Jord under neglene. Økologi. Natur. Grøn omstilling. Bæredygtighed. Politik. Det er nogle af nøgleordene på ”Grøn Guerilla” på Jyderup Højskole. Et forløb for dem, der gerne vil lære at leve bæredygtigt. Her på denne regnfulde og vindblæste septemberdag, hvor eleverne på højskolens grønne linje er taget på stranden for at indsamle muslingeskaller og tang, kan Kristeligt Dagblads udsendte, der i øvrigt har glemt både regnjakke og gummistøvler, slå fast, at de ord ikke er en falsk varedeklaration.
Naturen og klimaet er både emnet og rammen for dagens undervisning på Grøn Guerilla. De tre elever, der går på linjen, er i dag et passende antal, der betyder, at de alle kan være i underviser Nanna Brendholdts grågrønne Saab, der nærmest går i et med landskabet på køreturen til Jyderup Strand. De få elever er dog atypisk i forhold til de foregående år, og siden Kristeligt Dagblads besøg er der også kommet flere til.
De indsamlede muslingeskaller er gode for hønsene, og tang forbedrer jordkvaliteten, forklarer de tre kvindelige elever, mens de fylder store sække, der skal med tilbage på højskolen. De er trods alt lidt bedre klædt på til vejret, men misser med øjnene og vifter vådt hår væk fra ansigtet, mens de arbejder og fortæller, hvorfor de ikke bare sidder indenfor på en dag som i dag.
”Jeg blev optaget af bæredygtighed i folkeskolen, og siden da har jeg prøvet at leve så klimavenligt som muligt. Både derhjemme, hvor jeg ikke spiser kød og har lavet affaldssystemer, og på mit arbejde, hvor jeg for eksempel har sørget for, at vi ikke bruger sugerør længere. Det lyder mega kliché-agtigt, men det er nu, vi skal gøre noget for klimaet,” siger 20-årige Nicoline Veggerby, der dog indrømmer, at hun har svært ved at opgive at flyve.
På Grøn Guerilla får eleverne konkrete redskaber til at kunne leve mere miljøvenligt, men de bliver også undervist i den teoretiske del bag det hele. Det er eleverne på Grøn Guerilla, der er foregangsmænd i højskolens grønne omstilling og dem, der er med til at tage initiativ til nye grønne tiltag. Tidligere elever har blandt andet fået indført affaldssortering, et kompostsystem, og at man tørrer hænder i vaskeklude i stedet for i papir. Højskolen har også to ugentlige vegetardage, stort fokus på madspild og affaldssortering.
Jyderup Højskole er blot en af de højskoler, der beskæftiger sig med grøn omstilling og bæredygtighed. I de senere år er der på højskolerne rundtom i landet kommet markant flere fag og linjer, der med teori eller praktisk arbejde eller begge dele skal give eleverne en større viden om, hvad man kan gøre for klimaet.
En af de højskoler, der har redet længst tid på klimabølgen, er Brenderup Højskole på Fyn, hvor målet bæredygtighed står skrevet i vedtægterne. På højskolen bygger de med alternative materialer og modtager ikke energi udefra. Ligesom de ikke vil udlede røg og selv rense det vand, de bruger. Den grønne profil er med til at tiltrække stadig flere elever. Det fortæller forstander Ole Dedenroth.
”Vi har haft fokus på bæredygtighed siden 1986, men vi bliver ved med at udvikle på området, så vi kan blive endnu bedre. Vi snakker generelt for meget om klimaforandringer, mens omstillingen går for langsomt. Det er mit indtryk, at mange unge også har det på den måde. Og det er vores fineste opgave at fodre lysten til forandringer og at danne nye tankespil i de unges hoveder,” siger han.
Forstanderen forklarer, at der ikke er noget i vejen med de unges viden om klimaet og dets udfordringer. Men mange mangler sansen for, hvordan man bruger sine hænder.
”Vi bytter viden ud med visdom. De unge lærer enormt meget i løbet af gymnasie- og universitetstiden og er blevet dygtige oppe i hatten, men de mangler at bruge deres hænder. De skal lære noget så simpelt som at rense en vask, bygge en væg, dyrke en grøntsag og skifte et vindue. De skal lære, at de ikke behøver at frygte, at det ikke kan lade sig gøre. De skal nyde oplevelsen af at turde turde,” siger Ole Dedenroth, der kalder interessen for den mere praktiske del for en bølge blandt de unge.
Den store interesse oplever man også på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing, der også gør alt, hvad de kan for at være mere bæredygtige. Her er man i hvert fald i en forsøgsperiode stoppet med at flyve, når eleverne skal på studietur. Man bygger bæredygtigt, og energien kommer fra alternative energikilder som vind- og solenergi. Senest er man begyndt at eksperimentere med et nedsivningsanlæg i stedet for et rensningsanlæg. Ligesom man er meget optaget af, hvor maden, der bliver serveret, kommer fra, og af at sortere skrald i meget specifikke kategorier.
På Vestjyllands Højskole har man i løbet af de sidste to år haft en elevfremgang på over 20 procent, og det tilskriver man blandt andet, at man kan tilbyde de unge det, som flere og flere efterspørger. Det fortæller Kristoffer Brun Gram, der er kommunikationsmedarbejder og underviser i faget ”Udeliv”.
”Der er flere, der ikke bare vil vide noget, men også er enormt optaget af at prøve det af i praksis. De vil gerne have jord under neglene og arbejde med natur og dyr. Vi oplever, at de unge generelt har en høj viden, og er blevet optaget af klimaet, men har ret lidt erfaring. Vi har længe haft fokus på bæredygtighed, fra vi fik vores første vindmølle i starten af 1980’erne, også længe før, det var nødvendigt for at få eleverne til at vælge os. Det er også snart 10 år siden, vi omlagde til økologi. Forskellen er, at vi nu er reflekterede over det,” siger han.
Tilbage på Jyderup Højskole er der høj koncentration blandt eleverne, da de knuser muslingeskallerne og breder tangen ud i græsset, så det kan blive skyllet grundigt igennem og blive fri for saltvand.
”Så må det gerne fortsætte med at regne, som det har gjort hele dagen,” bemærker dagens underviser Nanna Brendholdt og afslutter:
”Jeg har selvfølgelig en tro på, at vi kan gøre en forskel. Vi skal jo finde en vej, så vi mennesker fortsat kan bo på denne klode. Jeg hører for mange sige, at man alligevel ikke kan ændre reglerne, som ikke orker gøre noget. Men som ung skal man vide, at man kan forandre nogle ting. De er ikke skåret i sten. Det nytter ikke at grave sig ned i en klimadepression, så på højskolen er der både en skulder at græde ved og en high-five inden for rækkevidde.”