Et plastikbord med en voksdug henover, kartofler i poser og en kasse, hvor kunderne kunne lægge seddel eller mønt. Sådan tog det sig ud for 24 år siden, da Hanne og Allan Jørgensen begyndte at sælge fra en vejbod. Det var mest for hyggens skyld og fordi de pludselig lå ind med flere kartofler, end de selv skulle bruge. Men poserne blev revet væk, og det blev begyndelsen på forretningen Melbjerggaard Grønt.
I dag er salget flyttet indenfor i stalden, og de er gået fra vejbod til stalddørssalg. Her er der bedre plads, og sortimentet er i dag er bredt og dækker alt fra kirsebær til rødbeder, som de dyrker på 65 hektar marker. Fornyligt begyndte de så også at sælge blomster, som kunderne selv kan plukke.
”Blomstermarken ligger et par hundrede meter fra stalden, så det var nemmest, hvis kunderne kunne betale via Mobilepay (betalingstjeneste til telefonen, red.),” fortæller 50-årige Allan Jørgensen, der primært står for dyrkningen af fødevarerne på gården.
Betalingen for varerne står kunderne selv for, hvad enten de er på blomstermarken eller i hans og hustruens staldforretning, der befinder sig i den jyske landsby Højslev nogle kilometer øst for Skive. Udover ægteparret selv arbejder Hanne Jørgensens far og to medarbejdere i flexjob på gården, men ingen er ansat til at tage imod betaling. De stoler blot på, at kunderne selv betaler.
”For 24 år siden stolede vi på, at folk betalte for det, de tog med sig. Det gør vi også i dag, og på den måde, vi driver vores forretning på, er vi bare nødt til at have tillid til, at folk gør det rigtige,” fortæller 48-årige Hanne Jørgensen, der udover at stå for økonomien på gården arbejder som gymnasielærer på Skive Handelsgymnasium.
Det er netop den høje grad af tillid, som vi har til hinanden i Danmark, som gør det muligt, at der eksisterer vejboder og stalddørssalg uden en ekspedient. En tillid, som har udviklet sig over mange år, og som blandt andet har rødder i andelsbevægelsen. Det forklarer Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, der har skrevet en ph.d. om tillid.
”Andelsbevægelsen er i høj grad en af forklaringerne på, at vi har opbygget en så høj grad af tillid til hinanden i Danmark. På et tidligt tidspunkt fandt vi ud af, at hvis vi er fælles om opgaver og projekter – og på den måde gør os sårbare over for hinanden – skaber det mest værdi både for samfundet og den enkelte,” siger hun og bemærker, at en forretning som Melbjerggaard Grønt er udtryk for, at vi i Danmark tør gøre os sårbare overfor hinanden. Hun fortsætter:
”Danskerne har en høj grad af generaliseret tillid til hinanden. Når vi møder fremmede personer, har de til at begynde med et stort plus på tillidskontoen. Det er simpelthen i vores kultur, at vi stoler på hinanden, indtil det modsatte er bevist,” forklarer Tina Øllgaard Bentzen.
På gården i Højslev fortæller ægteparret, at tilliden til andre da også er kommet på prøve. De har nemlig et par gange oplevet, at alle varer og kontanter inde i stalden er blevet stjålet.
“Det er selvfølgelig frustrerende, men det er jo, hvad der sker. Over et helt år går der måske fem procent tabt ved, at ingen holder øje med, om folk bare render med varer og kontanter. I juli, som var en rimelig god måned, omsatte vi for 60.000 kroner, så det er da en del penge, som forsvinder ud af det blå,” fortæller Allan Jørgensen, der også har læst i medierne, at nogle vejboder rundt om i landet er udsat for tyveri.
Selvom ægteparret selvfølgelig helst så, at alle betalte, skal ”et par tyveknægte”, som de karakteriserer de få, der ikke betaler, dog ikke ændre på, at de generelt har tillid til andre mennesker.
”Det er en lille gruppe, som gør den slags, og de skal ikke ødelægge det for alle dem, der kan finde ud af det. Det er vigtigt, at vi holder fast ved tilliden til hinanden. Vi er jo opdraget til at tænke sådan i Danmark,” siger Hanne Jørgensen.
Udover at have ansvaret for gårdens økonomi samt at arbejde som gymnasielærer, er hun formand for menighedsrådet i Højslev-Dommerby. Allan Jørgensen er tilknyttet Højslev Kirke som graver, og de mener også, at deres forhold til kristendommen og kirken kan have noget at gøre med, at de fastholder tilliden til, at andre opfører sig ordentligt.
”Som kristne tror vi på, at det er vigtigt at være tolerante og medmenneskelige. Måske kan vores høje grad af tillid over for andre mennesker også hænge sammen med vores forhold til det kristelige, fordi den danske folkekirke for os er ensbetydende med rummelighed. Det er vigtigt, at vi i Danmark aldrig stopper med at værne om rummeligheden og tilliden til hinanden og fortsætter med at tro på det bedste i andre mennesker,” siger Hanne Jørgensen.