I Hjørring har Lokallisten – som eneste parti – fravalgt at hænge valgplakater op før kommunal- og regionalvalget.
”Når man tænker på den grønne omstilling, synes vi, at det er et unødigt spild af ressourcer,” siger Paw Rytter, som stiller op for Lokallisten.
”I et oplyst samfund er det også underligt, at folk kan blive valgt på deres ansigt frem for holdninger. Kommunikationen er nede på reptilhjerneniveau: Virker dette ansigt tillidsvækkende eller ej?,” siger han.
Og det har lokalpolitikeren fra Hjørring egentlig ret i, mener lektor i politisk markedsføring ved Aarhus Universitet, Robert Ormrod. Han påpeger dog også, at valgplakaten, der har præsenteret politiske kandidater i over 100 år, stadig er et effektivt redskab til at flytte stemmer.
”Er man ikke så kendt eller står man et stykke nede på listen, er valgplakaten en god løftestang. Det øjeblik, vælgeren står i stemmeboksen og ser en meget lang række navne, kan det være en hjælp at kunne sætte ansigter på.”
Selvom pappet fra valgplakaterne som regel kan genbruges, sættes de op med plasticstrips og gummilister – så de ikke glider ned ad lygtepælen. Ligesom de skal køres ud og hentes ind igen, så et CO2-aftryk er der tale om.
”Især de unge generationer vil nok synes, det er noget griseri over for miljøet. Men traditionen er stærk, og jeg tror ikke, valgplakaten er til at komme udenom” siger Robert Ormrod.
Det argument understøttes af to rundspørger, som KMD Analyse foretog i 2014 og 2019. It-virksomheden har siden starten af 1970’erne bistået det offentlige med at holde valg.
”Vores rundspørger viste, at holdningerne til valgplakater er delte. Det er de negative udsagn, der kan samle den største tilslutning, og vi kan se en mindre tendens hen imod en faldende opbakning. Men valg er generelt omgærdet af traditioner, og indtil videre er valgplakaterne fortsat en af dem. De er en del af gadebilledet, når vi går til valg – en synlig markering af, at valget for alvor går i gang,” siger kommunikationschef Christoffer Hellmann.
Og den ”feststemning” lader til at være vigtig. I hvert fald kunne et borgerforslag i 2019 ikke mønstre flere end 61 underskrivere for en mere bæredygtig valgkamp. Forslaget, som altså ikke blev rejst i Folketinget, gik ud på at sikrer en øvre grænse for udledning på 50 kilo CO2 pr. kandidat – inklusive valgplakater.
Valgforskerne Kasper Møller Hansen og Jens Hoff fra Københavns Universitet undersøgte ved kommunalvalgkampen i 2009 effekten af valgplakater, og her viste det sig, at de var et af de mest effektive redskaber til at flytte stemmer. Især inden for samme parti. Til gengæld viste en tilsvarende undersøgelse i 2011, at valgplakater har langt lavere effekt ved nationale valg, hvor kandidaterne er mere kendte.
Billedet fra dengang holder stadig, siger professor Kasper Møller Hansen, som mener, at valgplakaterne er kommet for at blive.
”Først og fremmest husker de os på, at der er valg og skaber noget stemning – de er første skridt til, at vi gerne vil stemme og forholder os til demokratiet. Og så virker de som sagt.”
Det er da også ganske få kandidater til byrådene i de 98 kommuner, som fravælger den gammeldags valgplakat. Men som Paw Rytter i Hjørring siger også Karsten Ulstrup Kristensen, der stiller op for De Konservative i Randers, nej til plakater.
”Det er et unødvendigt miljøsvineri for at have nogle valgplakater hængende i tre uger,” siger Karsten Ulstrup Kristensen, der også stillede op til kommunalvalget for fire år siden, men ikke kom ind.
Måske du skulle prøve med valgplakater?
”Ha-ha. Nej, det vil jeg ikke. Jeg tror heller ikke, at de gør den store forskel. For otte år siden, før jeg blev mere bevidst om belastningen af miljøet, kørte jeg faktisk med valgplakater og fik færre stemmer end for fire år siden.”
Ifølge Ritzau har enkelte små kommuner også droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.