Prøv avisen

Vejen til statsborgerskab: at kunne skrive, tale, læse og forstå dansk

23-årige Aslanbek Aushev læser på Danskuddannelse 3 og kan tydeligt mærke, at hans unge alder hjælper ham til at lære sprog hurtigt. Anderledes ser det ud for Aslanbeks far. Han er uddannet ingeniør og har læst dansk ligeså længe som sin søn. – Men han læser kun på Danskuddannelse 2, selvom han bruger meget mere tid på lektier, end jeg gør. Han bliver desværre nok aldrig dansk statsborger, siger Aslanbek. – Foto: Mette Frandsen.

Udlændinge skal være bedre til det danske sprog end nogensinde, mener regeringen og Dansk Folkeparti. Nye stramninger i danskprøve vil forhindre særligt ældre, muslimske kvinder i at få dansk statsborgerskab

Det danske sprog kan være vanskeligt at forstå. Men de nye stramninger af udlændingepolitikken er nærmest umulige at forstå. I hvert fald for Aslanbek Aushev, der er en 23-årig russisk mand, som er flygtet med sin familie fra Grosnij. Nu har han opholdstilladelse i Danmark og er studerende på Danskuddannelse 3 på Sprogcenter Nordsjælland. Han sidder i klasseværelset sammen med 11 andre studerende i alle aldre fra alverdens lande.

De nye danskkrav er underlige. Hvorfor er det ikke nok at bestå prøven? Det virker, som om regeringen bare vil stramme, stramme og stramme, siger han og vender genert blikket ned i bordet igen.

Regeringen og Dansk Folkepartis, VKOs, stramninger i udlændingepolitikken er han utilfreds med. For en måned siden hævede VKO kravene til indfødsretsprøven, som er sidste trin på vej mod statsborgerskabet og gjorde også adgangen til indfødsretsprøven vanskeligere.

Således besluttede VKO, at det ikke længere var nok at bestå Danskuddannelse 3 ved at få et 2-tal på den nye 7-trin-skala. Fremover skal udlændinge opnå et 4-tal, hvis de vil bruge danskprøven som adgangsbillet til indfødsretsprøven. De skal med andre ord bevise, at de kan både skrive, tale, læse og forstå dansk, inden de får chancen for at opnå statsborgerskab.

Princippet om at skulle være bedre end bestået undrer også en ældre herre fra Afghanistan med grånende hår og skæg. Han slår ud med armene og hæver stemmen.

Hvorfor bliver vi ikke respekteret? spørger han ud i klasseværelset.

Flertallet af de studerende deler hans frustration, mens andre lægger vægt på, at et dansk statsborgerskab er noget særligt og skal være svært at få. I dag diskuterer de de nye forhindringer på vejen mod et dansk statsborgerskab, men alt fra rugemødre over alkoholikere til religion er i de seneste måneder blevet debatteret livligt i klassen, hvor al kommunikation naturligvis foregår på dansk. Et par gratisaviser på bordene afslører, at flere af de studerende gør en ihærdig indsats for at følge med i det danske samfund.

Det mærker deres underviser Karin Juul Jensen. Foruden retskrivningsordbogen og diverse hæfter med grammatikøvelser er det aviser, tidsskrifter og besøg på Nationalmuseet og Karen Blixen Museet, der har udgjort en væsentlig del af klassens pensum, fortæller hun. Engagementet blandt de studerende er i top, men forskellen på de studerendes niveau er ifølge Karin Juul Jensen stort, selvom dem med de ringeste kvalifikationer er blevet placeret på Danskuddannelse 1 og 2.

Der er et klart mønster i, hvem der har sværest ved at lære dansk. Hvis de studerende er blevet 40, 50 eller 60 år, lærer de ikke tingene så hurtigt, siger hun.

Desuden er der en tendens til, at studerende med en kulturel baggrund, der ligger et stykke fra den vestlige, har svært ved at følge med. Særligt dem, som kommer fra Mellemøsten og Asien, har langt sværere ved at tilpasse sig undervisningen end de øvrige, fortæller Karin Juul Jensen.

Mest vanskeligt er det for ældre kvinder med muslimsk baggrund, fordi der er en tendens til, at de går hjemme og sjældent kommer ud og bruger det danske sprog, siger hun og er ikke det mindste i tvivl om, at de skærpede krav til danskprøven får store konsekvenser.

Rigtigt mange kommer i klemme. Men omvendt må man også sige, at de ikke er klædt særligt godt på til det danske arbejdsmarked, hvis de ikke kan læse eller skrive på et niveau, som svarer til 8.-9. klasse, siger Karin Juul Jensen.

En del af de studerende i klassen fortæller, at de ikke lærer dansk for at få et dansk statsborgerskab.

Det vigtigste for mig er at lære sproget, så jeg kan fungere godt som sygeplejerske. At få et statsborgerskab har meget lange udsigter, så det kan jeg slet ikke forholde mig til endnu. Det er sådan noget, jeg kun kan drømme lidt om, siger den 33-årige serber Aida Almerovic.

hall@kristeligt-dagblad.dk

Mange nationaliteter deler klasseværelse på Sprogcenter Nordsjælland. De fem kvinder her er en del af et hold på otte kvinder og fire mænd, som læser Danskuddannelse 3. – Foto: Mette Frandsen.