Er veganisme en livsstil eller et livssyn, der kan sidestilles med tro?
Det spørgsmål rejser sig, efter at Dansk Vegetarisk Forening har stævnet to kommuner og to regioner på vegne af en række borgere.
Ifølge stævningen er borgerne blevet udsat for forskelsbehandling på hospitaler eller i daginstitutioner, fordi de ellers deres børn ikke kunne få måltider uden animalske produkter og ikke havde andre muligheder for at medbringe mad.
Det er advokat Dorthe Kynde Nielsen, som skal føre sagerne på vegne af Dansk Vegetarisk Forening og familierne, og her vil hun pege på menneskerettighedskonventionen og den uretmæssig forskelsbehandling der er sket, i sagerne fra daginstitutionerne og hospitalerne:
“Der ligger allerede praksis på, at der er tale om uretmæssig forskelsbehandling, hvis man ikke kan få tilbudt en diæt på baggrund af sin religion. Og ligesom man har ret til at udøve sin religion, har man ret til at at udøve sin overbevisning som veganer eller vegetar, uden at blive forskelsbehandlet i det offentlige,” siger Dorthe Kynde Nielsen.
Men for at blive beskyttet af menneskerettighederne, er det afgørende at den forurettedes kostvalg er udtryk for et livssyn, fortæller Maria Ventegodt, jurist og ph.d. ved Institut for Menneskerettigheder.
“En domstol skal først tage stilling til, om der er tale om en sammenhængende og seriøs overbevisning, eller om det bare handler om, at man foretrækker vegansk mad, fordi man synes det er sundt eller smager godt. Det er med andre ord vigtigt, om der er tale om etisk veganisme eller ej. Og derefter skal domstolene vurdere, om det er rimeligt at stille krav om, at myndighederne skal servere særlig mad for borgerne,” siger Maria Ventegodt.
Foruden spørgsmål om menneskerettigheder, rejser sagerne også etiske spørgsmål, siger Morten Bangsgaard, der er medlem af Etisk Råd:
“Det rejser spørgsmålet om, hvor meget forskellighed vi kan rumme i fællesskabet. Når man sender sine børn i daginstitution, lærer man dem, at blive del af et fællesskab. Men nogle af de omtalte sager, er udtryk for en individualisering og for et identitetsprojekt som resulterer i det modsatte. Det skaber forskellighed,” siger Morten Bangsgaard, og tilføjer:
“Denne insisteren på forskellighed og personlige rettigheder kan i sidste ende kvæle fællesskabet og velfærdssamfundet. For det er ikke sikkert, at vi kan bære det i længden,” siger han.
Søger erstatning på 25.000 kroner
Blandt de forurettede er Mette Johannsen, som i 2020 blev indlagt med graviditetskomplikationer på Hvidovre Hospital:
“Jeg blev indlagt klokken 18, men måtte ikke spise, før mine undersøgelser var færdige seks timer senere. Da jeg endelig måtte spise, oplyste jeg personalet, at jeg levede vegansk, men de fortalte mig, at de ikke havde noget vegansk mad,” siger Mette Johannsen.
Godt tolv timer senere kom personalet ind med smørrebrød med leverpostej, som hun grundet sin veganske livsstil ikke kunne spise. Da Mette Johannsen nogle uger senere lå på fødegangen på Hvidovre Hospital i tre dage, kunne hun stadig ikke få et sundt, vegansk måltid.
Nu håber hun, at sagen kan medføre, at landets hospitaler indfører muligheden for, at patienter kan indtage et måltid uden animalske produkter:
“Madpakke er jo ikke en mulighed, for dem, der bliver indlagt akut, og man ved heller ikke altid, hvor længe man er indlagt,” siger Mette Johansen.
Dansk Vegetarisk Foreningen søger en erstatning til Mette Johansen på 25.000 kroner.
Heller ikke alle daginstitutioner tager hensyn til vegansk eller vegetarisk livsstil. Det fortæller Mia Kjær Brinkmann, der gennem flere år har levet vegansk, og hvis datter hverken kunne få serveret et vegansk måltid eller medbringe sin egen madpakke i den børnehave i Jammerbugt Kommune, hun var blevet tildelt en plads i.
“Jeg er selv opdraget til at spise klassisk, dansk mad, men jeg har oplevet, at det godt kan lade sig gøre at leve et liv uden at spise animalske produkter. Det handler om, at vi som familie ikke vil stå inde for, at man sætter dyr til verden for at udnytte dem og bruge dem som kød,” siger Mia Kjær Brinkmann, der endte med at finde en privat børnehave, der gerne ville tilbyde hendes datter vegansk kost.
Også til familien Kjær Brinkmann søger Dansk Vegetarisk Foreningen en erstatning på 25.000 kroner.
Håber at afgørelse skaber præcedens
Med i alt fire stævninger håber Dansk Vegetarisk Forening på at få domstolene til at slå fast, at det er en menneskeret at få et vegansk eller vegetarisk måltid i offentlige køkkener.
“I Danmark har vi godt 180.000 vegetarer og 45.000 veganere og antallet stiger. Det betyder også, at flere og flere borgere kommer i klemme på de hospitaler og børneinstitutioner, der ikke tager hensyn,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Han fortæller, at Dansk Vegetarisk Forening gennem de sidste 10 år haft dialog med enkelte institutioner om muligheden for at tilbyde vegansk og vegetarisk mad:
“Nogle var lydhøre, andre var ikke,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Siden har Dansk Vegetarisk Forening arbejdet for en politisk afklaring af, om offentlige køkkener skal tage hensyn til vegansk og vegetarisk kost, på samme måde som de tager hensyn til religiøse diæter og allergier:
“Justitsministeriet har bekræftet det, som en række domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har anerkendt: Nemlig at vegetarer og veganere er omfattet af Menneskerettighedskonventionen artikel 9, der handler om at kunne udøve sin religion eller overbevisning. Ministeriet har dog sagt, at det vil afhængige af den enkelte sag, hvorvidt man har ret til at få tilbudt et vegetarisk eller vegansk måltid i offentlige køkkener,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl.
Dansk Vegetarisk Forening blev af Institut for Menneskerettigheder anbefalet at prøve enkeltsager af ved en dansk domstol for at få en afgørelse, som kunne skabe præcedens, forklarer Rune-Christoffer Dragsdahl.
Retssagerne er støttet af flere end 1300 borgere, der tilsammen har doneret omkring 450.000 kroner til at dække sagens omkostninger.