Prøv avisen

Valgkampen blev skudt i gang på SF’s landsmøde

SF-formand Pia Olsen Dyhr fik bifald på landsmødet i Kolding. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SF skød med skarpt mod Folketingets blå partier og stillede krav til en ny regering ved weekendens landsmøde. Formand Pia Olsen Dyhr understregede endnu en gang, at man ”ikke går i regering for enhver pris”

”Vi kommer aldrig igen til at føre en borgerlig økonomisk politik.”

Sådan lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr på partiets landsmøde i Kolding, som fandt sted i weekenden. Nu kan SF ane et nyt valg i horisonten, og med landsmødet startede folkesocialisterne for alvor valgkampen.

Partiet arbejder ud fra, at næste regering bliver rød. Men skal Socialdemokratiet hente støtte fra SF, skal der gøres indrømmelser.

”SF kommer aldrig til at pege på Lars Løkke,” sagde Pia Olsen Dyhr, inden hun tilføjede et ”men”:

”Vi kommer ikke til at blåstemple, at der laves lyseblå politik med de blå.”

Det var netop det, der skete i partiets seneste og eneste regeringsperiode fra 2011-2014, hvor De Radikale og daværende finansminister Bjarne Corydon (dengang Socialdemokratiet, nu chefredaktør på dagbladet Børsen, red.) i SF’s øjne stod for en alt for blå fordelingspolitik. Villy Søvndal havde arbejdet i lang tid for at forvandle SF fra støtteparti til regeringsparti. Men partiets første regeringsperiode endte som bekendt katastrofalt med et regerings-exit og en reduktion fra 16 til syv mandater ved valget i 2015.

SF vil ikke svigte igen. Partiet går ikke i regering for enhver pris, understregede Pia Olsen Dyhr.

Hvis det skal ske, skal Socialdemokratiet opfylde en række krav. I en gennemført SF’sk tale berørte Pia Olsen Dyhr nogle af målene og kravene, SF vil stille: Bedre velfærd, mindre ulighed, grøn dagsorden, et bredt, åbent demokrati og et forpligtende internationalt samarbejde – blandt andet blev der i taler hos både Christiansborg-politikere og bagland lagt vægt på, at Danmark bør tage kvoteflygtninge. Noget, som Socialdemokratiet tidligere på året stemte imod.

”Det er langt mere fair at dreje asylsystemet mere i retning af kvoteflygtninge i stedet for som i dag, hvor muligheden for ophold i Europa bedst nås gennem farefulde flugtruter og ved direkte at troppe op ved den danske grænse. Så kan vi hjælpe langt flere bedre,” sagde Pia Olsen Dyhr.

”Men for at den vej skal lykkes, så skal en ny regering selvsagt igen åbne op for kvoteflygtninge til Danmark.”

Men der var også en snert af splittelse i partiets værdipolitiske kurs. En af de politiske visioner i SF er et opgør med reaktionære kulturer og udemokratiske kræfter, men lokalafdelinger i Lyngby-Taarbæk og Gentofte bemærkede, at demokratiet skal kunne rumme mennesker, der ikke nødvendigvis deler demokratiske idealer. Samtidig var flere bekymrede over SF’s forslag om at placere flygtningelejre i Nordafrika, hvor dele af baglandet ønsker at oprette dem i Europa.

De store diskussioner udeblev dog, og der var ikke større uenigheder hos de samlede socialister, som var overvejende klædt i rødt, klappede taktfast af talerne og højlydt sang med på ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Tidligere har partiets landsmøder været mere tumultariske.

Der var naturligvis også tid til at adressere de igangværende overenskomstforhandlinger. De er gået i hårdknude, og en konflikt truer. Og der er ingen tvivl om, hvor SF står. Som politisk ordfører Karsten Hønge udtrykte det:

”Man kan jo sige det sådan, at de offentlige arbejdsgivere har været trælse over en længere periode,” sagde han, mens ordstyreren ved frokosttid sendte et lille svirp afsted:

”I får nu en betalt frokostpause,” lød det.

Men det store tema var det kommende valg.

Der er stadig meget, der splitter Socialdemokratiet og SF, som kan blive gensidigt afhængige af hinanden i en Socialdemokratisk-ledet regering. Også på socialpolitikken, der ligger SF’s hjerte så nært. Afskaffelse af kontanthjælpsloftet er et af partiets ultimative krav for støtte til Socialdemokratiet.

”Der er nogen, der mener, at vi ikke har råd til at rive kontanthjælpsloftet ned. Jeg mener simpelthen, at vi ikke har råd til at lade være,” lød det fra Pia Olsen Dyhr.

For at perspektivere samtiden tog Pia Olsen Dyhr tilhørerne med på en tur ned ad mindernes allé til det sociale boligbyggeri vest for København i 1970’erne, hvor hun voksede op. Hun fortalte om en hård opvækst med sin alkoholiske far, og hvordan det er vilkår, som mange børn og unge i dag stadig lever under. Noget, der ifølge formanden skal gøres op med.

”Hvorfor skal I høre om min barndom? Fordi jeg ved, at jeg langtfra er det eneste barn, der har været i den situation – eller er i den situation. Det er desværre mange børn. Og det behøver ikke at være misbrug, psykisk eller fysisk vold. Det er alt, der slider. Sygdom, forældre, der har svært ved at få et arbejde, og meget mere. Når man er på kanten af samfundet, er livet ikke en dans på røde roser,” sagde Pia Olsen Dyhr, inden hun sendte en bredside afsted mod Folketingets blå partier.

”Måske derfor bliver jeg oprigtig gal, når de blå partier langer ud efter kontanthjælpsmodtagere eller syge mennesker og kalder dem dovne eller umotiverede. Når man er på røven, er det ikke en pisk, man har brug for. Man bruger i forvejen alle sine ressourcer på bare at holde sig oprejst hver eneste dag,” sagde Pia Olsen Dyhr.

Også det mangeårige folketingsmedlem og tidligere gruppeformand for SF, Aage Frandsen, som lige nu er aktuel med bogen ”Folkesocialisten”, var til stede. Den situation benyttede gruppeformand Jacob Mark til i sin beretning at se tilbage på partiets historie:

”Og så tænker jeg: Hvor har der været meget konflikt i det her parti i gamle dage. Og hvor er det egentlig dejligt fredfyldt nu,”

Fredfyldt bliver den næste periode formentlig ikke for SF. Selvom formanden bemærkede, at ”det er blevet forår i SF”, skal meget nås, hvis partiet skal rejse sig ved næste valg. Landsmødet var første skridt.

Der er sandsynligvis et år til valget. Men valgkampen, den er i gang.