Selvom udlånet af fysiske bøger i flere år har været dalende, mener mange danskere, at det ville være en fuldstændig fejlagtig beslutning at lukke folkebibliotekerne. Det kom i sidste uge til udtryk på de sociale medier, hvor mange brugere for til tasterne på særligt det sociale medie X, tidligere Twitter, for at slå et slag for bibliotekernes berettigelse.
Debatten blev afledt af én bestemt passage i bogen "Vejen til ansvar" af formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, hvori han skriver, at "i dag har vi ikke længere brug for bibliotekerne, som vi kender dem (...) Men i stedet for at lukke biblioteker og spare penge har bibliotekerne fundet nye opgaver til sig selv”.
En af dem, der er uenige i det synspunkt, er Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor på Københavns Universitet. Han mener, at de danske biblioteker stadig har en vigtig plads i samfundet.
Fyldte bøger og litteratur i din opvækst?
Nej. Jeg er en typisk mønsterbryder. Jeg kommer fra et hjem med en ufaglært mor, som var hjemmehjælper, og en faglært far, som var smed, og de brugte begge to det meste af tiden på hårdt arbejde. De forsøgte at skabe sig et liv med et hjem, hvor der var andre prioriteter ud fra de få ressourcer, der var til rådighed. Og bøger var bestemt ikke en af dem. Men det betød jo ikke, at min familie ønskede, at jeg ikke skulle have en uddannelse.
Hvordan blev din interesse for bøger vakt?
Mit første møde med bøger og biblioteker var i bogbussen, som besøgte afkrogene i Danmark. Især på landet, hvor jeg er vokset op, var det vanskeligt at komme til et bibliotek, fordi det ikke nødvendigvis var muligt at hoppe på en bus eller cykel. Så det var en gave, at bogbusserne kom forbi vores landsby Nagelsti på Lolland. Med min gode ven stod jeg og ventede på bogbussen hver eneste uge, når den kom forbi vores lokale købmand og slog sidedørene ud, så et lille bibliotek åbenbarede sig. Jeg var meget interesseret i krigshistorie, så det bestilte jeg tit hjem.
Da jeg blev større, blev jeg kørt ind på centralbiblioteket i Nykøbing Falster, som var et stort og flot bibliotek med en virkelig stor musikafdeling. Og hende, der ledte afdelingen, var supergod til at gøre os børn klogere på musik og anbefale os noget, vi måske ikke ellers ville have stødt på. Det samme gjaldt med bøger. Her dykkede jeg blandt andet ned i politisk filosofi, da jeg gik i 8. og 9. klasse.
Hvad har det betydet for dig, at du har brugt bibliotekerne i din opvækst?
Mine forældre havde et meget fysisk hårdt arbejdsliv, som gjorde, at min far fik lungekræft. Min mor var også nødt til at gå tidligt på pension, fordi hun havde ødelagt ryggen på sit arbejde. Hvis ikke jeg havde haft adgang til bibliotekerne, der har været med til at uddanne og ikke mindst danne mig som menneske, ville jeg ikke have haft mulighed for at gå en anden vej uddannelsesmæssigt. Jeg har ikke haft adgang til den form for dannelse, som man ser i de fleste middelklassehjem i Danmark i dag. Det fik jeg jo gennem biblioteket. Så biblioteket var min adgang til et bedre liv.
I dag kan man finde litteratur med få klik på internettet og i apps. Hvorfor mener du, at det alligevel er vigtigt at bevare bibliotekerne, som vi kender dem i dag?
Det er et fællesskab, hvor alle har lige adgang til både uddannelse og dannelse og ofte med hjælp og vejledning fra professionelle bibliotekarer, der er uddannet til det. Der er en lang række tilbud som for eksempel børneteater, foredrag, og så var bibliotekerne nærmest det eneste sted, man kunne gå hen, da internettet var nyt, og alle ganske gratis kunne få hjælp fra kompetente mennesker. Så det er stadig et meget vigtigt sted, både for den demokratiske samtale, men også for læring.