Vejret er blevet den store fællesnævner for danskerne

I en individualiseret tid finder vi fælleskab i vejret. Det er en af årsagerne til, at vejrudsigterne på tv fylder stadig mere og har høje seertal

Danskerne er vilde med vejret. DR1 kan trække mellem en halv og en hel million seere til Vores Vejr. TV 2 følger efter med et seertal på 204.000 til vejrudsigten klokken 17.50.
Danskerne er vilde med vejret. DR1 kan trække mellem en halv og en hel million seere til Vores Vejr. TV 2 følger efter med et seertal på 204.000 til vejrudsigten klokken 17.50. Foto: Peter Kristensen.

Henrik Voldborg, der blev pensioneret som vejrvært på DR i 2001, kan huske, at vejret før i tiden indimellem fik en stedmoderlig behandling på tv. Han var dengang som meteorolog på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, med til dagligt at sende en tekst med vejrudsigten til TV-Avisens redaktion.

Vejrudsigten blev på redaktionen lavet om efter forgodtbefindende. Og så kunne der ske det, at et varsel som det om snestormen i nytåret 1978-1979, der lukkede Danmark ned i otte dage, røg ud, fordi man syntes, at teksten var for lang, siger Henrik Voldborg.

LÆS OGSÅ:
Får vi forår i weekenden, Jesper Theilgaard?

Det ville aldrig ske i dag, hvor vejrstoffet har topprioritet på DR og TV 2 med mange daglige vejrudsigter, særprogrammer som Vores Vejr på DR1 og meteorologer med samme status som studieværter.

Og danskerne er vilde med vejret. DR1 kan trække mellem en halv og en hel million seere til Vores Vejr. TV 2 følger efter med et seertal på 204.000 til vejrudsigten klokken 17.50. Og DMIs hjemmeside med vejrinformation lokalt, landsdækkende og i hele verden har hver måned besøg af 2,5 millioner computere som pc, smartphone og tablet.

Ifølge Michael Stoltze, biolog, forfatter og naturskribent i Kristeligt Dagblad, hænger den store interesse sammen med, at vejret er uden for menneskelig kontrol, og at vi er fælles om det.

LÆS OGSÅ: Jorden går ikke under, bare rolig

Vejret påvirker os meget kraftigt, og det er helt uden retfærdighedssans. Det kan på samme dag være varmt i Nordsjælland og bidende koldt i Nordjylland. Sådan er vejret.

Og i en tid, hvor vi er individualister, har 120 tv-kanaler og er globaliserede, har vi et kæmpe stort fællesskab om vejret. Alle oplever det og kan tale med om det. Vi deler skæbne, når det handler om vejret, for vi kan ikke gøre noget ved det. Det er på en gang både skræmmende og livsbekræftende, siger Michael Stoltze.

Han er selv vild med vejrudsigter og synes kun, at tv-dækningen bliver for meget, når der rykkes ud med katastrofeberedskabet for at rapportere om lidt stormvejr.

Det er forfatter Leif Davidsen enig i. Han satiriserer i sin nye roman, Patriarkens hændelige død, over fænomenet med kendis-vejrværter og den megen fokus på vejret på tv.

DR har flere dygtige meteorologer. Men det er gået over gevind at bruge så mange ressourcer på vejret i Danmark, der det meste af tiden ikke er noget særligt, men lidt leverpostejagtigt: ikke for koldt, ikke for varmt og hverken for meget eller for lidt regn.

Det tager tid fra andre vigtige emner som kulturstoffet og væsentligt politisk stof. Også den kontinuerlige udenrigsdækning i de daglige tv-aviser er forsvundet fra en lang række lande som Tyskland, Skandinavien, Øst- og Centraleuropa, Baltikum og Rusland. Det er et videnstab, siger Leif Davidsen, der indrømmer, at han selv går op i vejret.

Det er det samme over hele verden. Vi er som besatte af det. Og når tv sender så meget om vejret, er det jo også, fordi man ved, at folk kan lide det.