Venstre vil give ældre frit valg, Merkel lover Israel evigt troskab, og 28 Godhavsdrenge får erstatning fra staten

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Merkel på sidste besøg i Israel, Godhavsdrenge får erstatning, og Venstre vil give ældre mere frihed,
Merkel på sidste besøg i Israel, Godhavsdrenge får erstatning, og Venstre vil give ældre mere frihed,. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Kære læser

En ny uge er i gang og dermed også Morgensamling, som også skal handle om dagens vigtigste måltid, morgenmaden, og verdens bedste havregrød, dog med en noget anderledes ingrediens. Men først skal vi forbi en række af dagens store historier.   

Venstre vil give ældre frit valg

Der blev leet, da medlemmer af Venstre holdt landsmøde i weekenden i Boxen i Herning og lørdag aften til festen sang med på Bertel Haarders sang om de afgående markante partimedlemmer Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg. Smil skal der være plads til, når man holder fest, og Venstre har også fået lidt bedre meningsmålinger på det seneste, selvom opbakningen hos danskerne stadig ligger langt under valgresultat fra 2019. Man anede en lettelse blandt de delegerede, skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør. Men der er stadig store udfordringer for formand Jakob Ellemann-Jensen. Forude venter et kommunal- og regionsrådsvalg, der ikke tegner alt for lyst.

Et konkret politisk bud fra Venstre, der skal være med til at vinde partiet mere opbakning, er et forslag om at give alle ældre et friere valg, hvad enten det handler om at vælge ældrebolig eller udbyder af hjemmepleje. Desuden skal de ældre kunne tjene penge, uden det som i dag modregnes i ægtefællers og partneres pensioner. 

Godhavsdrenge får 300.000 kroner af staten i godtgørelse

Det var en stor en begivenhed, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sommeren 2019 på statens vegne gav en undskyldning for den misrøgt og de overgreb, som de tidligere børnehjemsbørn oplevede på blandt andet Godhavn i 1960'erne. Nu giver staten også erstatning til 28 tidligere Godhavnsdrenge, som tildeles hver 300.000 kroner i godtgørelse. Det oplyser de nu voksne mænds advokat Mads Pramming til DR. ”Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret,” siger han. 17 tidligere beboere fik i februar tildelt samme erstatning, og de 28 andre tidligere beboere får nu også beløbet, efter at spørgsmålet har været anlagt for domstolene.

Ny kansler i Østrig tages i ed

En undskyldning er den nu tidligere østrigske kansler Sebastian Kurz ikke parat til at give befolkningen. Kurz gik i weekenden af på grund af en anklage om korruption, som han dog afviser. Men for landets skyld måtte han gå, sagde han. Derfor tages udenrigsminister Alexander Schallenberg i dag i ed som ny kansler. Hvad betyder det for Danmark? Det spørgsmål søges besvaret i dagens Kristeligt Dagblad. Danmark og statsminister Mette Frederiksen (S) har haft et godt samarbejde med den unge og karismatiske Kurz, blandet andet i den såkaldte sparebande, der sidste år kæmpede for en finansielt mere restriktiv linje i EU’s budgetforhandlinger. Det gælder også landenes enighed i spørgsmålet om placering af flygtningecentre uden for EU. 

Merkel lover evig tysk støtte til Israel

Vi bliver på en måde i undskyldnings-temaet. For man kan tale om en temmelig langvarende gæld, som Tyskland har til verdens jøder på grund af holocaust for mere end 75 år siden nu. Det var i hvert fald budskabet, da den afgående tyske kansler, Angela Merkel, i går besøgte Yad Vashem-museet i Jerusalem, der mindes de seks millioner jøder, der blev myrdet under Anden Verdenskrig af det tyske naziregime. Kort før besøget, under et møde med landets premierminister Naftali Bennet, sagde Merkel, at spørgsmålet om Israels sikkerhed altid vil have en central vigtighed i enhver tysk regering. Det skriver blandt andet Times of Israel. På mødet påpegede Bennet, at Merkel er et "moralsk kompas" for europæerne, der ofte er splittede over Mellemøstkonflikten.

Red Barnet: Corona har medført flere børneægteskaber

I Afrika er der sket en stigning i antallet af børneægteskaber i kølvandet på corona-nedlukninger. Det oplyser organisationen Red Barnet i en ny rapport, der udkommer i dag i forbindelse med FN's Internationale Pigedag. Disse ægteskaber har også den konsekvens, at der hvert år dør flere end 22.000 piger - eller mere end 60 piger om dagen - på verdensplan på grund af graviditets- og fødselskomplikationer. Ifølge organisationen er fødsel skyld i flest dødsfald blandt teenagepiger på verdensplan. Særligt i Vest- og Centralafrika er der udfordringer lige nu, og coronanedlukning af skoler har gjort tingene værre, for når piger bliver uddannet, så er sandsynligheden, for at de bliver giftet bort og gravide som teenagere, mindre, påpeger Jakob Eilsøe Mikkelsen, områdeansvarlig for Afrika i Red Barnet, ifølge Ritzau.

Frem og tilbage med abort-forbud i Texas

Morgensamling tager også et smut over Atlanterhavet, for her er en lov i Texas blevet til noget af en føljeton. Det handler om en ny og meget omdiskuteret lov, der forbyder kvinder at få en abort efter sjette graviditetsuge. En føderal dommer i USA besluttede i torsdags at sætte loven på pause, fordi den måske er i strid med landets forfatning. Men den beslutning holdt imidlertid ikke længe, skriver Ritzau. Texas’ justitsminister appellerede afgørelsen til den føderale amerikanske appeldomstol og fik medhold. Den amerikanske regering har tidligere sagsøgt Texas som følge af loven, og en domstol skal nu undersøge, om lovgivningen er inden for de juridiske rammer. Nu er loven så igen gældende, indtil der er en mere permanent afgørelse.

Herhjemme er abort ikke på samme måde et emne til diskussion – og så alligevel. ”Det er på tide, at vi genstarter samtalen om abort,” skriver nemlig politiker Laura Rosenvinge (S) i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Hun har selv en oplevelse med abort og mener, at der er benspænd, som i praksis betyder, at aborten ikke er så fri, som mange går og tror. For eksempel nævner Rosenvinge, at det var ubehageligt at skulle forklare sin beslutning for både en praktiserende læge og siden hen en gynækolog.

McCartney: Det var John, der gjorde det

Morgensamling skal da også have et musikalsk indslag. De var et af musik-historiens mest folkekære orkestre, og derfor var det tragisk, da The Beatles gik fra hinanden. Splittelsen har, som alt andet, der har med det britiske band at gøre, siden hen været til diskussion blandt de mange fans. Historien har lydt, at det var Paul McCartney, der fylder 80 år til næste sommer, der til sidst trak stikket. Men nu siger McCartney i et BBC-interview, der ifølge avisen The Guardian sendes senere på måneden, at det var afdøde John Lennon, der sagde stop.

”Det var mit band, det var mit job, det var mit liv. Så jeg ville fortsætte,” siger McCartney. Hvis man vil blive klogere på afslutningen på The Beatles og kunsten af afslutte med manér, så har Kristeligt Dagblad tidligere lavet denne specialhistorie om netop det emne.

Verdens bedste grød er med vin

En god start på dagen er selvfølgelig en omgang Morgensamling og en god og nærende morgenmad. I Danmark spiser mange havregrød, måske med rosiner og en klat smør på, og grød finder man også på cafeer og endda på en cafekæde alene dedikeret til spisen. Men hvad er verdens bedste grød? Den blev kåret i weekenden til Verdensmesterskabet i tilberedning af havregrød. Og vinderen var en hollandsk madblogger, Miriam Groot, som har udviklet en italiensk saltet version af den klassiske morgenret. Det skriver Sky News. Vinderen tilsætter hvidvin og svampe til sin grød, ligesom den består af friturestegte havregrynskugler med grøntsagssaft, citron og brødkrummer.

Den historie kan måske give lidt inspiration til den kommende morgenmad, men det er i hvert fald sikkert, at Morgensamling er tilbage i morgen efter samme opskrift som i dag - men med nyt indhold.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.