Prøv avisen
Værdikamp om Dannebrog

Var kendt Dannebrogs-maleri hyldest eller parodi?

”Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallin) i Estland den 15. juni 1219” er malet af guldaldermaleren C.A. Lorentzen, hænger på Statens Museum for Kunst og udstilles til sommer i Estland for at markere 800-året for begivenheden. Men måske er maleriet mere en parodi end en national manifestation. – Foto: Statens Museum for Kunst

Hvis legenden om det danske flag passer, fylder det 800 år til sommer. De politiske og kulturelle markeringer, som er på vej i Danmark og Estland, viser, at flagets historie kan indgå i vidt forskellige fortællinger

Når historien om det danske nationalflag, Dannebrog, skal fortælles, kommer man ikke uden om legenden om slaget ved Lyndanisse i Estland den 15. juni 1219. Når fortællingen skal illustreres, er det foretrukne motiv et maleri af den danske guldaldermaler C.A. Lorentzen, der viser flaget, som falder ned fra himlen. Skal der synges til, kan man passende vælge nogle linjer fra Peter Fabers ”Dengang jeg drog af sted”: ”Om Dannebrog jeg ved, det faldt fra himlen ned.”

Men mens Fabers sangtekst stammer fra den danske nationalismes jubelår 1848 og formentlig tager flag-legenden forholdsvis alvorligt, så er der meget, der tyder på, at guldaldermaleriet fra 1809 faktisk ikke er en hyldest til en national jubelstund, men derimod en parodi på den ikke synderligt troværdige beretning om flaget.

Det mener Henrik Holm, museumsinspektør ved Statens Museum for Kunst og ansvarlig for en udstilling om dansk guldalderkunst, som museet viser i Estlands hovedstad, Tallinn, til sommer i forbindelse med 800-året for Dannebrog – og som åbnes af dronning Margrethe.

”I 1809 var Dannebrog ikke det folkets flag, som det siden blev. Det var et kongeflag og ikke et oplagt symbol at bruge for borgerskabet i enevældens tid. Min tese er, at Lorentzens maleri er en holbergsk satire, selvom det ikke er blevet forstået sådan i eftertiden. Vi har ikke set glimtet i øjet,” siger Henrik Holm.

Han bygger sin vurdering på nøje studier af maleriet og af C.A. Lorentzens liv. Lorentzen var optaget af sin samtids oplysningsidealer og en beundrer af Ludvig Holbergs samfundssatiriske komedier, som han i øvrigt medvirkede til at skabe scenografi til i årene umiddelbart efter Dannebrog-maleriet.

Mens Lorentzen i 1791 i et maleri af et slag på Amager fra svenskekrigene i 1658 skabte et sceneri fuld af realisme og heroisme, er der noget komisk over 1809-maleriets afbildning af kong Valdemar Sejr, der sidder passivt på afstand af slaget og får peget flaget på himlen ud af en biskop eller præst ved sin side.

Da maleriet blev malet, havde englænderne netop bombarderet København og taget den danske flåde. Måske rummer maleriet en ønskedrøm om et nyt mirakel som det i Lyndanisse. Men ifølge Henrik Holm er det mest sandsynligt, at det gør grin med magtens mænd og deres symbolmageri.