Tilbage i 2006 stod Birthe Rønn Hornbech, Søren Pind og Bertel Haarder fra Venstre sammen om en fælles sag: De ville have henvisningen til det kristne livssyn ud af partiets principprogram.
Bertel Haarder, der dengang var kirke- og undervisningsminister, opponerede mod en formulering fra 1995 om, at ”fællesskabet i det danske samfund bygger på det kristne livssyn” med følgende udtalelse i Kristeligt Dagblad:
”Hvis jeg selv skulle bestemme, skulle det ikke stå der. Vi bør gøre det tydeligt, at Venstre også er et parti for ikke-kristne.”
I dag - næsten et årti senere - er Bertel Haarder igen kirkeminister. Denne gang med en ny formulering at forsvare: ”Danmark er et kristent land,” står der skrevet i Venstres regeringsgrundlag om folkekirken.
”Jeg og nogle andre stemte imod henvisningen i principprogrammet af historiske grunde, men da det alligevel blev stemt ind med en formulering, jeg syntes var god, havde vi sagt a, og så er der ikke noget i vejen for, at vi i dag siger b i et regeringsgrundlag,” siger Bertel Haarder og forklarer sit ændrede standpunkt i dag med, at samfundet har ændret sig.
”Der er sket det, at behovet for at tydeliggøre den danske kultur er blevet større.
Tidligere var det en selvfølge, at Danmark var et kristent land, og det, der tidligere var en selvfølge, kan man med god grund fremhæve,” siger Bertel Haarder.
Han tager også afstand fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tilkendegivelse om, at religion skulle ud af det offentlige rum.
”Jeg synes ikke, at det førte til en frugtbar debat. Jeg forstår godt, at han sagde det i forhold til Muhammed-tegningerne, men ud fra mit synspunkt er det ikke løsningen på Muhammed-krisen, globaliseringen og tilstedeværelsen af fremmede religioner.
Løsningen er, at vi selv bliver mere tydelige,” siger Bertel Haarder og fortæller, at han tilbage i 2006 var bekymret for, hvordan folk udefra ville se på en formulering om Venstre som et parti, der bygger på et kristent livssyn.
”Jeg var bekymret for de misforståelser, sådan en formulering ville rejse,” siger Bertel Haarder.
Men den bekymring har du i dag ikke i dag, hvor Venstre har en formulering om et kristent Danmark indskrevet i regeringsgrundlaget?
”Min bekymring var reel nok dengang. Nu har jeg brugt min sommerferie på at forklare os, og stadig i dag er der nogle, der rejser børster over formuleringen.
Men formuleringen rummer ikke noget nyt. Den udtaler bare en kendsgerning om Danmark som et kristent land,” siger Bertel Haarder.
Problemet med beskrivelsen af Danmark som et kristent land er, at det virker ekskluderende, siger Birthe Rønn Hornbech, der ligesom Bertel Haarder ville have henvisningen til det kristne livssyn ud af Venstres principprogram i 2006.
”Jeg er bange for, at det virker missionerende, og som om vi har fået en statskirke igen. Det er helt skævt og meget værre, at det står i regeringsgrundlaget end i principprogrammet.
Et regeringsgrundlag er en vision, en handling, noget man vil gennemføre. Derfor får det præg af mission, og det er jeg meget imod,” siger Birthe Rønn Hornbech.
Tidligere Venstre-minister Britta Schall Holberg var også med til det omtalte landsmøde i 2006.
Hun husker ikke, hvordan hun stemte, men finder det meget overraskende, at Venstre med sit regeringsgrundlag har brugt formuleringen om, at Danmark er et kristent land.
”Det har overhovedet ikke spillet nogen rolle i Venstre, slet ikke i de politiske debatter. Jeg er bange for, at det har en politisk bagtanke, og så er jeg ikke glad for det. Vores kulturelle grundlag som kristne skal ikke misbruges politisk.
Så hvis det er baggrunden, at man vil bruge det til at gøre Dansk Folkeparti glade, så mener jeg, at man hellere skulle lade være.
Desuden er det vigtigt, at formuleringen ikke rokker ved, at vi har religionsfrihed i Danmark, og at sætningen ikke fører til eksklusion af andre med en anden tro eller ingen tro,” siger Britta Schall Holberg.