Stoklund Larsens brev til flygtninge: Vejen til vores fællesskab går gennem foreningslivet

Kristeligt Dagblad har bedt en række samfundsdebattører formulere et velkomstbrev til de flygtninge, der netop nu kommer til landet. For generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen er det afgørende råd at involvere sig i den danske foreningstradition

"Den danske fællesskab er stærkt, men har det også nogle gange med at lukke sig om sig selv. Forvent derfor ikke, at alle danskere bare kommer dig i møde. Find også energien til at opsøge dem," lyder Birgitte Stoklund Larsens opfordring til de flygtninge, der i disse dage kommer til Danmark.
"Den danske fællesskab er stærkt, men har det også nogle gange med at lukke sig om sig selv. Forvent derfor ikke, at alle danskere bare kommer dig i møde. Find også energien til at opsøge dem," lyder Birgitte Stoklund Larsens opfordring til de flygtninge, der i disse dage kommer til Danmark. .

Fortalt af Birgitte Stoklund Larsen

Kære flygtning. Det har ikke været en nem beslutning for dig at forlade dit liv for - med stor risiko og usikkerhed - at skabe en helt ny tilværelse i et meget anderledes land langt væk. Alene af den grund vil jeg byde dig velkommen, hvad enten du kommer som flygtning eller migrant.

Du har måske hørt lidt om Danmark, måske også negative ting, men vær ikke i tvivl om, at du er kommet til et dejligt land. Danmark og danskerne er blandt andet kendetegnet ved en stor og gammel tradition for selv-organisering og driftighed. Vi har rigtig mange foreninger og sammenslutninger, hvor høj og lav mødes på lige fod. Det har skabt et udpræget antiautoritært, ikke-hierarkisk og tillidsfuldt samfund med en stærk tradition for at inddrage alle i beslutningsprocesserne.

Vi har samtidig en forventning om, at alle bidrager til det fælles bedste. Gerne gennem en forening. Som udefrakommende vil du få meget forærende, hvis du får øje på denne tradition, for det er den mest direkte vej ind i det danske samfund og fællesskab.

Det værste, du kan gøre, er blot at blive et nummer på kommunekontoret.

Der ligger nemlig også en forventning til alle om at bidrage til fællesskabet med det, man nu kan. Det gælder i forhold til at arbejde og kunne forsørge sig selv, men i lige så høj grad til at involvere sig i lokalsamfundet og det foreningsliv, der findes der. Jeg er med på, at der er grænser for, hvad man kan forlange af flygtninge med dybe ar på sjælen, men forsøg alligevel at deltage, hvor du kan. Meld dine børn til noget sport og kom i snak med de andre forældre på sidelinjen til træning og kamp. Mød op til forældremøder på skolen og involver dig i de sociale arrangementer. Kom til arbejdsdag i din boligforening.

Danskerne er ikke specielt gode til at invitere fremmede med hjem til privaten, men på arbejdspladsen og i foreningerne kan det være lettere. Og der er foreninger nok. Uanset, hvad du interesserer dig for, er der formentlig en forening for det, du kan melde dig ind i. For det er også en del af fortællingen om danskerne: Vi er gode til at skabe fællesskaber, men vi mødes altid om noget. Fællesskabet skal have et formål. Det, man så er fælles om, viser sig ofte at føre venskaber med sig.

At det er sådan, hænger også sammen med en tradition i vores samfund for at inddrage mennesker i fællesskabet, selv om man er uenig med dem. I Sverige, hvor du måske også har overvejet at tage til, har de ikke samme tradition. Vi er med andre ord et fællesskab, der historisk favner bredt. Det er i hvert fald dét, vi ofte fortæller os selv, men det er også en selvopfattelse, der står sin prøve netop i disse år. Og ikke mindst i disse måneder, hvor vi modtager mange flygtninge. Hvor inkluderende er vi egentlig? Og hvor meget vil vi være det i fremtiden, hvor vi i stadig mindre grad alle sammen ligner hinanden? Jeg håber, at vores overskud af velfærd og tillid til hinanden får os til at vælge den medmenneskelige vej.

Du er også selv med til at afgøre, hvilken vej det går. Der vil være forventninger til dig og din familie fra det danske samfund, men du kan også være med til at påvirke danskernes rummelighed. Det er ikke mindst afgørende, at du lærer det danske sprog. Det er blandt andet vigtigt i forhold til at få et arbejde, og i et samfund som det danske, hvor arbejde fylder meget, er netop arbejdspladsen en nøgle til at blive accepteret socialt. Hvis du af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at lære sproget eller arbejde, så bidrag på andre måder. Bag en kage til din forening eller til forældremødet på skolen. Tilbyd din nabo at hjælpe med noget praktisk, så vil han eller hun helt sikkert også få øje for, at der er noget han kan hjælpe dig med. Du kan bidrage med hvad som helst, blot du ikke vender fællesskabet ryggen.

Men hav tålmodighed. Den danske fællesskab er stærkt, men har det også nogle gange med at lukke sig om sig selv. Forvent derfor ikke, at alle danskere bare kommer dig i møde. Find også energien til at opsøge dem. Så vil du opleve, at Danmark vitterligt er et dejligt land.