Valgkampen afgøres på mindst otte boldbaner i usædvanlig lang dyst

Udlændinge, sundhed, pensionsalder og klima bliver nogle af de helt centrale temaer for kampen, som nu officielt er skudt i gang. Kristeligt Dagblad dykker her ned i otte af de temaer, som partierne skal forholde sig til i en usædvanligt lang valgkamp

Meningsmålingerne siger, at blå blok står med ryggen mod muren. Men den endelige sejrherre bliver den, der vinder kampen om emnerne. Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Den 5. juni er danmarkshistoriens hidtil længste valgperiode slut. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev i går det folketingsvalg, som politikere og presse på Christiansborg har ventet på og gættet datoer for i månedsvis. Punktet ”Eventuelt” på tingets dagsorden er overstået. I udgangspunktet står de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti med ryggen mod muren. Alle meningsmålinger op til valget har vist solidt rødt flertal, og med en slidt floskel vil det være en historisk bedrift, hvis det de næste tre uger lykkes de borgerlige at genvinde flertallet.

Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen, var fra kampens begyndelse i går ramt af et maveonde, men hun står med gode kort på hånden, selvom eventuelle regeringsforhandlinger kan blive nok så besværlige for hende.

Forud venter en usædvanligt lang valgkamp på 29 dage, hvor i hvert fald otte temaer trænger sig på. Det bliver med andre ord på de otte boldbaner, valgkampen afgøres.

Udlændinge

Allerede fra Folketingets talerstol i går slog Lars Løkke Rasmussen det tema an, som har sikret de borgerlige regeringsmagten i 14 af de seneste 18 år.

Han fremhævede det som et af de afgørende skel i dansk politik, at regeringssiden vil fastholde de lave ydelser til asylansøgere og indvandrere, mens oppositionen vil hæve dem og dermed igen gøre Danmark til et attraktivt land at søge asyl i.

Til forskel fra tidligere valg den seneste snes år står blå blok imidlertid dybt splittet om udlændingepolitikken. Ikke mindst fremkomsten af Nye Borgerlige og Stram Kurs har gjort det sværere for regeringspartierne og Dansk Folkeparti at placere sig over for vælgerne.

Både Lars Løkke Rasmussen og den konservative formand, Søren Pape Poulsen, gjorde det i går klart, at de under ingen omstændigheder vil danne en ny regering, som bliver afhængig af Rasmus Paludan og Stram Kurs. En melding, der kan få stor betydning for valgkampens videre udvikling.

Hvis Stram Kurs og Nye Borgerlige ikke kommer i Folketinget, risikerer den borgerlige blok et stort stemmespild.

Socialdemokratiet har på sin side lagt sig tæt op ad regeringen og Dansk Folkeparti, men udfordres af de partier, der forventes at støtte en socialdemokratisk regering til venstre for midten. Den bold kan blive svær at få i nettet for Mette Frederiksen.

Ældre og pensionsalder

Oprindeligt havde regeringen håbet, at udlændinge- og sundhedspolitikken skulle spilles på det centrale stadion, men med Socialdemokratiets udspil i januar om tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ser de emner ud til at få alvorlig konkurrence fra spørgsmålet om nedslidtes pensionsalder.

I torsdags lykkedes det regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale at indgå en aftale om en forbedret seniorpensionsordning, som skal gøre det muligt for 17.000 nedslidte at gå tidligere på pension. Blækket på aftalen var dog knap tørt, før den blev kritiseret for kun at hjælpe meget få personer, som er på arbejdsmarkedet i dag. Langt de fleste af de 17.000 vil komme fra andre offentlige ordninger.

Socialdemokratiet vil tilbyde nedslidte arbejdere muligheden for at gå på folkepension tre år tidligere end normalt, men partiet vil begrænse den mulighed til bestemte faggrupper. I sit udspil har partiet afsat 3 milliarder kroner, men ifølge regeringen rækker det kun til at pensionere nogle få tusinde personer.

Det tema kan blive et af de store slag de kommende fire uger.

Sundhed

Venstres drøm om at gøre sundhed til et vindertema ser fra begyndelsen svær ud. Det skyldes blandt andet, at et stort anlagt udspil til en sundhedsreform blev udskudt i op mod to år.

I marts lykkedes det dog til sidst regeringen og Dansk Folkeparti at indgå en aftale om at nedlægge de folkevalgte regioner, oprette 21 nye sundhedsfællesskaber og tilføre penge til at forbedre kvaliteten af det danske sundhedsvæsen. Det ville nu være en overdrivelse at sige, at den aftale blev mødt med jubel i sundhedsfaglige cirkler.

I Venstre har det givet intern splid, at man vil nedlægge de folkevalgte regionsråd, også selvom regeringen siger, at den vil styrke den lokale demokratiske forankring via kommunerne.

Socialdemokratiet har lanceret sit eget forslag, blandt andet om flere ”nærhos-pitaler” tæt på borgerne, ansættelse af 1000 ekstra sygeplejersker og en tjenestepligt for nyuddannede læger i yderområder. Partiet er imod at nedlægge de politisk valgte regionsråd, men spørgsmålet er, hvor stor gennemslagskraft denne mere tekniske del af debatten vil få.

Klima og miljø

Stort set alle partier har erklæret sig grønne og vil bekæmpe klimaproblemerne.

Der er kamp om at kræve flest elektriske biler på gaden i 2030, men under overfladen har partierne forskellige bud på, hvordan man bedst når målene for et bedre miljø. Der er heller ikke enighed om målet for, hvornår Danmark skal være helt uafhængigt af fossile brændstoffer.

Oppositionen vil angribe regeringen og særligt Venstre for at tale med to tunger i klimadebatten, fordi regeringen tidligere i valgperioden gik ind for ”grøn realisme” og for at begrænse antallet af nye vindmøller. På den socialdemokratiske side kæmper støttepartierne om at være grønnest, og Alternativet vil endda hverken pege på Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen som statsminis-ter, fordi ingen af dem angiveligt prioriterer miljøet højt nok.

EU

Udenrigspolitik spiller meget sjældent en større rolle i en dansk valgkamp, men dette valg kan blive en undtagelse. Dels fordi valgkampen tidsmæssigt falder sammen med valgkampen for europaparlamentsvalget den 26. maj, dels fordi den internationale udvikling har været usædvanlig og har præget Danmark i særlig grad, som statsministeren også pegede på i går.

Brexit og udviklingen i både USA, Kina og Rusland har bragt det europæiske samarbejde højere op på dagsordenen end længe. Hvordan skal magtfordelingen være mellem EU og nationalstaterne? Den slags spørgsmål bringer for en gangs skyld EU ind på den indenrigspolitiske bane.

Nærhed

”Det, der ikke er svært, skal være nært,” lød et af slagordene for regeringens sundhedsudspil. Men begrebet nærhed har fået en langt bredere gennemslagskraft, ikke mindst i velfærdsdebatten. Intet er vigtigere end at være nær på borgerne, hvad enten det handler om skoler, politi, plejehjem eller lægehuse.

Kampen om det nære kan ses som en reaktion på de mange reformer på velfærdsområdet, der af mange vælgere er blevet opfattet som bureaukratiske og centraliserende.

Ord som konkurrencestat og New Public Management er kommet i særlig unåde, mens ord som nærhed, fællesskab, tryghed og omsorg formentlig kommer til at toppe listen af politiske plusord i valgkampen.

Socialt udsatte

Mette Frederiksen har op til valget sagt, at hun vil være ”børnenes statsminister”, og har fremhævet de udsatte børns forhold. Der er blevet talt om stigende fattigdom, blandt andet på grund af de lavere ydelser til udlændinge.

For regeringen er argumentet for de lave ydelser, at de motiverer flere til at få et arbejde, og med lønnet arbejde løftes de udsattes levevilkår betragteligt.

Socialdemokratiet har lagt op til, at der skal nedsættes en ydelseskommission til at se på samspillet mellem forskellige offentlige ydelser og tilskud, men partiet vil komme under pres fra de øvrige partier til venstre for midten for at sætte den såkaldte hjemsendelsesydelse (tidligere integrationsydelse) for udlændinge op fra dag et.

Udkantsområder

Valget i 2015 blev katastrofalt dårligt for Venstre og en kæmpe sejr for Dansk Folkeparti. Støttepartiets store fremgang i ”det gule Danmark” har fået regeringen til at rette meget stor opmærksomhed mod yderområder, og i flere omgange er statslige arbejdspladser blevet flyttet ud fra København til byer andre steder i landet

Allerede i går gjorde Landdistrikternes Fællesråd opmærksom på, at næs-ten halvdelen af befolkningen fortsat mener, at politikerne bør have mere fokus på at udvikle landdistrikterne.

Et af de spørgsmål, der ikke blev afklaret under den nuværende regering, er, hvordan udligningssystemet mellem rige og fattige kommuner skal justeres. Det har der længe har været et ønske om, især fra udkantsområderne.

De otte kampe i den store kamp er omsider fløjtet i gang.