I Halsnæs, med udsigt over både Roskilde Fjord og Kattegat, er den historiske feriekoloni Arrenakke solgt. På Mors i Limfjorden er feriekolonien Salgjerhøj for nylig sat til salg. Og på en seddel på døren til Maribo Vandrerhjem, som har lagt sovesale til mange lejrskoler, står der lukket. Vandrerhjemmenes modgang skyldes, at flere skoler sparer på antallet af lejrskoleture, men også at ’almindelige mennesker’ har fået for mange penge mellem hænderne til køjesenge og toilet på gangen.
For Baldvin Bjørnsson, som har bestyret Maribo Vandrehjem siden 2011, har lejrskoler været en god del af både fornøjelsen og indtægten. Men nu er det slut.
”Vi har haft mange klasser igennem her, som skulle ud og være i naturen. Men gennem de senere år er der kommet færre og færre,” siger Baldvin Bjørnsson, mens han viser indenfor i den snart tomme rødstensbygning, der ligger ved Lollands største sø, Søndersø.
Værelser og fællesområder ligner noget, en lejrskole lige har forladt. På væggene hænger stadig plakater om fisk og fauna, middelalder og nyere tid i Naturpark Maribosøerne, og på opslagstavlerne vidner tusindvis af små huller efter tegnestifter om alle de fotos og opslag i stil med ”der skal være ro mellem klokken 23.00 og 7.00”, som har været sat op.
I storkøkkenet har kokken hængt sit forklæde på en knage, inden han gik. Og røde frisko-is skraldespande bringer minder om halvspiste madpakker og evig sommer. Det gør de strategisk placerede plastic-fluesmækkere også.
Faktisk kunne Maribo Vandrerhjem rykke direkte ind i Den Gamle By i Aarhus’ afdeling for Nyere tider.
Stilen er praktisk og hyggelig, men køjesenge og toilet på gangen har haft sin tid, mener Baldvin Bjørnsson. Også når det gælder almindelige gæster, som har tjekket ind her, når der var jazzfestival i Maribo eller bryllup i Bandholm, begynder det at svigte.
”Rammerne på et gammeldags vandrerhjem som dette er primitive, og det er folk ikke parate til længere. Mange har fået flere penge mellem hænderne, og så er man ikke så opsat på at spare på overnatninger,” siger Baldvin Bjørnsson, som har gode minder om ”sine” lejrskolebørn.
”Dem fra København var søde, men ingen havde styr på dem, og dem fra Tyskland og Holland var godt opdraget. Når de satte sig i spisesalen, ventede de, til der blev sagt værsgo,” husker han.
De fleste skoleklasser har været omkring femte årgang og altså yngre end dem, som Søren Kragh-Jacobsen skrev om i ”Mona, Mona, Mona” – lejrskolesangen fra 1975, som stadig er et hit omkring et lejrbål. Og den store fælles oplevelse for lejrskolebørnene har været at skulle fungere ”alene” væk hjemmefra.
”Især drengene var oppe og køre, når det den første aften gik op for dem, at de ikke skulle hjem, men virkelig, virkelig blive og sove,” siger Baldvin Bjørnsson og fortæller om dengang, pigerne fra en klasse overtog receptionen, delte nøgler ud og slog op på Google, så de kunne tale engelsk og tysk til de udenlandske turister.
Senere købte Baldvin Bjørnsson det gamle plejehjem i Nørreballe, som han har bygget om til Hotel Lolland. Her er der bad og toilet på værelserne og ingen køjesenge. Men i underetagen har han alligevel gjort plads, så han kan klemme en enkelt lejrskoleklasse ind.
”Det kan jo være, der er nogle tilbage, som skal lidt ud i den danske natur,” siger han.