Vemodige patienter tog afsked med hospitalskirke

På Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus er der blevet sagt farvel til kirkerummet ved en afslutningsgudstjeneste. Kirken er der, hvor evangeliet forkyndes, lød budskab ved højtideligheden

Flytningen af det psykiatriske hospital i Risskov til supersygehuset i Skejby ved Aarhus betyder også lukning af den mere end 150 år gamle hospitalskirke. – Foto: Hanne Engelstoft Lund

Klapstolene var fundet frem i kirken på Psykiatrisk Hospital i Risskov torsdag aften. I løbet af november flytter psykiatrien ud fra Aarhus til det nye supersygehus i Skejby, og folk var derfor mødt talstærkt op for at tage afsked med hospitalskirken. På kirkebænkene og de ekstra stole sad patienter, pårørende, tidligere og nuværende personale, frivillige og andre interesserede. Over 100 mennesker var mødt op for at ære kirken og mindes de mange psykisk syge, der siden 1857 har fundet trøst og lindring i kirken.

Én af dem, der vil komme til at savne kirken, er 49-årige Anne Kragh-Pedersen. 20-30 indlæggelser med depression, angst og posttraumatisk stress har givet hende et tæt forhold til hospitalskirken.

”Kirken har betydet trøst og tryghed for mig, når alt andet er sort. Det har været et sted, hvor jeg har kunnet bede Gud om hjælp, og så er rummet henvendt til os, der er psykisk syge. Det findes ikke mange andre steder i samfundet,” sagde Anne Kragh-Pedersen.

Hun var ikke den eneste, der var rørt over at skulle sige farvel. Rundt omkring på kirkebænkene og klapstolene var der tårer i øjenkrogene, da hospitalspræsterne Carsten Clemmensen og Kirsten Stoklund Larsen forestod ceremonien i selskab med biskop over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen. Fra prædikestolen italesatte biskoppen det vemodige i at lukke en kirke ned, og han mindedes de mange mennesker, der gennem årene har søgt ro og retning i et kaotisk indre. Men han lagde også vægt på, at hvor der er en afslutning, er der også en begyndelse.

”Steder forsvinder, ting forgår, mennesker dør fra os, men Gud bliver hos os i sit ord, og i det skaber han altid nyt. Skaber nutid af fortid, mod af fortvivlelse, trøst af sorg, liv af død,” prædikede Henrik Wigh-Poulsen.

Flytningen af det psykiatriske hospital og særligt sløjfningen af den psykiatriske kirkegård har mødt en del kritik. Bulldozerne, der for kort tid siden fjernede kirkegården, fik også en plads i prædikenen. Biskoppen nævnte brutaliteten i at se gravsten og grave, der måtte vige for de store maskiner. Men i forlængelse af det lå der også et budskab om at være her og nu.

”Fortiden fylder meget i vores hjerter, og den hænger ved, men det ligger også i evangeliet, at Guds rige, det er nu,” sagde Henrik Wigh-Poulsen efter ceremonien.

Udover at biskoppen var inviteret, sang kirkekoret fra Risskov Kirke også en motet under ceremonien. Ellers mindede det om en ganske almindelig gudstjeneste i hospitalskirken, og det var helt med vilje.

”Der kunne sagtens have været en ceremoni, hvor Bibelen eller nadversættet blev båret ud, men det ville være for dramatisk. Det skal være et glad farvel og en taknemmelighed over den tid, der har været her i kirken,” sagde hospitalspræst Carsten Clemmensen.

For at lette den trods alt vemodige stemning blev der efterfølgende serveret lagkage til en reception. Her fulgte Carsten Clemmensen op på biskoppens prædiken:

”Selvom det slutter her, så slutter det ikke helt, for det fortsætter et andet sted. Kirken er ikke betinget af nogle mursten eller et specifikt rum. Den er der, hvor evangeliet er.”

I den nye psykiatriske afdeling på Skejby vil der være et multirum, der også kan bruges til gudstjeneste. Og i løbet af det kommende år vil en kirke for alle hospitalets patienter stå færdig. Det allersidste arrangement i den gamle hospitalskirke er torsdag den 15. november. Her vil et stort kor synge menigheden ud af kirken i Risskov og videre til psykiatrisk afdeling i Skejby.