Prøv avisen

Vandmiljø stadigt forværret gennem fem år

Landmand nedfælder gylle på markene, her ved Lemvig. Nye rapporter ventes at vise, at belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer vokser (Arkiv). Foto: Morten Stricker/Scanpix 2018/Ritzau Scanpix

Det går den forkerte vej med vandmiljøet. Belastningen med kvælstof vokser i stedet for at falde. Danmarks Naturfredningsforening kræver handling af regeringen.

I januar 2017 erklærede Venstres daværende miljøminister, Esben Lunde Larsen, at iltsvind tre år i træk ikke var grund nok til at skride ind mod kvælstofbelastningen af vandmiljøet.

Der skal mindst fem år til, før man kan konkludere noget sikkert, mente ministeren. Anledningen var en rapport fra Aarhus Universitet om udledningen af kvælstof til søer, fjorde og have.

- Når vi har en nedgang, laver vi heller ikke om undervejs. Det kommer vi heller ikke til, når vi har en stigning. Jeg afventer, at vi har et samlet billede af de her fem år, sagde Lunde Larsen.

I januar 2019, efter fem års øget udledning af næringsstoffer og dramatiske iltsvind, synes det nu åbenlyst, at det går den forkerte vej.

Den kedelige tendens ventes bekræftet, når Miljø- og Fødevareministeriet snart offentliggør Novana 2017-rapporterne om vandmiljøets tilstand.

Ifølge Ritzaus oplysninger lå den klimakorrigerede udledning af kvælstof i 2017 op mod 2000 ton højere end året før - nemlig over 61.000 ton. Den faktiske tilførsel er endnu større. I 2012 var udledningen knap 55.000 ton.

De mellemliggende år har budt på en omstridt landbrugspakke, som man nu ser fuld effekt af, og et stadigt mere omskifteligt klima.

Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, undrer sig ikke.

- Vi har fra dag ét advaret om, at landbrugspakken var at gamble med vores vandmiljø og formøble den lille fremgang, danskerne har brugt milliarder af skattekroner på at opnå i vores fjorde og kystvande, siger hun.

Seniorrådgiver Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, står for at udarbejde de rapporter om iltsvind, der udsendes hvert efterår.

Han vil ikke udtale sig om Novana 2017-rapporten, før den er offentliggjort. Men iltsvindsrapporterne frem til 2018 bekræfter, at den positive tendens fra årene 2010-2012 er brudt, siger han.

- Vi har de senere år oplevet, at iltsvindet nogle gange er begyndt allerede i april, eller at det har varet til helt hen i december, hvilket ikke er normalt.

- Havmiljøet er fortsat presset og har brug for en håndsrækning. Den kendteste belastning er næringsstofferne fra landbruget, men der indgår også andre forhold som trawling, sejlads, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer, siger Jens Würgler Hansen.

Iltsvindet i 2018 med den lange fantastiske sommer var ret slemt og gjorde, at havmiljøet blev rasende presset.

- Man kan spørge, om vores havmiljø ikke burde være så robust, at det ikke er ved at stå helt af, fordi vi har en varm sommer, siger Würgler Hansen.

Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, beregnede forud for regeringens landbrugspakke, hvad det kræver, hvis Danmark skal opnå ”god økologisk tilstand” i søer, vandløb og indre farvande. Målet står i EU’s vandrammedirektiv.

Den aktuelle tilførsel af kvælstof til vandmiljøet er omkring 60.000 ton årligt, men vi skal ifølge Markager ned på 42.000 ton for at overholde kravet.

- Efter de voldsomme problemer i 1980’erne så vi indtil 2011 en markant forbedring af havmiljøet. Der var mindre algevækst, og vandet blev gradvist klarere.

- Men siden 2011 har vi set en forværring. Der er nu lige så mange alger i Kattegat som i 1990’erne. Det er stærkt bekymrende, for de mange alger rådner og forbruger ilt, siger professoren.

For DN er løsningen lige for.

- Her og nu må der skrues op for efterafgrøder, og så skal vi have en målrettet regulering af landbrugets gødskning. Den enkelte landmand får en kvote for, hvor meget kvælstof han må udlede fra sine marker, siger Maria Gjerding.

/ritzau/