Vask af kirkeduge og messeskjorter giver langtidsledige håbet tilbage

Lone på 58 år gik ned med en depression, da hun for to år siden mistede sit job på et sygehus. I dag er hun i jobtræning på Det Sociale Vaskeri på Frederiksberg. Det er en socialøkonomisk virksomhed under Kirkens Korshær, der ordner vasketøj for kirker, hjemløsetilbud og virksomheder. Praktikken har givet Lone og 18 andre kontanthjælpsmodtagere livsmodet tilbage

Marina Willems en travl formiddag i Det Sociale Vaskeri. Marina Willems har drevet vaskeri i 20 år, og idéen til Det Sociale Vaskeri opstod, da hun var i gang med en humanitær projektlederuddannelse. – Fotos: Leif Tuxen.
Marina Willems en travl formiddag i Det Sociale Vaskeri. Marina Willems har drevet vaskeri i 20 år, og idéen til Det Sociale Vaskeri opstod, da hun var i gang med en humanitær projektlederuddannelse. – Fotos: Leif Tuxen.

”Parker bilen så tæt på som overhovedet muligt, så du kan læsse dynerne. De skal ordnes og så videre til herberget i Hillerødgade.”

Den 55-årige leder af Det Sociale Vaskeri, Marina Willems, aftaler formiddagens opgaver med Ken, en yngre mand i 30’erne, der er i jobtræning i vaskeriet.

Midt i duften af vaskepulver og den snurrende lyd fra tørretumblere og vaskemaskiner organiserer Marina Willems dagens opgaver. Der er duge, der skal vaskes og rulles. Blandt kunderne er Mariendals Kirke, Lindevangs Kirke og Godthaabs-kirken på Frederiksberg. Med til arbejdsopgaverne hører også strygning af albaer – de særligt hvide messeskjorter, der bliver brugt i kirken.

Det Sociale Vaskeri under Kirkens Korshær er en såkaldt socialøkonomisk virksomhed, hvor kontanthjælpsmodtagere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, kan komme i praktik.

I de tre år, vaskeriet har eksisteret, har 19 kontanthjælpsmodtagere været i praktik. Vaskeriets kunder er private og offentlige virksomheder og en række kirker og herberger.

Marina Willems har drevet vaskerier i 20 år sammen med sin mor, Kirsten Jacobsen, på 79 år, der i dag er frivillig i Det Sociale Vaskeri. Idéen til vaskeriet opstod, da Marina Willems for et par år siden var i gang med en humanitær projektlederuddannelse på Diakonissestiftelsen og skrev hovedopgave om, hvordan et vaskeri som en socialøkonomisk virksomhed kunne blive en del af Kirkens Korshærs arbejde.

”De borgere, der kommer her, har ofte komplekse problemer og er langt væk fra arbejdsmarkedet. Deres problemer kan ikke løses på de 12 uger, som et typisk praktikforløb stiller til rådighed,” fortæller Marina Willems, der lavede hele projektbeskrivelsen til Det Sociale Vaskeri under sin uddannelse og siden fik Kirkens Korshær med på idéen.

Det Sociale Vaskeri betjener flere kirker, herberger og virksomheder. Vaskeriet er en socialøkonomisk virksomhed, der giver overskud. –
Det Sociale Vaskeri betjener flere kirker, herberger og virksomheder. Vaskeriet er en socialøkonomisk virksomhed, der giver overskud. – Foto: Leif Tuxen

Vaskeriet fungerer i dag på markedsvilkår og omsatte sidste år for 1,3 millioner kroner og havde et overskud på godt 50.000 kroner.

Foran computeren på vaskeriets lille kontor sidder på Lone på 58 år. Hun har kort rødt hår og et bestemt blik i de blå øjne.

For to år siden blev hun overflødig i sit arbejde som receptionist på et hospital i København på grund af Sundhedsplatformen. Kort forinden var hendes mand blevet afskediget efter 31 år som reparatør. Efter fyringen fra hospitalet gik Lone ned med en svær depression.

”Jeg var meget sprød. Fra at have været en blæksprutte i en reception i mange år, følte jeg ikke, at jeg ikke duede mere. Jeg kunne ikke magte at holde mit hjem rent eller tænde for en computer,” fortæller Lone.

I september 2018 begyndte hun at arbejde som kontormedarbejder i Det Sociale Vaskeri. I begyndelsen kun tre timer om ugen.

”I begyndelsen sad jeg bare og græd foran computeren,” fortæller Lone.

Efter samtaler med Marina Willems fik hun bevilget en psykolog og coach via Kirkens Korshær, og hun er i dag midtvejs i det forløb.

”Jeg er begyndt at tro på, at tingene kan gå den anden vej. Gnisten er ved at komme igen, fordi jeg bliver taget alvorligt og oplever succes. Jeg har aldrig før mødt så stor forståelse for andre mennesker. Der er et overskud, en varme og en lyst til at få mennesker til at genvinde deres selvtillid. Stedet her har givet mig optimismen tilbage. Kommunen har stillet mange spørgsmål og har haft svært ved at forstå, hvor vanskeligt det er for mig at komme i gang med et job,” siger Lone, der i øjeblikket forsøger at skaffe flere kunder til vaskeriet ved at ringe rundt til kirker i hovedstaden.

Ved et bord lægger 62-årige Hans Jørgen viskestykker sammen i mange farver. Han er uddannet snedker, men blev arbejdsløs for fem år siden og kom i arbejdsprøvning på vaskeriet for halvandet år siden. På det tidspunkt var han truet af hjemløshed. Samtidig gjorde hans kol-sygdom det vanskeligt at bevæge sig rundt, og han kunne kun arbejde få timer ad gangen. Men i Det Sociale Vaskeri fik han hjælp til at få afklaret sin situation, og han fik støtte til at søge førtidspension. I dag er han pensionist og kommer som frivillig i vaskeriet.

”Jeg begyndte at arbejde som buddreng, da jeg var 12 år og har altid haft et arbejde at stå op til. Men i dag er jeg for syg til at arbejde, og så er det rart, at jeg kan komme her et par timer om ugen. Man går lidt i stå, når man bare går hjemme,” siger Hans Jørgen.

En af fordelene ved vaskeriet er ifølge Marina Willems de varierede arbejdsopgaver, der indebærer udbringning af vasketøj, administrative opgaver på kontoret, lagerstyring og det manuelle arbejde i selve vaskeriet.

”De borgere, vi får ind som praktikanter, er så dybt taknemmelige, at jeg nogle gange ikke forstår det. Det eneste, vi gør, er at lytte, og så taler praktikanterne ofte sig selv frem til de løsninger, som de synes, ligger ligefor. Når folk begynder hos os, mærker de, at de er noget værd. Og det er noget, der rykker, både i forhold til beskæftigelse og på det personlige plan,” forklarer Marina Willems

Hun fortæller om en kvinde, som havde været på kontanthjælp i 21 år, da hun begyndte som praktikant i vaskeriet.

Da hun kom første gang, var ordene få, og hun talte med en spag stemme. Hun kom næsten aldrig ud af sin lejlighed. Hun turde ikke tage bussen, fordi hun som handicappet var bange for ikke at kunne nå op i bussen, inden den kørte.

Marina Willems sørgede for, at kvinden fik overkommelige arbejdsopgaver. Langsomt blev hendes selvværd bygget op. Kvinden kom i praktik i en anden virksomhed, og det har siden ført til et ordinært job.

I vaskeriet står Thomas på 45 år og folder lagner sammen. Han har tidligere været selvstændig sælger, men har været ledig i fire år. Han lider af kol efter mange års rygning og kan ikke klare et fuldtidsarbejde. I dag er han i såkaldt ressourceforløb på Det Sociale Vaskeri to dage om ugen.

”Jeg har været helt nede i kulkælderen, fordi jeg ikke kunne klare et job. Her føler jeg mig velkommen,” siger Thomas.

I Frederiksberg Kommune betegner beskæftigelseschef Johanne Schneider Det Sociale Vaskeri som en vigtig ”træningsbane” for praktikanter, der er i kortere og langvarige praktikforløb.

”Vaskeriet har et rummeligt menneskesyn. For kommunen er det vigtigt, at vaskeriet bygger mennesker op. Det er en god afklaringsrampe i forhold til, om en borger skal videre i fleksjob eller på pension,” siger Johanne Schneider.

Af hensyn til praktikanterne ved Det Sociale Vaskeri optræder de kun med fornavn.