Den politiske hverdag med alt, hvad det indebærer af politiske stridigheder mellem de røde og de blå partier, er tilbage for fuld kraft, efter at det onsdag aften stod klart, at et stort flertal af danskerne havde stemt ja til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold.
Det var i hvert fald budskabet fra Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, da han gik på talerstolen ved partiets valgfest på Christiansborg.
“I morgen kommer hverdagen tilbage, og der handler det igen om, at vi skal stå sammen, så Danmark kan få en ny regering,” lød det fra Venstre-formanden.
Dermed aflyste han borgfreden mellem ja-partierne frem mod folketingsvalget, der skal afholdes senest 4. juni 2023. De seneste uger har netop de partier ellers kæmpet side om side for at få vælgerne til at stemme ja, og de har næsten helt undgået at kritisere hinanden undervejs.
Den forsonlige tone og fodslaget viste sig effektivt til at overbevise vælgerne, men i kampen om pladserne i Folketinget bebuder de borgerlige partier en helt anden strategi.
Konkret vil Venstre nu sætte “fuldt fokus på alternativet til den ræverøde regering og det venstreorienterede flertal.”
Det siger partiets politiske ordfører Sophie Løhde.
Venstres kampagne frem mod valget kommer derfor først og fremmest til at handle om “danskernes ret til at bestemme over deres eget liv.”
Men Mette Frederiksens “magtfuldkommenhed” bliver også et vigtig tema for partiet, fortæller hun.
“Hun har koncentreret al magten i Statsministeriet, og vi har set nogle meget grumme eksempler på, hvad det har af konsekvenser, når man insisterer på at styre alting selv. Det gælder både mink-skandalen, slettede sms’er og FE-skandalen."
Hvis Jakob Ellemann-Jensen bliver statsminister, vil der komme et opgør med Mette Frederiksens "ledelsesstil," fortæller hun.
“Så handler det om hans evne til at lede og ikke styre et land. Det er den ledelsesfilosofi, han vil forfægte i Statsministeriet, hvis vi bliver betroet ansvaret. Og jeg siger ansvaret og ikke magten. Det er en vigtig pointe. Mette Frederiksen er fokuseret på magt og på at styre alting ned i den mindste detalje, frem for at udstikke en visionær politisk ledelse,” siger Sophie Løhde.
Det værste i min levetid
De borgerlige partiers store fokus på Mette Frederiksens person og troværdighed er ikke ny. I forbindelse med afslutningsdebatten i sidste uge kaldte Nye Borgerliges formand Pernille Vermund for eksempel den socialdemokratiske regering for et “regime.”
“Landets ledelse under Mette Frederiksen har udviklet sig til noget af det værste, jeg har oplevet i min levetid. Minkskandalen står selvfølgelig som en skamstøtte over regeringen," sagde Pernille Vermund.
Det er ikke min påstand, at vi har fået en bananrepublik, bare fordi vi har haft en rød regering i tre år. Men det er heller ikke sådan, et retssamfund ender med at forvitre. Det sker skridt for skridt og bid for bid
Regeringen og Mette Frederiksens ulovlige ordre om at slå alle mink ihjel bliver for tiden undersøgt af en kommission. Konklusionens konklusioner forventes at ligge klar i løbet af juni.
Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh kom også med et bekymret opråb, da han var på talerstolen i debatten.
“Tingene skrider i vores folkestyre og vores retssamfund. Jeg mener desværre også, at vi har set tingene skride ret så voldsomt alt for mange gange i den her valgperiode.”
Han kritiserede blandt andet regeringens “politisering af embedsværket”. For eksempel henviste han til, at en tidligere topembedsmand i Finansministeriet i starten af valgperioden sagde sit job op med en afskedsreplik om, at hendes job var umuligt at håndtere, når man ikke var “professionel socialdemokrat.”
“Det er ikke min påstand, at vi har fået en bananrepublik, bare fordi vi har haft en rød regering i tre år. Men det er heller ikke sådan, et retssamfund ender med at forvitre. Det sker skridt for skridt og bid for bid,” sagde Alex Vanopslagh.
Ny definition i ordbogen
Sophie Løhde understreger, at Venstre først og fremmest har tænkt sig at vinde valget med budskaber, der handler om det politiske indhold. Hun nævner klimakampen, de lange ventelister på sygehusene, mere frihed i ældreplejen og uddannelsessystemet, konsekvente krav til udlændinge, mere international arbejdskraft og et stærkere forsvar.
Men hun slår alligevel fast, “at det har en stor betydning, hvilken form for statsminister, danskernes kan vælge imellem.”
“Det er ikke nødvendigvis en stor kioskbasker, og derfor er det heller ikke det, vi primært går til valg på. Men jeg tror, det er gået op for danskerne, at vi har en statsminister, der styrer på en måde, hvor jeg er bekymret for, hvad det gør ved vores forvaltningstradition og hele embedsværket," siger hun.
Socialdemokratiets politiske ordfører Rasmus Stoklund har takket nej til at deltage i et interview. Men i en sms til Kristeligt Dagblad skriver han, at regeringen foreløbig “har indgået 300 politiske aftaler.”
“Ni ud af ti har været med flertal henover midten i folketingssalen. For nyligt blandt andet det nationale kompromis og forslaget om at afskaffe forsvarsforbeholdet, som vi indgik i fællesskab og sammen med Venstre, De Konservative, Radikale og SF har ført kampagne for. Hvis de mange brede aftaler og kompromiser er udtryk for magtfuldkommenhed, så kræver det en ny definition i ordbogen.”