Prøv avisen

Vanetænkning og frygt for chikane holder kvinder væk fra debatten

Blandt andet Politikens Ditte Giese og Berlingskes Anne Sophie Hermansen har i denne uge sat fokus på manglende kvinder i den offentlige debat. Den meget hårde chikane mod kvinder der udtaler sig offentligt, kan være en del af årsagen, siger ekspert. Foto: Polfoto

På aviserne kommer langt de fleste læserbreve fra mænd, og partiet Alternativet kvitter nu alle paneldebatter, hvor kun ét køn er repræsenteret. Kvinders sjældnere deltagelse i debatten skyldes både mediernes rutineprægede valg af kilder og kvindelig tilbageholdenhed, vurderer iagttagere

Er der ét emne, der kan få gemytterne i kog i dagens Danmark, så er det ligestilling. Således også i denne uge. Her gik debatten på uligheden mellem kvinder og mænds deltagelse i den offentlige debat som sådan.

Det begyndte i mandags, da Politikens debatredaktør, Ditte Giese, på Facebook efterlyste flere kvindelige læserbrevs- og klummeskribenter.

”Jeg sidder som jourhavende på Politikens debatredaktion i denne uge og må konstatere, at 90 procent af de indsendte indlæg kommer fra mænd. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til at skrive noget og mene noget, meget gerne ud fra jeres faglighed, da langt de fleste indlæg, som vi modtager fra kvinder, handler om noget selvoplevet,” lød det fra Ditte Giese.

Siden vakte et nyt Facebook-debatpanel hos netmediet Altinget undren, da de udvalgte ni panelister uden undtagelse var mænd. Og endelig meddelte partiet Alternativet i onsdags, at dets folketingsmedlemmer fremover kun deltager i paneldebatter, hvor der også er kvinder med. Noget, som undrede Dansk Folkeparti, men mødte forståelse hos Berlingskes debatredaktør, Anne Sophia Hermansen.

”Er vores køn afgørende for vores kvalifikationer? Som regel ikke, men der er dog undtagelser. For eksempel egner mænd sig bedst som mandestrippere og julemænd, mens kvinder er bedst til at føde, amme og ’fribløde’,” skrev hun i en klumme.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, fastslår til Kristeligt Dagblad, at partiets beslutning også gælder de kvindelige folketingsmedlemmer, som fremover ligeledes kun går til paneldebatter med begge køn repræsenteret.

”Debat er jo også noget, man træner. Det er jo den her spejlingseffekt, der gør, at man synes, at man kan deltage. Kan man se sig selv i de andre deltagere, bliver man tit også mere tilbøjelig til selv at gøre det,” siger Rasmus Nordqvist og fortsætter:

”Vi går rigtig meget op i ligestilling og præsenterede jo i starten af september vores ligestilling- og mangfoldighedsprogram, som netop også handler om at se indad. Derfor har vi også valgt at køre mand-kvinde-taleliste ved vores gruppemøder.”

Faktum er, at tre ud af fire kilder i de danske medier er mænd. Det viser rapporten ”Who Makes the News 2015”, som undersøger mænd og kvinders repræsentation i nyhedsmedier i 114 lande. Den danske del af undersøgelsen er udført af Roskilde Universitet. Ifølge souschef og international chef i Kvinfo, Suzanne Moll, skyldes den skæve fordeling vanetænkning hos medierne.

”Mange nyhedsredaktioner arbejder under pres og har ikke tid til at se sig omkring efter nye kilder. I stedet ringer de til ham, de kender, som er garant for tre gode citater, og derfor ser vi ofte fire mænd sidde i Wegner-stolene i Deadline på DR 2. Ligestilling i debatten kommer ikke af sig selv. Medierne skal lave en decideret strategi for at få kvinderne med. Hver gang, de finder en mandlig kilde, skal de også finde en kvindelig. Det lønner sig i længden. På universiteterne er kvinderne i fuld gang med at overhale mændene, men hvis ikke det afspejler sig i mediebilledet, får medierne et problem og mister på sigt sine kvindelige læsere, lyttere og seere.”

Kvinder betaler dog oft • en høj pris, når de blander sig i debatten. Det påpeger den danske økonom og lektor Benja Stig Fagerland, som bor i Norge og beskæftiger sig med markedsøkonomi set i relation til kvinder og er medforfatter til fagbogen ”SHEconomy”. Selv har hun i en periode holdt sig ude af den danske debat, efter at hendes døtre modtog sms-trusler om deres mor.

”Både mandlige og kvindelige debattører oplever chikane, men forskning viser, at chikane rettet mod kvinder ofte er mere personlig, seksuelt krænkende og længerevarende end den, som mænd udsættes for. Derfor når nogle kvinder frem til, at de ikke orker at betale prisen. Det betyder desværre, at den offentlige debat bliver meget ensidig og forudsigelig og slet ikke afspejler den store kompetencemasse, der er derude. Medierne bliver nødt til at tilpasse sig flere typer af kilder og sørge for at kontrollere den kloakstrøm af chikanerende kommentarer, der følger debatten, hvis flere kvinder skal turde stille op,” mener Benja Stig Fagerland.

At strukturelle normer spiller ind på kvinders debatdeltagelse, er de fleste, som Kristeligt Dagblad har talt med, enige om. Men kan det også forklare, at mænd tilsyneladende er mere optaget af at give deres holdninger til kende på avisernes debatsider? Berlingskes Anne Sophia Hermansen gør i førnævnte klumme også opmærksom på, at hun selv har oplevet store vanskeligheder med at få kvindelige deltagere til et debatprogram på Radio24syv.

”Som regel handlede det om, at kvinderne gerne ville vide om søndagen, hvad vi skulle debattere om fredagen,” skrev Anne Sophia Hermansen.

”Kvinderne ville gerne være velforberedte, og tak for det, men mange manglede mod til at udtale sig om emner, de ikke var eksperter i. Mænd, derimod, sagde ja tak og udtalte sig uden problemer om emner, de end ikke var forberedte på.”

Lone Frank, der er videnskabsjournalist på Weekend-avisen og ph.d. i neurobiologi, har selv tidligere deltaget i ligestillingsdebatten.

”Kvinder virker, som om de generelt er mere tilbageholdende i forhold til at stille sig op og sige eller stå for et eller andet. Det er jo helt tydeligt, når en debatredaktør på Politiken, der ellers læses af rigtig mange kvinder, netop må sige, at hun får få debatindlæg fra kvinder,” siger hun.

”Diskussionen er, om forklaringen ligger i opdragelsen eller er dybereliggende. Jeg tror ikke, at opdragelse kan forklare det hele. De generationer, vi ser nu, er ikke opdraget til, at kvinder skal holde mund. Jeg tror, at der er noget om den der tilbageholdenhed. Mænd er jo også mere aggressive og tager flere risici. Kvinder bryder sig knap så meget om risici. Og det er jo en form for eksponering, hvor man risikerer nogle tæsk,” siger Lone Frank.

Ifølge Kristeligt Dagblads debatredaktør, Johannes Henriksen, er Politiken ikke ene om at have en klar overvægt af mandlige læserbrevsskribenter.

”Jeg har ikke foretaget nogen systematisk optælling, men formentlig er omtrent tre fjerdedele af de debatindlæg og kronikker, vi modtager, skrevet af mænd. Heldigvis får vi også mange gode indlæg skrevet af kvinder. Vi har ingen kønskvoter,” siger Johannes Henriksen, der ”kun kan opfordre kvinderne til at tage endnu mere del i samfundsdebatten”.