De omkring 50 ansatte på it-virksomheden IIH Nordic i København arbejder i intervaller på 25 minutter i træk uden nogen form for forstyrrelser fra e-mails, kolleger eller chefer. Den koncentrerede arbejdsindsats er efterfulgt af fem minutters pause. Metoden, der betegnes som en såkaldt pomodoro-teknik, er med til at sikre, at de ansatte kan arbejde helt koncentreret. For en række undersøgelser har dokumenteret, at mange afbrydelser og en for stor arbejdsbyrde er nogle af de væsentligste årsager til stress.
Samtidig har IIH Nordic gjort en dyd ud af at holde korte og effektive møder på maksimalt 21 eller 42 minutter. De kortere møder er blot en af 40 ændringer i arbejdsgange, der er indført for at gøre arbejdsdagen mere effektiv og mindre stressfremkaldende.
Blandt tiltagene er også en mulighed for at lytte til særlig koncentrationsfremmende musik. Sidste år indførte firmaet 30 timers arbejdsuge, så de ansatte har fri om fredagen.
Medarbejdernes stressniveau er reduceret med 50 procent efter indførelsen af de nye arbejdsgange og den nedsatte arbejdstid. Samtidig er produktiviteten vokset med 20 procent.
Erfaringerne fra IIH Nordic følges i et forskningsprojekt af lektor Michael Pedersen fra Copenhagen Business School. Han er en af de forskere, der i dag på en konference på Københavns Universitet fremlægger bud på, hvordan samfundet kan blive bedre til at hjælpe stressramte danskere.
En undersøgelse fra Videnscenter for Arbejdsmiljø viser, at 15,6 procent af danskerne ofte føler sig stressede. Det er et tal, der har været nogenlunde stabilt de seneste år.
Ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension har forsikringsselskaberne registreret en stigning i anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme som følge af eksempelvis stress og mobning på over 50 procent fra 2010 til 2016.
I 2003 udgjorde psykiske arbejdsskader under to procent af forsikringsbranchens sundhedsudgifter, mens de i 2016 udgjorde 16 procent.
”Det skræmmende er, at stress har været et problem de seneste 15 til 20 år, og det virker ikke, som om der umiddelbart er nogen ende på det. Samtidig er der dog i forhold til tidligere en større erkendelse af, at stress ikke kun er et individuelt problem, der skyldes den enkeltes personlighed og mangel på robusthed, men at stress er et komplekst fænomen med mange årsager, hvoraf en af de væsentlige er det moderne arbejdsliv, men for nogle kan de voksende krav i privatlivet også spille ind. Det er klart, at sammenligner man for eksempel en gennemsnitlig børnefamilie i dag med for 20 år siden, så er antallet af forældremøder og andre forpligtelser blevet mangedoblet,” siger Michael Pedersen.
Han peger derudover på, at de senere års omfattende omstruktureringer i private og offentlige virksomheder og stigende krav om omstillingsparathed også er med til at forklare udviklingen. Michael Pedersen opfordrer chefer og medarbejdere til at erkende, at store forandringer som for eksempel udflytning af statslige arbejdspladser eller indførelsen af Sundhedsplatformen ikke kan ske uden, at medarbejdere og ledelse finder frem til nye og helt konkrete vaner i arbejdsdagen.
”I nogle tilfælde kan reformerne skabe apati. Hvis vi synes, at forandringerne er for store, falder vi tilbage til vores gamle vaner. Vaner er en slags automatisk og ubevidst adfærd. Det kan være en vane at bide negle, når man er nervøs, eller man kan have en særlig rutine, når man møder på kontoret. Nogle undersøgelser peger på, at op mod halvdelen af de handlinger, vi foretager os hver dag, er påvirket af sådanne ubevidste vaner. Fordelen ved vaner er, at de økonomiserer med kræfterne, så vi ikke behøver være kreative og improvisere hele tiden. Vaner skaber ro og konsistens i en verden, der aldrig står stille,” forklarer Michael Pedersen.
Han henviser til IIH Nordic og beslutningen om at arbejde 25 minutter i træk uden forstyrrelser.
”Hvis man arbejder i et callcenter eller en børnehave, så er forstyrrelser en del af dagligdagen, men man kan arbejde på andre måder på at opbygge vaner. I en børnehave kan det for eksempel handle om at opbygge vaner og rutiner hos børnene. I stedet for at medarbejdere i sundhedsvæsenet for eksempel mødes til et seminar for at diskutere forandringer, så kan man begynde at indføre forandringer ved at indføre nye rutiner i dagligdagen. Vi kender princippet om ændring af vaner fra sundhedsforskningen. Hvis en person har svært ved at tabe sig, så foreslår Sundhedsstyrelsen, at man indbygger små nye vaner og for eksempel i første omgang erstatter sødmælk med letmælk. Samme princip kan overføres til arbejdspladserne,” siger Michael Pedersen.
Arbejdsmiljøkonsulent og tidligere professor ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø Tage Søndergård Kristensen, der i sin tid var med til at lancere stressbegrebet, plejer altid at anbefale stressramte arbejdspladser, at de indfører procedurer, der sikrer, at sygeplejersker ikke konstant bliver afbrudt, eller at lærere beskyttes mod at blive kontaktet af forældre døgnet rundt.
”Men det mest almindelige er, at arbejdspladserne er dårlige til at tage spørgsmål om forstyrrelser og mødekultur alvorligt. Det kræver en ledelse, der træffer klare beslutninger om for eksempel at afskaffe lange møder,” siger Tage Søndergård Kristensen.
Han mener, det er undervurderet, hvad små ting som afbrydelser i arbejdet, sure kunder og langstrakte møder betyder for udviklingen af stress og dårligt arbejdsmiljø.
”De fleste møder er inderligt overflødige. Der er mange ritualer omkring møder, hvor folk siger det samme, som de har sagt mange gange før,” siger Tage Søndergård Kristensen.
Han peger på, at møderne ofte betragtes som vigtige af cheflaget, fordi mødevirksomheden er en del af deres arbejde. Til gengæld spænder møderne i mange tilfælde ben for den kerneopgave, som sygeplejersken, skolelæreren eller it-konsulenten skal løse.
”Og det altafgørende for at undgå stress er, at de ansatte har mulighed for at løse deres kerneopgave på en god måde. Folk, der har tid til deres kerneopgave og er stolte af det, de laver, får ikke stress,” siger Tage Sønder- gård Kristensen.