Prøv avisen
Grundlovsdag

Velfærd og udlændinge afgør, hvad danskerne stemmer

Når danskerne går ind bag det blå gardin for at tage stilling til, hvem der skal sidde i Folketinget, er det for de fleste vedkommende velfærd og udlændinge, der afgør, hvor krydset ender. Foto: Richard Sylvestersen/Ritzau Scanpix

Velfærd og udlændinge er de spørgsmål, som optager danskerne, og det må man respektere, siger professor. For i et demokrati er det langt hen ad vejen vælgerne, der bestemmer. Men det kræver, at de tror på systemet og engagerer sig

”Hvis vælgerne synes, det er vigtigt, så er det vigtigt. Det er heldigvis sådan i et demokrati, at det i høj grad er vælgerne, der sætter dagsordenen.”

Ordene er professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansens. I anledning af grundlovsdag har Kristeligt Dagblad sat sig for at undersøge, hvad der politisk optager danskerne, og hvor god befolkningen er til at engagere sig i folkestyret.

Overordnet set er der to temaer, som i høj grad afgør, hvor vælgerne sætter krydset, når de står bag stemmeboksens gardin. Det ene er velfærd. Det andet udlændinge.

Netop udlændingespørgsmålet optager danskerne i stadig større grad. Det er vigtigt for store dele af landets befolkning, hvor mange der kommer hertil, og hvordan de klarer sig i det danske samfund.

”Vi står på i hvert fald kort sigt over for nogle udfordringer med integrationen. Eksempelvis, at der blandt indvandrere og efterkommere er højere kriminalitet og lavere beskæftigelsesgrad. Sammenholdt med de billeder, vi ser i medierne, af mennesker, der dør på vej over Middelhavet, er det alt sammen noget, som gør indtryk,” siger Kasper Møller Hansen, der dog påpeger, at det stadig er velfærden, som betyder mest for danskerne.

”Ved de seneste valg er det i høj grad velfærdsspørgsmål, der har domineret. Specielt sundhedsområdet er vigtigt, men det er den samlede velfærdspakke som helhed, der betyder noget for vælgerne,” siger Kasper Møller Hansen og forklarer, at det er derfor, man ved de seneste valg har talt om ”velfærdsvalg”.

Det store fokus på velfærden er dog af nyere dato. Tidligere stemte danskerne primært ud fra en økonomisk betragtning, fortæller han.

”Op gennem 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne var det særligt betalingsbalancen og de store økonomiske temaer, der prægede dansk politik og valgkampene,” siger Kasper Møller Hansen.

Han påpeger, at danskernes holdningsændring især skyldes to forhold: At velfærdsstaten er vokset, og velfærdsspørgsmål derfor er blevet vigtigere. Det andet er, at Danmark er blevet et rigere samfund. Hvor 1970’erne var præget af økonomisk usikkerhed og arbejdsløshed, er vi nu mere optagede af, at vi får en ordentlig og hurtig behandling, når vi bliver indlagt på hospitalet.

”Selv med finanskrisens tilbageslag står vi ikke over for en nationaløkonomisk krise, som vi gjorde ved flere lejligheder dengang. I dag har vi en sund og stærk nationaløkonomi og en høj eksport. Når man har løst ét sæt problemer, vender man sig mod nogle nye,” siger Kasper Møller Hansen.

Både integrationsspørgsmålet og velfærdstematikken vækker i høj grad danskernes følelser og indignation. Og netop indignationen er vigtig for, at borgere engagerer sig politisk.

Generelt set er danskerne gode til at engagere sig i folkestyret, og tilfredsheden med systemet er stor på trods af en stadig lav tillid til politikerne. Det skyldes ifølge Silas Harrebye, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, at det er gået rigtig godt i lang tid.

”Årsagen til, at tilliden til systemet er høj, er blandt andet, at vi har så lav korruption, men også at vi har en historik for, at man faktisk kan gøre en forskel, hvis man engagerer sig. Det har vi bevist gang på gang, eksempelvis i forhold til den betydning, fagforeningerne har haft,” siger han.

”Men hvis man ser mere kritisk på det, går det på en række parametre tilbage for vores deltagelse.”

Silas Harrebyes tese er, at hvis man bliver for selvtilfreds med det demokratiske system, går de demokratiske nyudviklinger i stå.

”Vi deltager for eksempel meget på de mere traditionelle former i de velkendte civilsamfundsforeninger; vi går meget til fodbold og spejder, men det er ikke meget innovation, der foregår,” siger han.

Og det kan undre, når nu Danmark har en historisk høj deltagelse i politiske spørgsmål både ved de direkte valg og ved engagement i organisationer eller foreninger uden om Christiansborg. Derfor er det også vigtigt at være sig bevidst, hvilken indflydelse man egentlig bliver tilbudt i politiske processer, siger Silas Harrebye.

Det kan nemlig have en kontraproduktiv effekt på det politiske engagement, hvis det, der ligner medbestemmelse, i virkeligheden bare er medinddragelse, ”hvor man bliver involveret i nogle processer og sidder og taler lidt med”, som lektoren forklarer det.

Når det for eksempel kommer til den nylige mulighed for at stille borgerforslag og derigennem få indflydelse på beslutningsprocesserne i folketingssalen, siger Silas Harrebye, at man bør være varlig.

”Det er vigtigt at være opmærksom på skindemokratiske pseudo-processer, hvor man får det til at se ud, som om man involverer for at legitimere nogle beslutninger, man allerede på forhånd har truffet.”

”Hvis det er tilfældet, så kan det få en kontraproduktiv effekt, hvor folk tænker: ’Okay, det har jeg prøvet én gang og blev svært skuffet, så nu har jeg da aldrig tænkt mig at involvere mig i fremtidige demokratiske processer.’ Det er bestemt noget, man skal være meget varsom med,” siger Silas Harrebye.