Venner søger hjælp for at bevare venskab

Venner er begyndt at søge psykoterapi, hvis der er knas i venskabet. Et udtryk for venners stigende vigtighed, lyder forklaringen

Venner er vigtige - og skal kæmpes for.
Venner er vigtige - og skal kæmpes for.

Den ene veninde fik et barn, og pludselig var venskabet ikke, hvad det havde været. De havde svært ved at acceptere hinandens måde at leve på, men følte alligevel, de havde nogle fælles værdier at mødes om. De kunne bare ikke finde ud af hvilke, og så gik de i terapi.

Eksemplet er hentet fra virkeligheden og er meget typisk for den tendens, der er vokset frem de senere år, forklarer lederen af Institut for Dynamisk og Spirituel Psykoterapi i Århus, David B.R. Camacho.

Lige som flere andre terapeuter oplever han, at venner er begyndt at søge den slags hjælp, der ellers har været forbeholdt par og familier i overhængende skilsmisse- fare. Det er stadig sjældent, måske én gang for hver 50 konsultationer, men inden længe vil det være et lige så normalt fænomen som alle andre terapiformer, spår han.

Og det er der flere grunde til. Først og fremmest er det en naturlig del af bølgen med selvudvikling og parterapi. Vi har i mange år været optaget af, hvordan vi selv kan flytte os, og nu vil vi gerne flytte dem, der påvirker os mest.

"Vennerne er i færd med at blive den nye familie, så når der opstår problemer, eller hvis man bare gerne vil udvikle sig som menneske, er vennerne i stigende grad det naturlige omdrejningspunkt. Rigtig mange tager allerede på selvudviklingskurser sammen med deres gode ven, så det er meget naturligt, at psykoterapi er det næste skridt," siger David B.R. Camacho.

I coachingverdenen er problemer med vennerne også blevet et udbredt emne. En af landets mest kendte og anerkendte coaches, Sofia Manning, taler ofte om venskaber med sine klienter, for de viser sig mange gange at være kilden til stress og andre problemer.

"Det er typisk folk i 30'erne, der er frustrerede over ikke at have nok tid og erkender, at de er nødt til at rydde lidt op i venskabskredsen. De fleste ender dog med blot at ændre deres relation til dem," forklarer hun.

Der er også en anden og måske mere grundlæggende forklaring på terapeutiseringen af venskabet, mener sociolog Emilia van Hauen. Nemlig en erkendelse af, at vi ikke har en medfødt evne til at indgå i nære relationer.

"I skolen lærer vi en masse fag, som vi synes er alment nødvendige at kende til, fordi det ikke er medfødt viden. Men sociale kompetencer er noget, man bare skal kunne. Men mange kan det ikke, og det viser sig stadig mere tydeligt som et kæmpe handicap i et samfund, der i stigende grad handler om menneskelige relationer og om at kunne kommunikere klart. Mit bud vil være, at man inden længe også kan gå i terapi med sin chef – fordi vi i stigende grad erkender, at gode relationer til dem, der fylder meget i vores hverdag, er afgørende for det gode liv," siger hun.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk