Vanopslagh tror, de blå partier kan vinde et velfærdsvalg

For første gang i årtier har de borgerlige en chance for at vinde et valg på temaet offentlig velfærd, mener Liberal Alliances leder. Paritet holder landsmøde i dag

Vanopslagh tror, de blå partier kan vinde et velfærdsvalg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

For kun få dage siden satte Nye Borgerliges formand Pernille Vermund spørgsmålstegn ved, om hun kan pege på Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape Poulsen (K) som borgerlige statsministerkandidater ved næste valg. Problemet var de to partilederes aftale med regeringen, SF og De Radikale om et nationalt kompromis om forsvaret. Pernille Vermund kunne ikke affinde sig med, at den vil øge forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet for lånte penge, så der fortsat vil være 13 milliarder kroner til rådighed for "røde" finanslovsaftaler.

En af hendes kolleger i den borgerlige familie, Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh, ser dog fortsat lyst på muligheden for et regeringsskifte efter næste folketingsvalg. I dag varmer hans parti op til den kommende valgkamp ved sit landsmøde i Kolding. Her vil Vanopslagh blandt andet fremlægge en ny økonomisk 2035-plan for de omkring 300 delegerede. Han glæder sig over, at Liberal Alliance ligger til omkring tre procent i de fleste meningsmålinger, og han tror, det ender med fire procent og otte mandater.

Men hvad bygger han egentlig sin optimisme om et regeringsskifte på? I målingerne står regeringssiden fortsat til et flertal, økonomien herhjemme er stadig solid, statsminister Mette Frederiksen (S) har succes med at samle brede flertal om udenrigs- og forsvarspolitik i en krigstid, og på klimaområdet spiller regeringen også ud med ambitiøse målsætninger, som et stort politisk flertal er enig i.

"Jeg tror, at valgkampen kommer til at handle om i hvert fald to ting, hvor regeringen ikke kan løse de problemer, der er i Danmark," siger Alex Vanopslagh.

"Det ene er manglen på arbejdskraft, hvor regeringen har malet sig op i et blodrødt ideologisk hjørne, som gør, at den ikke kan løse udfordringen. Det må blive et tema i en valgkamp, selv om det ikke fylder ret meget her og nu. Det andet formentligt store valgtema bliver velfærd. Jeg tror på, at blå blok kan vinde et velfærdsvalg for første gang i jeg ved ikke hvor mange årtier. Det må efterhånden gå op for flere og flere danskere, at det ikke bare er flere penge, der giver mere velfærd. Det er jo ikke sådan, at Else på Kongsgaarden (fra TV2's udsendelse om plejehjemmet i 2020, red.) havde fået det bedre, hvis der havde været flere ansatte til at mishandle hende. Der er brug for mere konkurrence, mere frit valg og innovation i velfærden. Der er det min fornemmelse, at det er noget, alle blå partier prioriterer og er enige om retningen for," siger Alex Vanopslagh.

Han mener også, at man kommer til at diskutere, hvilket politisk lederskab, Danmark skal have, og han er "ikke overbevist om, at danskerne ønsker fire år mere med en magtfuldkommen statsminister" - omend han erkender, at ved et valg i morgen ville regeringen stadig være favorit til at få flertal.

Når talen falder på lederskab, melder spørgsmålet sig om, hvem der egentlig skal stå for det, hvis de borgerlige partier trods alt skulle vinde. Venstres leder Jakob Ellemann-Jensen er foreløbig den eneste officielle kandidat, og derfor peger Liberal Alliance på ham. Skulle Søren Pape Poulsen melde sit kandidatur, vil Alex Vanopslagh "ikke på forhånd afvise ham."

"Men det står ikke helt klart for mig, hverken i forhold til Venstre og De Konservative, hvad det egentlig er, de vil med magten. Udover måske at være statsminister. Så jeg savner nogle visioner og hvad det er for en fremtid, de ønsker for Danmark," siger han.

"Ellers er det vigtigste for os at støtte en statsminister, som kan sikre et borgerligt samarbejde. Læren fra den sidste valgperiode var jo, at vi endte i et samarbejde, hvor man ikke undte hinanden det godt, og hvor man spændte ben for hinandens mærkesager," siger Alex Vanopslagh.

Liberal Alliance kom kun med nød og næppe i Folketinget, og efterfølgende forlod Simon Emil Ammitzbøll-Bille partiet. Splittelsen handlede blandt andet om uenighed om udlændingepolitikken og om, hvem der skulle lede det. I dag tolker man liberalismen mere værdikonservativt, går ind for en hård udlændingepolitik, lægger luft til de identitetspolitiske strømninger i universitetsverdenen og fremhæver behovet for dannelse blandt unge.

I en ny podcastserie har partiets tre folketingsmedlem for nylig interviewet hinanden for at fortælle, at de er et hold og ikke tre individualister med hver deres politiske projekt. Det fremgår dog, at i bølgerne er gået rigtig højt internt i spørgsmålet om håndteringen af coronakrisen. Den blev i begyndelsen tegnet af Henrik Dahl, der bakkede varmt op om regeringens stramme nedlukningskurs, men det var de to andre medlemmer åbenbart ikke enige i, og senere har især Vanopslagh ført ordet.

Han afviser dog over for Kristeligt Dagblad, at uenigheden i den sag kan tolkes som uenighed om, hvad det i det hele taget vil sige at være liberal. Partiet er en alliance af liberale, hvor forskellige holdninger, også til udlændingepolitikken, godt kan rummes, pointerer han.