Venstre farver sine EU-sokker lidt mere blå

Sundhed, udlændinge, decentralisering og EU bliver de centrale temaer på Venstres landsmøde. Blandt andet Brexit gør det lidt lettere for partiet at signalere EU-begejstring i dag, selvom den blå nuance stadig er mere mat end i 1990’erne

Troen på, at EU kan løse det centrale problem, har ikke altid været lige stærkt understreget i Venstre. Senest i 2016 lagde Lars Løkke Rasmussen en mere EU-skeptisk linje, hvilket blandt andet flugtede med briternes udmeldelse af EU og en faldende tilslutning blandt vælgerne til det europæiske projekt herhjemme.
Troen på, at EU kan løse det centrale problem, har ikke altid været lige stærkt understreget i Venstre. Senest i 2016 lagde Lars Løkke Rasmussen en mere EU-skeptisk linje, hvilket blandt andet flugtede med briternes udmeldelse af EU og en faldende tilslutning blandt vælgerne til det europæiske projekt herhjemme. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Denne weekend samles Venstre til sit sidste ordinære landsmøde før folketingsvalget, og som for andre partier skal det først og fremmest mobilisere baglandet til folketingsvalgkampen. I dag skal man diskutere sundhedspolitik, ligesom udlændingepolitik og decentralisering ser ud til at blive centrale temaer.

I baggrunden summer et eventuelt senere formandsopgør, hvis Lars Løkke Rasmussen (V) taber regeringsmagten og derfor forventeligt må trække sig som partiformand. Officielt står finansminister Kristian Jensen til at overtage posten, men udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg åbnede for nye spekulationer, efter at hun et interview i denne uge med Altinget.dk sagde, at hun ikke vidste, om hun havde evnen og lysten til at blive formand, men ”hvis det kom dertil”, ville hun have viljen til det.

En mulig strid om formandskabet afspejler, at der ideologisk fortsat er fløje i partiet, som handler om, hvor tungt nationalkonservative og liberale værdier skal vægtes. Det kommer for eksempel til udtryk i EU-debatten. Hele søndag er på landsmødet afsat til at tale om international politik og Danmarks placering i forhold til EU.

Europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard står til at blive spidskandidat til næste års europaparlamentsvalg. Ifølge ham er der ingen tvivl om, at der har været ”kamp om den liberale sjæl”, særligt i den partigruppe i parlamentet, Alde, som Venstre er med i – i øvrigt sammen med Radikale Venstre.

Partigruppen ledes af den karismatiske tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, som går ind for et føderalt, europæisk samarbejde.

Andre medlemmer af Alde fra Sydeuropa ønsker at gøre EU til en social union, og at der skal føres en fælles skattepolitik. Den slags holdninger har givet liberale partier i Nordvesteuropa grå hår i hovedet, og de har nu fundet sammen i en slags alliance inden for alliancen. Også for at finde en fællesnævner i forhold til det franske regeringsparti, En Marche, der gerne vil være med i ALDE-gruppen, men hvis leder, præsident Emmanuel Macron, er føderalist.

For at holde fast i de liberale værdier i det europæiske parti mødtes Lars Løkke Rasmussen (V) forleden med syv andre og ligesindede liberale statsministre fra Holland, Belgien, Luxemborg, Finland, Estland, Slovenien og Tjekkiet på Marienborg.

Mødet blev oprindeligt aftalt før sommerferien i Luxemborg på Lars Løkke Rasmussens initiativ.

Ifølge Morten Løkkegaard er det lykkedes gruppen at holde Alde fast på den liberale kurs.

”Det er lykkedes at finde et basisprogram, som alle liberale partier kan støtte,” siger han.

Nogle røster i Venstres folketingsgruppe har talt for, at partiet simpelthen skulle skifte gruppe i Europa-Parlamentet og gå over til det konservative, kristeligt-demokratiske parti EPP, hvis det bliver muligt efter forårets parlamentsvalg. Hidtil har De Konservative siddet i den gruppe ved Bendt Bendtsen, men han stiller ikke op igen, og hvis partiet ikke får valgt den nye kandidat, Pernille Weiss, vil Danmark ikke være repræsenteret i parlamentets største partigruppe, og ifølge Altinget.dks chefredaktør Jakob Nielsen bekymrer det dansk erhvervsliv. Det har haft gode muligheder for at påvirke EU’s lovgivning, men Morten Løkkegaard påpeger, at det primært skyldes, at Bendt Bendtsen som tidligere dansk økonomi- og erhvervsminister og med lang anciennitet har stået stærkt i parlamentet.

Foreløbig står Venstre dog fast på tilknytningen til Alde. I det hele taget lægger man op til en lidt mere helhjertet EU-kurs end tidligere. EU-sokkerne bliver lidt mere blå, selvom der er stadig er et stykke vej til dem, daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) gik med i 1990’erne.

Et af de centrale spørgsmål er, hvordan EU vil håndtere flygtninge- og migrantudfordringen. Mange lande i dag, herunder Danmark, har tyet til nationale løsninger med grænsekontrol, der har sat Schengen-samarbejdet i stå, ligesom Dublin-forordningen (der giver mulighed for at sende asylansøgere tilbage til de lande, de først ankom til) ikke fungerer.

”Der er ingen tvivl om, at det er en bunden opgave at løse indvandrings- og integrationsspørgsmålet. Hvis fællesskabet ikke formår det, er der ikke nogen union. Derfor er jeg fortrøstningsfuld. Vi holder stadig sammen, og på et tidspunkt finder man det, der skal erstatte Schengen- og Dublinsystemerne,” siger Morten Løkkegaard.

”Om man finder en løsning på migrationsspørgsmålet, hænger meget tæt sammen med spørgsmålet om EU’s syvårsbudget fra 2021 til 2028. Det er her, især de østeuropæiske lande kommer ind i billedet. I det omfang, man kan få Østeuropa med på en fælles løsning, er vi ved at være der. Og hvordan får man lirket den op? Det gør man ved at kigge på pengene,” siger han.

Troen på, at EU kan løse det centrale problem, har ikke altid været lige stærkt understreget i Venstre. Senest i 2016 lagde Lars Løkke Rasmussen en mere EU-skeptisk linje, hvilket blandt andet flugtede med briternes udmeldelse af EU og en faldende tilslutning blandt vælgerne til det europæiske projekt herhjemme.

Professor Peter Neder- gaard, der blandt andet beskæftiger sig med EU-politik ved Københavns Universitet, ser en vis sammenhæng mellem Storbritanniens aktuelle problemer med Brexit og den mere EU-venlige kurs i Venstre.

Nye undersøgelser har påvist den hidtil største tilslutning til EU i Danmark, og nu lader statsministeren og Venstre til at tale mere positivt om det europæiske samarbejde, noterer han.

”Jeg vil ikke kalde det rendyrket kynisme, men man må jo tage hensyn til, hvad vælgerne mener. Selvom det ville være i tråd med ideologien og partiprogrammet at sige, at alle EU-forbeholdene skal ud, ville det nok ikke være særligt klogt. Idealerne skal være rodfæstet i en politisk strømning, som flertallet af befolkningen synes er en god idé,” siger Peter Nedergaard.

Derfor har Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) italesat ønsket om at komme af med forsvarsforbeholdet, uden at man har gjort en kampagne ud af det, og uden at sætte en dato for en ny folkeafstemning. Det skete senest i går, da regeringen præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år.