Valgforsker: Værdipolitik har splittet land og by i højere grad end tidligere

I 2015 blev Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland omdøbt til ”det gule Danmark” på grund af Dansk Folkepartis historiske valgsejr. Nu er danmarkskortet tilbage i de traditionelle blå og røde farver, men det er ikke nødvendigvis et tegn på en mere forbrødret nation

”I byerne vil man spise økologisk og synes, det er synd for køerne. Det er jeg ikke sikker på, de mener i Vestjylland. For mig at se er det værdipolitikken, der polariserer – til trods for at vi ikke har ’det gule Danmark’ i samme udstrækning som før," siger valgforsker Kasper Møller Hansen. Her stemmes der på Københavns Rådhus.
”I byerne vil man spise økologisk og synes, det er synd for køerne. Det er jeg ikke sikker på, de mener i Vestjylland. For mig at se er det værdipolitikken, der polariserer – til trods for at vi ikke har ’det gule Danmark’ i samme udstrækning som før," siger valgforsker Kasper Møller Hansen. Her stemmes der på Københavns Rådhus. . Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix.

Efter valget i 2015 trak Dansk Folkeparti i den gule førertrøje i både Sønderjylland og store dele af Sjælland. Det var her, partiet fik historisk mange stemmer, og siden talte man om ”det gule Danmark”, og splittelsen var til at tage og føle på.

I dag er de gule områder væk, for ved folketingsvalget grundlovsdag blev Sønderjylland med hiv og sving blåt, mens Vest- og Sydsjælland blev farvet rødt.

Men bag de to traditionelle farver ulmer oprøret fra ”vandkanten” stadig, mener valgforsker Kasper Møller Hansen, som er professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet.

”At de gule pletter er væk fra danmarkskortet, ser jeg ikke som et tegn på national forbrødring. På overfladen kan det se sådan ud, fordi vi er tilbage i blåt og rødt. Men går vi væk fra farverne og taler værdipolitik, er det ikke tilfældet,” siger Kasper Møller Hansen og uddyber:

”I byerne ser vi en stærkt venstreorienteret værdipolitik, hvor man vil være gode ved klima og indvandrere, mens vælgerne på landet er lige så skeptiske over for globalisering og indvandring som før. Men fordi især Socialdemokratiet har flyttet sig, har partiet fået helt andre vælgere end ved valget i 2015.”

Valgforskeren mener, at man i det hele taget ikke længere kan gøre valget op efter den gamle fordelingspolitiske akse.

”Det har været et valg om værdier, og det har nok delt landet endnu stærkere op, end vi har tidligere har oplevet,” siger Kasper Møller Hansen, som vurderer, at især italesættelsen af klimaet har været med til at dele by og land.

”I byerne vil man spise økologisk og synes, det er synd for køerne. Det er jeg ikke sikker på, de mener i Vestjylland. For mig at se er det værdipolitikken, der polariserer – til trods for at vi ikke har ’det gule Danmark’ i samme udstrækning som før.”

Johannes Andersen, valgforsker ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet, vurderer, at polariseringen i Danmark er blevet ”mere overskuelig”, fordi danmarkskortet er tilbage i den blå/røde skala.

”Men der er stadig en modsætning med hensyn til flygtninge/indvandrere og fortolkningen af, hvad det betyder at være dansker” siger Johannes Andersen, der i 2015 udgav bogen ”Oprør fra udkanten”.

Det oprør har Socialdemokratiet og Venstre fået lukket ned, siger han, og politisk set er et tofarvet Danmarkskort mere stabilt end et trefarvet.

”Men de kommende uger vil vise, hvor stabilt det nu også er. Lur mig, om ikke Henrik Sass Larsen sidder og overvejer, om det alligevel ikke var en meget god idé med den SV-regering”, siger Johannes Andersen med henvisning til den socialdemokratiske gruppeformand.

Til gengæld ser Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, ikke et stærkt delt Danmark for sig.

”Naturligvis føler vælgerne i de tidligere gule områder næppe, at de bor tættere på en stor by nu, men med regeringens udflytninger af statslige arbejdspladser har man i hvert fald vist, at man gør noget ved københavneriet.”

Også det faktum, at landets to største partier henter stemmer i både land og by, indikerer, mener hun, at den geografiske splittelse kan være på vej til at blive mindre.

”Bortset fra Kristendemokraterne og Enhedslisten, som er forankret i henholdsvis land og by, er stort set alle andre partier landsdækkende. Emner som velfærd, nedslidning og pensionsalder har også vundet bred genklang i befolkningen,” siger Karina Kosiara-Pedersen.8