Per Gregersen var ikke overrasket, da han i 2020 blev fyret efter 10 års ansættelse som dekoratør i Georg Jensens forretninger i Europa, for firmaet var præget af mange udskiftninger på chefgangen, og det satte sit præg på arbejdsmiljøet. Inden afskedigelsen var Per Gregersen via sin fagforening HK Privat blevet omfattet af en kollektiv lønsikring, der supplerer det offentliges dagpenge med en privat forsikring.
”Jeg havde faktisk ikke skænket det med lønsikringen en tanke, før jeg for to år siden blev ledig for første gang i mit liv. Jeg forlod et vellønnet job, og det gav en stor tryghed, at jeg fik den ekstra økonomiske buffer. Lønsikringen betød, at jeg fik mulighed for at trække stikket. Jeg skulle ikke tænke på økonomien, og det gjorde, at jeg kunne koncentrere mig om, hvad jeg egentlig ville. Jeg fik et coachforløb af jobcenteret og mulighed for at overveje mit liv. Det var fantastisk,” siger 55-årige Per Gregersen, der for et halvt år siden fik nyt job som lysdesigner.
Per Gregersen er dermed en af de næsten 400.000 danskere, der har tegnet en privat lønsikring. I hans tilfælde er ordningen en del af en kollektiv forsikring, der dækker de godt 60.000 erhvervsaktive medlemmer i fagforeningen HK Privat. Ordningen betyder, at en ledig kan få op til 80 procent af den tidligere løn et halvt år.
Arg modstander
I flere år var sektorformand Simon Tøgern fra HK Privat en arg modstander af private velfærdsforsikringer, som han mente ville forstærke uligheden i samfundet.
”Men vi kunne bare se, at uanset hvem, der sad i regering, så blev dagpengesatsen ikke forhøjet. Når jeg mødte unge tillidsfolk, spurgte de efter en privat lønsikring. Efterhånden følte jeg, at mine argumenter blev meget principielle og formelle. Vi har handlet som fornuftige tillidsfolk og fået en ordning, der er god for medlemmerne,” siger Simon Tøgern.
Han afviser, at lønsikring er et opgør med et solidarisk velfærdssamfund.
”Skellet opstår, hvis forsikringerne bliver et rigsmandsforetagende forbeholdt de meget velaflagte grupper. Forudsætningen for vores ordning er, at man er medlem af både HK Privat og HK’s a-kasse, og at man er fuldt dagpengeberettiget. Vi unddrager os ikke det store fællesskab, men lægger noget oven i fællesskabet,” siger Simon Tøgern.
Den socialdemokratiske beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen er foreløbig heller ikke bekymret.
”Jeg følger udviklingen i private lønforsikringer nøje. Og jeg kan heldigvis se, at dagpengesystemet fortsat udgør fundamentet for langt de fleste danskeres arbejdsløshedsforsikring,” skriver han i en mail.
Velfærd forandres
HK Privat er ikke den eneste fagforening, der tilbyder kollektiv lønsikring. I dag er 153.000 danskere dækket af kollektive ordninger via deres fagforening, og det er tæt på en fordobling siden 2018.
Lønforsikringen er bare ét tegn på, at flere og flere vælger private løsninger. 2,3 millioner danskere har en privat sundhedsforsikring, og som noget relativt nyt er flere også begyndt at forsikre sig til bedre pleje i alderdommen. Samtidig er antallet af privatskoler steget, så en femtedel af alle børn i dag går i privatskole mod hvert syvende barn for 13 år siden. Der er også kommet flere private daginstitutioner, selvom tendensen ikke er så tydelig som på skoleområdet.
Professor Jon Kvist fra institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet understreger, at velfærdssamfundet er under forandring.
”Flere søger forsikringer og private løsninger i de tilfælde, hvor borgerne ikke mener, at velfærden fungerer,” siger Jon Kvist, der sammen med en kollega arbejder på en bog, der beskriver udfordringerne i samspillet mellem offentlig og privat hjælp.
Professoren afviser dog, at Danmark bevæger sig mod et forsikringssamfund efter amerikansk eller centraleuropæisk forbillede, hvor den enkeltes velfærd er afhængig af henholdsvis private forsikringer eller sociale forsikringer på arbejdsmarkedet.
”Den udlægning glemmer, at vi ikke starter fra nul, men har en nordisk velfærdsmodel med omfattende velfærdsordninger,” siger Jon Kvist.
Han fremhæver, at de private arbejdsmarkedspensioner, der for alvor blev udvidet i 1987, er et eksempel på, at øget privatisering kan gå hånd i hånd med en mere solidarisk pension.
”Før 1987 havde vi folkepensioner for alle og private pensioner med utroligt favorable skattefradragsordninger. De meget rige sikrede sig selv, mens der var en lav ydelse til alle andre. Men med de private arbejdsmarkedspensioner demokratiserede vi pensionssystemet, så stort set alle på arbejdsmarkedet i dag har en privat pension,” siger Jon Kvist.
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Carsten Jensen vurderer også, at der sker en forandring af velfærdsstaten i disse år, men afviser samtidig, at udviklingen vil betyde et farvel til den offentlige velfærd.
”Skoleområdet er nok det sted, hvor man tydeligst fravælger det offentlige tilbud. Sundhedsforsikringer og andre forsikringer er i vid udstrækning et supplement til de offentlige tilbud,” siger Carsten Jensen.
Samme opfattelse har underdirektør i forsikringsselskabernes egen brancheorganisation Forsikring og Pension, Karina Ransby. Hun peger på, at eksempelvis sundhedsforsikringer i dag er et gode, der både tilbydes højtlønnede og ufaglærte.
”Vi har et grundfundament af offentlige ydelser, og så kan man tegne forsikringer oven i til for eksempel at dække psykolog og fysioterapeut. Det er egenbetalingen på for eksempel fysioterapi, der kan bidrage til at skabe ulighed. Men via sundhedsforsikringen får flere mulighed for at gå til fysioterapeut,” siger Karina Ransby.
Opbakning smuldrer
Selvom forsikringerne her og nu er et supplement til de offentlige ydelser, så kan udviklingen på længere sigt betyde, at opbakningen til velfærdsstaten smuldrer. Det mener Yvette Lind, der er lektor ved institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School og forsker i sammenhængen mellem skat, forsikring og ulighed.
”De, der ikke kan betale forsikringer, kommer bagud og risikerer at opleve et fald i deres velfærd,” siger Yvette Lind.
Hun forudser, at færre vil lægge pres på politikere for at forbedre velfærdssystemet, fordi de mest ressourcestærke allerede har sikret sig gennem forsikringer. Derudover kan de private forsikringer mindske lysten til at betale skat.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte Kira West, frygter, at udviklingen vil øge den sociale ulighed. Forsikringerne gavner nemlig ikke de flere hundrede tusind danskere, som står uden for arbejdsmarkedet på grund af sociale eller helbredsmæssige problemer.
”Der er ikke noget dårligt at sige om, at ansatte via en forsikring på deres arbejdsplads kan få hurtig psykologhjælp eller fysioterapi. Men vi repræsenterer mennesker, der ikke har den mulighed, og som ofte er multisyge og har komplekse sociale problemer. De får ofte for sen og utilstrækkelig hjælp, mens de forsikrede med mere enkle sygdomme får hurtig og effektiv hjælp. På den måde udvikler der sig et A- og B-hold, og det er en problematik, vi skal tage meget alvorligt og gøre noget ved,” siger Kira West og fortsætter:
”Hvis man ser logisk på det, må det udløse en gevinst for samfundet, at flere forsikrer sig. Den gevinst må vi bruge til at yde en god og tidlig indsats for mennesker med de sværeste problemer, så vi får mere retfærdighed og ikke mindre,” lyder det fra Kira West.
Næstformanden i Danske Handicaporganisationer, Sif Holst, er bekymret for, at udviklingen vil øge den sociale ulighed i sundhed. Hun peger på, at kun 55 procent af mennesker med handicap er i job mod 84 procent i befolkningen generelt.
”Derfor vil mange af vores medlemmer ikke have adgang til forsikringer. Når en undersøgelse samtidig har vist, at 39 procent af mennesker med handicap afstod fra at bruge medicin eller få anden behandling på grund af brugerbetaling, så kan vi frygte, at forsikringer forstærker presset på den gruppe,” siger Sif Holst.
Selvom professor Jon Kvist afviser, at forsikringerne underminerer velfærdssamfundet, så opfordrer han alligevel til en politisk diskussion af udviklingen.
”Hvis ikke vi gør noget, kan vi risikere at havne i en situation, hvor eksempelvis pleje af ældre og visse sundhedsordninger bliver et eldorado for de få. Der er brug for at få tænkt igennem, hvordan vi bruger private forsikringer og også hele det frivillige sociale arbejde på en måde, så systemet stadig er retfærdigt,” siger Jon Kvist.