Prøv avisen

Venner er blevet vigtigere end familien i den vestlige verden

Flere ringer til en god ven eller veninde, hvis der er brug for støtte.

Venskabet har overtaget familiens rolle som vores primære relation, mener flere forskere. For vi vil selv vælge, hvem vi spejler os i. Desuden er venner i dag mere stabile end familien

Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er, og hvor godt du har det.

Det udsagn dækker i stigende grad virkeligheden, for vi opfatter venskabet som stadig vigtigere og mere afgørende for vores velbefindende – endda vigtigere end familien.

Den udvikling er kommet snigende i løbet af det 20. århundrede og er især udtryk for, at vi i dag forlanger selv at kunne vælge, hvem vi vil være tættest på, forklarer professor i historie Barbara Caine fra Monash University i Australien.

Sidste år færdiggjorde hun en 700 sider lang bog om venskabets historie, og hun er én af de få i verden, der forsker i, hvad venner betyder for os.

"Særligt i Vesten anses det at have venner som nødvendigt for at være fysisk og mentalt sund og i det hele taget have et godt liv. Det lyder måske selvfølgeligt, men det er først de senere år, at venskabet er blevet opfattet som omdrejningspunktet for os. Det skyldes formentligt dels den tiltagende individualisering, dels den ofte ustabile enhed, familien er blevet," siger hun.

Tegnene på skiftet er mange, eksempelvis i sproget, fortæller Barbara Caine.

Indtil for bare 10-15 år siden sagde man til sine bedste veninder: Du er som en søster for mig. I dag siger man snarere til sin søster: Du er min bedste ven. Men udviklingen kan også aflæses i blandt andet tv-komedierne, forklarer den danske sociolog Emilia van Hauen. Indtil 1980?erne var rammen om alle komedier familien. Men med serien "Seinfeld" blev venner oftere kernen i folks relationer, og i dag er det normen i serier som "Desperate Housewives", "Sex & The City" og selvfølgelig "Venner".

"Den store selvrealiseringsbølge, der begyndte i 1990?erne, har fået os til i langt højere grad at forholde os til, hvem vores referencegruppe skal være. Tidligere var det bare givet, men i dag er det ikke længere tabu åbent at vælge sine forældre eller søskende fra," siger Emilia van Hauen og henviser til de talrige familieopgør i mediernes mange brevkasser.

Også speciallæge i psykiatri på Rigshospitalet Sebastian Swane, som samtidig er privatpraktiserende psykoterapeut, oplever, at venskabet står ekstremt stærkt i disse år. Det er en naturlig følge af en meget foranderlig tid med mange brudte familier, hvor de dybe venskaber efterhånden er det eneste, man kan vide sig sikker på.

"Jeg har haft flere tusinde patienter, og deres største frygt er næsten uden undtagelse at blive ensom. At undgå det er blevet det vigtigste i livet for langt de fleste, og derfor søger vi mod den stærkeste relation, vi har, nemlig det gode venskab," forklarer han.

Der er dog en hage ved udviklingen, mener Emilia van Hauen. Generationskløften risikerer at blive større, når man i stadig mindre grad bruger sine forældre som sparringspartnere, og man mister det lange, historiske blik. Udsynet indsnævres yderligere, når vi kun spejler os i venner, der oftest ligner os selv.

"Forhåbentlig gør tidens fokus på venner, at vi begynder at gøre en dyd ud af at have flere forskellige venner," siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad bringer i dag på side 9 den første af sommerens otte vinderkronikker i kronikkonkurrencen "Min bedste ven".