Prøv avisen

Velfærdsminister vil have religion under lup

Velfærdsminister Karen Jespersen mener, det er problematisk, hvis religionen forhindrer indvandrerkvinderne i at komme i arbejde. Samtidig understreger hun, at de muslimske indvandrerkvinder ikke nødvendigvis skal leve som alle os andre, men de skal have friheden til at vælge, om de vil arbejde eller ej. - Foto: .

Karen Jespersen (V) vil have undersøgt, om religiøse barrierer er årsag til, at så mange indvandrerkvinder ikke er integreret på arbejdsmarkedet. Det kan nemlig være roden til mange sociale problemer, mener hun

Den ny velfærdsminister, Karen Jespersen (V), vil have kortlagt omfanget af kvinder med indvandrerbaggrund, der har svært ved at lade sig integrere blandt andet på grund af en ortodoks fortolkning af religion. For en politisk brug af religion kan skabe en barriere for integrationen og dermed sociale problemer, mener hun.

Hvis nogen eksempelvis har den holdning, at vi skal have kønsadskillelse, kan det give problemer. Vi har set eksempler på mænd, der tager med deres koner til jobsamtale, fordi manden er bekymret for, at konen skal arbejde sammen med andre mænd. Det er en al for striks fortolkning af islam, når de mænd siger, at kvinder ikke må være sammen med andre mænd end lige deres familie, siger Karen Jespersen.

Hun mener, det er problematisk, hvis religionen forhindrer indvandrerkvinderne i at komme i arbejde. Samtidig understreger hun, at de muslimske indvandrerkvinder ikke nødvendigvis skal leve som alle os andre, men de skal have friheden til at vælge, om de vil arbejde eller ej. Og det vil også gavne samfundet, slår hun fast.

Religion er ikke noget problem. Det er den ortodokse fortolkning af islam, der kan ende med at være et stort problem for integrationen og det sociale område. Derfor skal vi finde ud af, hvad fakta er, så vi kan se nærmere på, om der er religiøse og kulturelle barrierer for, at kvinderne ikke er på arbejdsmarkedet. Der er jo indicier for, at de er dårligere integreret på arbejdsmarkedet end både etniske danske kvinder og indvandrermænd, siger Karen Jespersen.

Når det kommer til skoler og børneinstitutioner, mener hun ikke, at det muslimske tørklæde skal forbydes, selvom hun tidligere har sagt, at hun er bekymret over at se flere mindreårige piger med tørklæde.

Det vil nok være at gå for vidt. Det er meget vigtigt, at vi har religionsfrihed. Men det er bekymrende, hvis man tror, man helt uhindret kan stille krav om, at samfundet indretter sig efter ens religion ligesom også Moses Hansen med hans kæmpestore kors. Jeg vil opfordre den enkelte skole til at tage diskussionen om tørklædet, men også om det kvindesyn og seksualiseringen, der ligger bag, siger hun og fortsætter:

Hvis børneinstitutionerne oplever, at en lille pige har svært ved at lege med de andre børn, fordi tørklædet giver hende problemer med at bevæge sig, så må institutionerne tage den diskussion med barnet og forældrene, siger Karen Jespersen.

Integrationskonsulent og medlem af Københavns borgerrepræsentation Manu Sareen (R) er enig i, at børneinstitutionerne skal tage diskussionen om tørklædet.

Der er absolut ingen piger på otte-ni år, der skal have tørklæde på. Tørklæder skal bruges for ikke at opildne mænd til sex. Men der er jo ikke nogen, der tænker sådan om en lille pige, og derfor skal hun ikke klædes derefter. Hun skal lege med de andre piger og drenge uden tørklæde, siger Manu Sareen.

Han bakker derimod ikke op om Karen Jespersens ønske om en kortlægning af indvandrerkvinderne på arbejdsmarkedet og sammenhængen med islam.

Hun er ude i vanskeligt ærinde, for det er meget svært at måle. Det er rigtigt, at der er indvandrermænd, der tager med deres kone til jobsamtale. Men det er altså i lige så høj grad, fordi de ikke har forstået deres religion rigtigt, og måske har fået en landsbyudgave af islam. Man skulle hellere oplyse dem omkring ligestilling og dermed give dem en mulighed og tryghed for at sende deres koner af sted, siger han.

Desuden mener Manu Sareen, at man i stedet burde lave en undersøgelse, der kortlægger, hvorfor mændene handler, som de gør.

Måske skyldes det myter om samfundet, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Danmark side 5