Man kender det godt. Egentlig burde man gå sig en frisk tur, tage børnene medpå legepladsen eller gå ud og ordne i haven. Men det er november, det regner, og der er lunt og godt inden døre. Sådan kan de fleste af os tænke men kan lidt uskyldigt novemberregn virkelig også få borgerne til at forpasse den chance for at opnå lokalpolitisk medindflydelse, som kun indfinder sig hvert fjerde år?
Ifølge forskningen er svaret ja. Der er en direkte sammenhæng mellem, hvor godt vejret er, og hvor mange der orker at gå hen for at stemme. Derfor kan tirsdagens småregn have påvirket valgdeltagelsen en smule.
LÆS OGSÅ: Store byer ser ud til blive på socialdemokratiske hænder
Der er ikke forsket i vejret på valgdagen under danske valg, men amerikanske og hollandske undersøgelser peger tydeligt i retning af, at regnvejr får flere til at blive hjemme, siger Yosef Bhatti, valgforsker og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Han har selv undersøgt en række af de faktorer, som spiller ind for valgdeltagelsen, og som kan være med til at forklare, at kommunalvalget for fire år siden fik en ret lav valgdeltagelse på kun 65,8 procent. Han afviser ikke, at det kan have spillet ind, at valgdagen den 17. november 2009 var en regnfuld dag, men han vurderer, at regnen allerhøjst har rykket valgdeltagelsen med 0,2 procentpoint.
I USA er tommelfingerreglen, at 25 millimeter regn betyder et fald i valgdeltagelsen på ét procentpoint. Men 25 millimeter er også rigtig meget regn, siger Yosef Bhatti.
Til sammenligning lød DMIs prognoser for i går, at nordjyderne ville få 0,3 millimeter regn, midt- og vestjyderne samt bornholmerne 1 millimeter, Sjælland og Lolland-Falster 2 millimeter, Østjylland 3 millimeter, Fyn 5 millimeter og Syd- og Sønderjylland 6 millimeter. Syddanmark kan altså meget vel have mistet et kvart procentpoint af sine aktive vælgere på grund af regnen.
Til gengæld er der blevet ført mange kampagner for at få folk til at stemme, som trækker den anden vej, påpeger Yosef Bhatti.
Hans egen undersøgelse peger på, at andre forhold som stor afstand til valgstedet, flytning af valgstedet i forhold til sidste valg og om vælgeren har bil eller ej også spiller ind. Det tyder på, at den vælger, der bor i Sønderjylland, har fået sit gamle, nære valgsted lukket og erstattet af ét længere borte, og som skal cykle derhen, i går ydede lidt af en bedrift, hvis han eller hun alligevel stred sig hen for at afgive sin stemme.
Hvordan stemmeprocenten præcis blev i går var ikke kendt ved redaktionens slutning, men hverken valgdeltagelsen eller vejret var usædvanligt for en typisk dansk novemberdag. Stemmeprocenten har i mange år svinget omkring de 70 procent ved kommunalvalg. Eneste undtagelse var valget den 20. november 2001. Det fandt sted på en dag med pænt og klart vejr, men når deltagelsen nåede helt op på 85 procent, skyldes det nok mest, at kommunalvalget det år var lagt sammen med folketingsvalget, som almindeligvis engagerer langt flere.