Det er, som om vejrhistorierne i disse dage overgår hinanden.
På en vej i Virksund i nærheden af Viborg fik en mand sig et chok, da han fandt en påkørt sæl i vejkanten ved en dæmning. Sælen måtte være svømmet op på vejen på grund af oversvømmelsen.
Længere sydpå i Fredericia har forsvarsvolden ved Bülows Kaserne mødt sin overmand. Ikke på grund af fremmede magters kanoner, men på grund af den vedvarende nedbør, der har betydet, at stien langs forsvarsværket er begyndt at slå sprækker.
Nordpå, på stranden i Vorupør i Thy, nåede en mand akkurat at tænke, at sandet føltes lidt blødt, før han sekundet efter stod i sand til livet og snart efter til halsen. Heldigvis fik en kvinde tilkaldt hjælp, og beredskabsstyrelsen fik senere trukket manden op af kviksandet.
Det er de færreste, der ikke har bemærket, at februar har været rekordvåd. De store mængder regn har betydet, at åløb og fjorde er gået over deres bredder i flere jyske og fynske byer, og i Silkeborg, Aarhus, Odense, Holstebro, Vejle, Horsens og Ribe kæmper de lokale beredskabsstyrelser stadig mod aktuelle oversvømmelser.
I Ribe varslede Danmarks Meteorologiske Institut i går fortsat om ”farligt vejr”, og her kalder vandløbsmedarbejder i Esbjerg Kommune Tomas Jensen situationen for ”ekstraordinær”.
”Vi er jo i Vestjylland, så selvfølgelig er vi ikke ubekendt med den her problematik omkring stigende vandstande, men situationen, vi har oplevet, er helt bestemt ekstraordinær. Det er meget unormalt, at vi oplever, at oversvømmelser af Ribe Å når helt ind til Ribe by, som tilfældet har været,” siger Tomas Jensen, der har beskæftiget sig med kommunens vandløb i 12 år.
Konkret forklarer vandløbsmedarbejderen, at kommunen på nuværende tidspunkt ikke kan lede vandet ud og væk fra Danmarks ældste by og ud i havet, da vandstanden i Vesterhavet simpelthen er højere end vandstanden i Ribe Å.
Kammerslusen, der normalt regulerer vandstandsniveauet, vil derfor først gå op, når vandstanden i havet falder, hvorefter man kan lede vandet ud i havet. Konsekvenserne har været til at føle på i byen. Flere kældre står under vand, og forleden dag kollapsede et dige, hvorefter vandet trængte ind i et idrætscenter.
Vi kan imidlertid ligeså godt indstille os på lignende oversvømmelser i fremtiden, hvis den nuværende situation ikke får landets politikere til at skride til handling.
Det mener biolog Bent Lauge Madsen, der har arbejdet med vandløb siden 1976. Både som ophavsmand til Danmarks nuværende vandløbslov og leder af Miljøministeriets Ferskvandslaboratorium i Silkeborg og senere som forfatter til en række bøger om de danske vandløb.
”Oversvømmelserne, vi oplever lige nu, er menneskeskabte – og her tænker jeg ikke på klimaforandringerne. Jeg tænker på, at vi gennem de seneste 100 år har ændret vores vandløb for dermed at øge hastigheden, hvormed vandet strømmer gennem åen. Vi har svækket vandløbets forbløffende evne til at moderere nedbør, og det er dét, vi ser konsekvensen af i disse uger.”
Svækkelsen skyldes tre menneskeskabte tiltag, forklarer han.
Først fjernede man åløbenes ”sikkerhedsventil”, da man rykkede marker og bebyggelse for tæt på vandløbene, så åen ikke længere kunne komme midlertidigt af med eventuelt overskudsvand.
Så fjernede man åløbenes ”naturlige vandbremse” ved at rette de danske åløb ud.
Sidst fjernede man ”åløbenes trafikbump” ved at skære planter væk, så vandet kunne strømme frit ind til byerne.
”Vi har altid oplevet oversvømmelser, men klimaforandringerne gør, at vi kommer til at oplever flere skybrud. Ét er sikkert: Vi kan ikke ændre temperaturen i minimum de næste 50 år. Derfor må vi handle på det, som vi kan – og det er igen at skabe naturlige vandløb, der kan udgøre sin egen forsvarsmekanisme mod store mængder nedbør.”
Bent Lauge Madsen forklarer, at arbejdet allerede foregår i en lang række kommuner. Foreløbig er 18.500 kilometer af landets cirka 77.000 kilometer vandløb omfattet af en national handlingsplan om at genslynge åer, men kommunerne og staten er nødt til at tage mere drastiske midler i brug, hvis vi skal ruste os mod fremtidens oversvømmelser. For selvom eksempelvis konsekvensen af oversvømmelsen af den 200 år gamle Svostrup Kro ved Gudenåen rammer Silkeborg Kommunes budget og borgere, så findes løsningen ikke i Silkeborg, men i oplandskommunerne, som åen løber gennem.
”Vi skal vende løsningen på hovedet. Vi bliver nødt til at se på, hvor vandet kommer fra og lade kommunerne i fællesskab løse problemet. Lige nu er det de enkelte kommuner, der desperat forsøger at holde vandet ude eller få det væk fra de oversvømmede byer, men sandsækkene og de øvrige foranstaltninger er udelukkende symptombehandling,” siger Bent Lauge Madsen og refererer Jyske Lov, som Valdemar Sejr underskrev i 1241, og som stadig er en del af vandløbsloven:
”Der står, at ’du må ikke fløde (oversvømme, red.) anden mands ager’ ved for eksempel at lede vand hurtigere gennem et åløb.”
Foreløbig forventer DMI, at nedbøren vil fortsætte i weekenden. Én, der håber, at regnen snart stopper, så vejene igen bliver tilgængelige, er Poul Erik Fredskild, der driver et bed & breakfast på Mandø. Han og konen har i flere dage været afskåret fra resten af landet på den lille ø i Vadehavet, da vandstanden selv ved lavvande er for høj til, at man kan køre ind mod Ribe. Han har boet på øen i 23 år og siger til Kristeligt Dagblad, at han aldrig har oplevet noget lignede over en så lang periode.
”Vi har en beboer på øen, der er 98 år. Hun er lidt mere formel i sit sprogbrug, men hun sagde den anden dag, at ’den her, den er godt nok grov’, så der er noget om det,” siger Poul Erik Fredskild.