På papiret var det et forholdsvis klart, nationalt varslingssystem for indsatsen mod covid-19, regeringen indførte med udgangen af oktober. Der var fem forskellige risikoniveauer, og under dem beskrivelser af, hvilke restriktioner og anbefalinger man kunne gennemføre inden for en lang række samfundsområder som kollektiv transport, skoler, arbejdspladser, restauranter, kulturinstitutioner, detailhandel og meget andet.
I aftes trådte statsminister Mette Frederiksen (S), sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og myndighedernes repræsentanter frem endnu engang for at varsle nye stramninger. Det skete, mens de seneste udmeldte stramninger knapt havde nået at træde i kraft.
Risikoniveauet er nu blevet hævet fra tre til fire i hele landet, hvilket betyder, at der er ”udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapaciteten på sygehusene”. I realiteten er der dog fortsat store forskelle mellem Øst- og Vestdanmark på, hvor stort presset på for eksempel sundhedsvæsenet er. I hovedstadsområdet, hvor smitten stiger hurtigst, har sundhedsmyndighederne foreløbig udskudt alle ikke-akutte operationer i tre uger for at kunne håndtere coronapatienter.
Flere sundhedseksperter har talt for at begrænse trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, men den restriktion blev ikke bebudet i går. Derimod lukkes landet ”helt ned” fra den 25. december til 3. januar. Her skal detailhandel, bortset fra dagligvarebutikker, apoteker og lignende, holde lukket. Skoleelever sendes på tidlig juleferie fra den 21. december. Allerede fra i dag skal storcentre og indkøbscentre holde lukket.
Mette Frederiksen erkendte, at det kunne flytte flere kunder over i andre butikker, men hun opfordrede til, at man fortsat holder afstand. Hun fremhævede også, at man ikke nødvendigvis skal være 10 personer sammen juleaften, men at det er det maksimum, myndighederne anbefaler.
Statsministeren glædede sig over, at Danmark trods alt har klaret sig bedre end mange andre lande indtil nu. Nogle sundhedseksperter har tidligere ærgret sig over, at man ikke gennemførte restriktioner, for eksempel i begyndelsen af november, fordi man så formentlig kunne have undgået den eksponentielle stigning i smittetallene, man ser nu.
På et spørgsmål om, hvorfor regeringen ikke havde gjort det, henviste Mette Frederiksen til, at de økonomiske konsekvenser ved at lukke ned er meget voldsomme. Direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, svarede, at man ikke i begyndelsen af november kunne forudse den stigning i smitten, man nu ser.
Da regeringen indførte sit varslingssystem, skete det efter stort pres fra oppositionen, der blandt andet henviste til positive erfaringer med noget lignende i Irland. Formålet skulle være at gøre det mere forudsigeligt og gennemskueligt for befolkningen, hvilke restriktioner der kunne komme hvornår og hvor.
Et af de områder, der ikke beskrives særlig udførligt, er forholdene for trossamfund og kirker. I foråret lukkede folkekirker og mange andre kirker ned frivilligt, men op til jul har regeringen ikke villet forbyde julegudstjenester, selvom der kan samles flere end 10 personer. På et spørgsmål fra Kristeligt Dagblad lod Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i går forstå, at det fortsat vil være muligt at afvikle gudstjenester på ”kreative måder”, for eksempel i sportshaller. Kommuner har tidligere rejst tvivl om, hvorvidt det var muligt, men nu skulle det stå helt klart.
I praksis har det vist sig svært at virkeliggøre målet om overskuelighed og gennemsigtighed i varslingssystemet for covid-19. Ganske vist har regeringen i nogle tilfælde gennemført strengere restriktioner i hårdt ramte områder, for eksempel i dele af Nordjylland, der i en periode blev lukket ned, og hvor smittetrykket i dag er lavere end de fleste andre steder i landet.
Men kigger man i skemaet, er det svært at få øje på gennemskueligheden i de restriktioner, der indføres. På coronasmitte.dk nævnes da også, at ”der er ikke direkte automatik i sammenhængen mellem risikoniveau og tiltag.”