

En valgkamp kan derfor også give kommunerne gode kort på hånden, lyder det.

- Man kan nok presse regeringen en anelse mere, end man plejer, siger han.

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskriver et tidligt valg, kan det blive umuligt at nå at få en aftale på plads på denne side af valget.

Ifølge Roger Buch vil der for kommunerne ikke være den store forskel på, om modparten på den anden side af forhandlingsbordet er en blå regering eller eventuelt en ny rød regering.

- Erfaringerne viser, at der ikke er de store forskelle på de overordnede økonomiske rammer, der forhandles på plads, siger han.

Fra KL lyder, at kommunernes krav vil være de samme, uanset hvem der er finansminister.

- Det tema, vi for alvor slår an i økonomiforhandlingerne, er de stigende udgifter til pleje og omsorg, siger Jacob Bundsgaard.

- I 2025 vil der være 80.000 flere ældre over 80 år, end der er i dag. Det er jo grundlæggende positivt og glædeligt. Men det lægger også et pres på de offentlige udgifter.

De seneste år er økonomiaftalen mellem KL og regeringen faldet på plads i begyndelsen af juni.

Ud af de seneste ti folketingsvalg har kun et enkelt været holdt i juni, nemlig ved det seneste valg i 2015. Her faldt aftalen på plads først i juli.

/ritzau/