Vejen til Grønlands økonomiske selvstændighed er lang

Trods positiv økonomisk vækst de senere år er den store udfordring, hvordan Grønland kan skabe en økonomi, der baner vej for at slippe det danske bloktilskud

Verdens største ø er sluppet nådigt fra pandemien. Men økonomisk har covid-19 sat flere års vækst på pause
Verdens største ø er sluppet nådigt fra pandemien. Men økonomisk har covid-19 sat flere års vækst på pause. Foto: Olufson Jonas/Ritzau Scanpix.

Ingen er døde, og af de 31 grønlændere, der har været smittet med corona, er alle raskmeldte.

Sådan lyder den positive status på corona i Grønland. Verdens største ø er sluppet nådigt fra pandemien. Men økonomisk har covid-19 sat flere års vækst på pause, selvom Grønland er mildere ramt end de fleste andre lande og heller ikke har haft egentlige nedlukninger.

Det er vurderingen fra Grønlands Økonomiske Råd og fra organisationen Grønlands Erhverv i Nuuk. Grønland går til valg den 6. april, og som altid er spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark et af temaerne. Men selvstændigheden står og falder med økonomien.

”Rejserestriktionerne i Grønland har stort set holdt corona ude af landet, men har også ramt turismen, restaurations- og transporterhverv hårdt. Der har været prisfald i fiskeriet efter flere år med gode tider. Lidt enkelt sagt er Grønland gået fra en forventning om vækst, til at kurven ligger fladt. Ledigheden er fortsat meget lav,” siger formand for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Grønland er stadig helt afhængig af bloktilskud og andre tilskud fra Danmark på i alt omkring fem milliarder kroner årligt, hvilket svarer til halvdelen af landets offentlige udgifter.

Torben M. Andersen understreger, at Grønland er fanget i et paradoksproblem. Samfundet skriger på arbejdskraft som håndværkere, samtidig med at godt en tredjedel af de 18-25-årige står uden for arbejdsmarkedet eller ikke er under uddannelse.

De mangler kvalifikationerne blandt andet på grund af store problemer med at få folkeskolen til at fungere. Dertil kommer, at mindst 90 procent af Grønlands eksportindtægter stammer fra fiskeriet, og det gør økonomien sårbar.

”Grønlands geografi og spredte befolkning betyder, at landets mulighed er naturressourcerne, som kan bruges til at fremme turisme og minedrift. Men turisme er stadig et mindre erhverv, og minedrift er ikke for alvor kommet i gang,” lyder det fra Torben M. Andersen.

Direktør i Grønlands Erhverv Christian Keldsen forklarer, at den lave arbejdsløshed blandt andet skyldes, at de store lufthavnsbyggerier i Nuuk og Ilulissat er gået i gang, og at der bygges mange nye boliger i Nuuk.

”Beskæftigelsen er steget over en årrække, og presset på arbejdsmarkedet er stort. Derfor afhjælpes manglen i mange tilfælde ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft,” forklarer Christian Keldsen i en mail.

Samfundsforsker Birger Poppel fra Grønlands Universitet i Nuuk vurderer, at bloktilskuddet fra Danmark har fungeret som en økonomisk buffer under corona på samme måde som under finanskrisen, hvor Grønland slap billigere end mange andre lande. Han havde troet, at coronakrisen og de store sociale problemer ville nedtone debatten om selvstændighed i valgkampen.

”Men jeg er blevet overrasket. Selvstændighed spiller også en rolle denne gang,” siger Birger Poppel.

Retorikken er dog mindre bastant, end da tidligere landsstyreformand Hans Enoksen i 2017 erklærede, at Grønland skulle markere 300-året for Hans Egedes ankomst til Nuuk i 2021 ved at løsrive Grønland fra Danmark.

”For de fleste grønlændere er selvstændighed det langsigtede mål. Men de ønsker ikke en selvstændighed, hvor vi stadig er afhængige af tilskud fra Danmark. Der findes ikke nogen hurtig løsning på, hvordan vi skaffer de fem milliarder kroner. Selvom mineprojekter kan bidrage, skal der flere mineprojekter til på en gang og andre indtægter også. Man glemmer også, at halvdelen af råstofindtægterne fratrækkes bloktilskuddet fra Danmark. Derfor bliver arbejdet for selvstændighed et langt sejt træk,” mener Birger Poppel.