Prøv avisen

Venstre afviser humanitær organisation i Flygtningenævnet

Dansk Flygtningehjælp skal atter have en plads i Flygtningenævnet, hvis det stpr til oppositionen, men venstres Karsten Lauritzen er imod. - Foto: Wikipedia Commens

Dansk Flygtningehjælp skal atter have en plads i Flygtningenævnet, som behandler klager over afslag på asyl. Det mener den røde del af oppositionen. Men det er en dårlig idé, mener både en ekspert og Venstre

Uvildigheden og balancen vil forsvinde fra Flygtningenævnet, hvis den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp atter får plads i nævnet, som behandler klager over afslag på asyl.

Det mener både en ekspert og Venstre, som dermed går i rette med et forslag, som Socialdemokraterne med støtte fra både SF, De Radikale og Enhedslisten lancerede i torsdags.

Partierne ønsker alle Dansk Flygtningehjælp tilbage i Flygtningenævnet, hvor organisationen ligesom Udenrigsministeriet mistede sin plads i 2002, da regeringen skar antallet af medlemmer ned fra fem til tre.

I dag består nævnet derfor af en repræsentant udpeget af Dommerforeningen, en advokat udpeget af Advokat-rådet samt en embedsmand fra Integrationsministeriet, når sagerne behandles.

Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener dog, at Dansk Flygtningehjælp kan bidrage med viden og en humanistisk tilgang til sagerne.

– De har jo også været med, indtil regeringen og Dansk Folkeparti smed dem ud. Vi vil sådan set bare have en genopretning af tingenes tilstand, siger Henrik Dam Kristensen.

Men det er ikke nødvendigvis nogen god idé, mener Carsten Henrichsen, der er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

– Genindsættelse af en udpræget partsorganisation som Dansk Flygtningehjælp vil for de fleste nok forrykke magtbalancen i Flygtningenævnet. I så fald kommer man næppe uden om også at sætte Udenrigsministeriet tilbage i nævnet. Men så er man på en måde lige vidt. Og jo flere repræsentanter i nævnet, desto tungere bliver arbejdsgangen i flygtninge- sagerne – hvilket i sin tid var en del af begrundelsen for at fjerne Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet fra nævnet og reducere det til det absolut mest nødvendige, siger han.

Flere kritikere af Flygtningenævnets nuværende sammensætning har påpeget, at der allerede er en ubalance, fordi ministerudpegede embedsmænd fra Integrationsministeriet har en af de faste pladser. Og en sådan person kan ikke betragtes som uvildig, lyder kritikken. Men også Advokatrådet udpeger en repræsentant til nævnet, påpeger Carsten Henrichsen:

– Indirekte varetager advokaternes repræsentant klagernes interesser, fordi advokaterne sædvanligvis fører asylansøgernes sager. På den måde kan man sige, at inter-esserne er afbalancerede og med en neutral opmand i form af en landsdommer. Og det kan man sige er passende nok, mener han.

Forslaget vækker heller ikke begejstring hos Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.

– I Venstre vil vi gerne have, at Flygtningenævnet skal ligne en domstol så meget som muligt. Men Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, som økonomisk støtter mange af dem, der søger om genoptagelse af deres asylsag, med for eksempel advokatbistand. At tage dem ind i nævnet vil svare til at placere forsvareren i en almindelig dansk retssal blandt nævningene. Dansk Flygtningehjælp er mere end bare en part i de her sager, og derfor vil det gøre Flygtningenævnet mindre uafhængigt, hvis vi giver dem en plads, mener Karsten Lauritzen.

agger@kristeligt-dagblad.dk

beck@kristeligt-dagblad.dk