Venligboerne er internt uenige om politisk profil

Halvandet år efter stiftelsen sker der en todeling af frivillignetværket Venligboerne, hvor flere tusinde har engageret sig i at hjælpe flygtninge. I Nordjylland er Venligboerne helt upolitiske, mens gruppen i København også beskæftiger sig med flygtninges rettigheder

Godt halvandet år efter, at bevægelsen Venligboerne for alvor fik vind i sejlene, tegner der sig to retninger. Mens Venligbo-pionererne i Hjørring fastholder en humanitær og upolitisk linje, så mener Venligboerne i København og flere andre steder i landet, at budskabet om venlighed skal kombineres med en mere politisk debat om flygtninges rettigheder.
Godt halvandet år efter, at bevægelsen Venligboerne for alvor fik vind i sejlene, tegner der sig to retninger. Mens Venligbo-pionererne i Hjørring fastholder en humanitær og upolitisk linje, så mener Venligboerne i København og flere andre steder i landet, at budskabet om venlighed skal kombineres med en mere politisk debat om flygtninges rettigheder. Foto: scanpix

En helt upolitisk bevægelse, der hjælper flygtninge ved at udvise venlighed. Sådan begyndte Facebook-initiativet Venligboerne. I dag er der mindst 100 aktive Venligbo-lokalgrupper, der hjælper flygtninge overalt i Danmark.

Men godt halvandet år efter, at bevægelsen for alvor fik vind i sejlene, tegner der sig to retninger. Mens Venligbo-pionererne i Hjørring fastholder en humanitær og upolitisk linje, så mener Venlig-boerne i København og flere andre steder i landet, at budskabet om venlighed skal kombineres med en mere politisk debat om flygtninges rettigheder.

”Vi bygger på mange af de samme idéer som i Hjørring og yder en konkret hjælp, men derudover har vi også en mere kritisk indfaldsvinkel til, hvordan asylansøgere bliver behandlet i Danmark. Der er sket en todeling i Venligboerne, men det er ikke en splittelse, for vi føler ikke, at vi er i opposition.

Hvis flygtninge oplever en form for uretfærdighed, så synes vi, at der skal gribes ind,” siger forfatter Anne Lise Marstrand- Jørgensen, der er aktiv i Facebook-gruppen Venligboerne København, som tæller godt 40.000 medlemmer ud af de godt 150.000 medlemmer af forskellige Venligbo- Facebook-grupper.

Stifteren af Venligboerne i Hjørring, Merete Bonde Pilgaard, ærgrer sig over udviklingen.

”Det er lidt ærgerligt, at nogle grupper debatterer politik. Der kommer ofte aggressioner op, så snart tingene bliver politiske. Venligboerne har fokus på almen menneskelighed. Vi leder efter fællesnævneren og tager udgangspunkt i det, mennesker har tilfælles trods politisk overbevisning. Vi forholder os ikke til, hvorfor asylansøgerne er her, eller om de skal være her. Vi forholder os til, at de er her, og så lader vi myndighederne vurdere, om de har ret til at være her,” siger Merete Bonde Pilgaard.

Professor Thomas Boje fra Roskilde Universitet forsker i frivillighed og ser det som afgørende for Venligboernes overlevelse, at bevægelsen accepterer både den upolitiske og den mere politiske fløj.

”Venligboerne gør en stor indsats på det menneskelige plan ved at etablere sociale netværk, caféer og nogle steder også foreninger. I Hjørring-gruppen fastholder man, at indsatsen udelukkende ydes som en medmenneskelig gerning. Men flygtningespørgsmålet er pr. definition meget politisk, og derfor er det naturligt, at nogle af Venligbo-grupperne også beskæftiger sig med flygtninges rettigheder. Hvis bevægelsen skal overleve, tror jeg, det er nødvendigt, at Venligboerne accepterer begge retninger,” siger Thomas Boje.

Om Merete Bonde Pilgaard vil det eller ej, er hendes bevægelse blevet en brik i den udlændingepolitiske debat. Og blandt flere indvandringskritiske debattører er Venligboerne blevet et yndlings- offer.

En af debattørerne er blogger hos Morgenavisen Jyllands-Posten, historiker Mikael Jalving, der som udgangspunkt kalder idéen bag Venligboerne et udtryk for ”klassiske, borgerlige dyder”. Men han kalder det forfejlet at tro, at Venligboerne kan være upolitiske og overlade spørgsmålet om flygtningenes asylret til myndighederne.

”De (myndighederne, red.) er jo ikke neutrale instanser, der objektivt bestemmer det ene eller andet. De er underlagt en politisk manifesteret folkevilje. Og derfor siger jeg til Venligboerne, at de jo er naive, hvis de tror, at det her ikke er politisk. Det er i allerhøjeste grad politisk,” siger Mikael Jalving om indvandringen og slutter:

”Det er et emne, som optager hele befolkningen med hud og hår.”

Selv ministeren på udlændinge- og integrationsområdet, Inger Støjberg (V), har ”for egen regning” en holdning til Venligboerne. Den gav hun udtryk for i Radio24Syv-programmet ”Cordua & Steno” tidligere på året.

”Jeg synes, at Venligboerne har gjort et stort og fint stykke arbejde. Jeg er bare lidt træt af, at det indimellem bliver kapret af en politisk dagsorden,” lød det fra Støjberg, der også ”sagtens” kunne se Venstre-folk, der tog del i og identificerede sig med Venligboerne.

”Men i deres oprindelige idégrundlag.”