Det er ikke Marcus Knuths kontor på Christiansborg, der afslører ham. Afslører, at vi er på besøg hos en mand, der indtil for lidt over en uge siden var medlem af Venstre, Danmarks liberale parti.
På væggen har han et guldindrammet portræt af general Christian Frederik von Numsen, hvis datter i den sidste halvdel af 1700-tallet giftede sig ind i den adelige Knuth-slægt. Her hænger også et danmarkskort, hvor grænsen er draget ved Sydslesvig samt en valgplakat fra 1919 – fra dengang det danske mindretal i Sønderjylland skulle stemme om at forblive en del af Tyskland eller blive genindlemmet i det danske kongerige.
Læg dertil to store udstoppede dyrehoveder, en gråmeleret afrikansk bøffel og en brun-hvid sabelantilope med de karakteristiske bagudbøjede krogede horn, og man er ikke i tvivl. Det er old school konservativ pastiche dyppet i storvildtsjæger.
Inden i har Marcus Knuth til gengæld været i tvivl længe. Om hvorvidt, han var mere konservativ end liberal. Om han overhovedet var endt i det rigtige parti. For en uge siden tog den nu tidligere så markante udlændingeordfører og Venstre-profil konsekvensen af sin spaltning og meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti. Onsdag gjorde han rent bord og blev udpeget som udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører. Præcis de områder, han i de seneste fire år hos Venstre har gjort sig bemærket på.
Det er derfor, at vi er inviteret ind indenfor. For at høre, hvorfor han forlod Jakob Ellemann-Jensens Venstre. Og i samme ombæring for at få forklaret, hvad forskellen på V og K’s udlændingepolitik egentlig er.
Vi begynder med det førstnævnte. I august kaldte Marcus Knuth i Politiken Jakob Ellemann-Jensen for ”et unikum”, der forstår ”at favne alle segmenter af Venstre”. Tog han fejl?
”Over tid kunne jeg se, at det ikke gik. At det var uholdbart for mig at være i evig krig med Venstre. Jeg har kendt Jakob længe, og vi har begge fra dag ét været bevidste om, at vi ligger forskellige steder på værdi- og udlændingepolitikken. Han er et fantastisk menneske, men alle og enhver, der følger Venstre, kan se, at der er store uenigheder i partiet. Dem kan Jakob ikke fjerne med et trylleslag. Jeg har så gjort op med mig selv, at jeg gerne vil være i et parti, hvor man er samlet om værdipolitikken.”
Men er balancen i Jakob Ellemann-Jensens Venstre tippet i en retning, du ikke kunne se dig selv i længere?
”Det er klart, at De Konservative vil gå et stykke længere end Venstre på de områder, der er vigtige for mig. Jeg holder de interne diskussioner i Venstre for mig selv, men jeg har hele tiden testet grænserne internt, og jeg har brændt fingrene. Et eksempel, som er kendt i pressen, var mit forslag (fra februar 2019, red.) om, at Danmark kun skulle tage kristne kvoteflygtninge. Et forslag, som ikke faldt i god jord internt.”
Til sidst indså Marcus Knuth, at tingene ikke stod til at vende. Ikke engang en næstformandspost til hans bonkammerat Inger Støjberg – tidligere udlændingeminister og en del af den strammeste fløj i Venstre – kunne holde ham i partiet. I fortrolighed begyndte han for nyligt at føre samtaler med K-formand Søren Pape Poulsen.
”Han gav mig en forventning om, at jeg kunne arbejde med et af de områder i De Konservative.”
Selvom Marcus Knuth har kun været konservativ i lidt over en uge, er han allerede ferm udi den klassiske partilingo. Han taler om ”kærligheden til Gud, konge og fædreland, stolthed over flaget, livgarden og monarkiet – de danske værdier.”
Det er her, Kristeligt Dagblad bemærker udsmykningen af kontoret og spørger, om han ikke bare valgte forkert parti i første omgang?
Han tygger på det.
”Da jeg gik ind i politik ved valget i 2015, fik De Konservative kun seks mandater. Måske var jeg konservativ, men jeg kendte ikke nogen konservative. Til gengæld var jeg gammel kammerat med Jakob Ellemann-Jensen, Søren Gade var forsvarsminister under min tid i Afghanistan, og Inger Støjberg var jeg meget enig med. Jeg kunne se mig selv i den konservative fløj i Venstre. Men på de store linjer passer jeg bedre ind i mit nye parti.”
Som udlændingeordfører tegner han fremover linjen for sit parti. Ligger De Konservative virkelig til højre for Venstre, og i så fald hvor?
”Jeg vil mene, at vi ligger et andet og strammere sted. I Venstre kom vi rigtig langt og gennemførte 114 stramninger i sidste valgperiode. Det har gjort, at vi i Danmark ikke har katastrofale svenske tilstande i dag. Jeg ville gerne fortsætte den linje, men i partiet var man nået til et sted, hvor man ikke mente det samme. Hos De Konservative er der et ønske om at gå længere.”
To konkrete forslag, som han allerede har fremsat som konservativ, handler om mulighederne for at få dansk statsborgerskab. Det skal være langt vanskeligere, hvis man har pletter på straffeattesten. Og så skal alle, der vil have statsborgerskab, fremover til en venskabelig samtale med myndighederne om deres danske sindelag.
”Det vil være et fantastisk filter, synes vi,” siger han.
Når Marcus Knuth taler om De Konservative, begejstres han gang på gang over den enighed, partiet udstråler i udlændingepolitikken. Mellem linjerne ligger en glæde over ikke længere at blive generet af ærkeliberale stemmer som Venstres Jan E. Jørgensen, Bertel Haarder og Eva Kjer Hansen.
Måske glemmer han, at det faktisk var De Konservative, som i valgkampen ville forbedre børnenes forhold på Sjælsmark, det omstridte udrejsecenter for afviste asylansøgere. Og at hans nye partileder Søren Pape tidligere har kritiseret, at Venstre og Inger Støjberg i 2016 satte modtagelsen af kvoteflygtninge i bero. Er der ikke også uenigheder om udlændingepolitikken i De Konservative?
”Selvfølgelig er der nuancer i alle partier, det er klart. Selv Dansk Folkeparti har interne nuancer. Nogle i De Konservative har talt om bedre forhold for børnene på Sjælsmark end det, folk i Venstre har foreslået. Så jo, der er også nogle socialkonservative værdier, som nogle vil mene er lidt blødere. Jeg vil ikke analysere, hvad partifæller tidligere har sagt. Men vi mener ikke, at familierne skal ud af Sjælsmark, som det nu er besluttet.”
Hvad med kvoteflygtninge – skal Danmark tage imod eksempelvis 500 kvoteflygtninge?
”Ja, I en perfekt verden. Men ikke nu. Så længe vi har det asylpres på Danmark, som vi har, og så længe vi har store integrationsproblemer, er tiden ikke inde til det.”
Kristeligt Dagblad indvender, at antallet af asylansøgere er det laveste i 10 år, og at den perfekte verden jo aldrig indtræffer. Hvis ikke nu, hvornår så?
”Jeg vil ikke sætte et tidspunkt på. Vi går 100 procent ind for kvoteflygtninge, bare ikke lige nu. Der er for meget usikkerhed om den spontane asyltilstrømning og for mange integrationsproblemer.”
Netop dem, integrationsproblemerne altså, er massive og fører til, at ”de danske værdier er truede af den meget store indvandring fra Mellemøsten, hvor værdierne bunder i islam,” siger Marcus Knuth. Indtil videre handler hans to nye forslag som konservativ dog om at begrænse adgangen til dansk statsborgerskab. Ikke om at sikre en bedre integration.
”For at løse de problemer med integration, vi allerede har, skal vi se mod en anden værktøjskasse. Der gik VLAK-regeringen rigtig langt. Ghettopakken er en del af det, eksempelvis fordi der kun må være 30 procent tosprogede i dagsinstitutionerne i de udsatte boligområder.”
Nu taler du om værktøjer, der allerede er taget i brug. S-regeringen vil oveni det have, at indvandrere skal arbejde 37 timer om ugen for at få kontanthjælp. De vil også lukke de muslimske friskoler. Er K enige i de tiltag?
”Nu skal vi huske på, at Socialdemokratiet allerede i gang med at lempe på rigtig vigtige dele af udlændingepolitikken, eksempelvis ved at give højere ydelser til arbejdsløse indvandrere. Men altså, jo mere, man kan gøre for at få folk i arbejde, desto bedre.”
Hvad med at tage støtten fra friskoler med over 50 procent ikke-vestlige elever, som S foreslår?
”Det lovforslag vil jeg gerne se, inden jeg tager stilling til det. Men vi vil gerne lægge stemme til fornuftige stramninger.”
Og her spørger jeg så, om det er en fornuftig stramning at komme med et de facto-forbud mod muslimske friskoler?
”Mit svar er, at jeg gerne vil se forslaget formuleret. Idéen om at forbyde nogle af de muslimske friskoler med massive problemer giver god mening. Men vi er nødt til at se forslaget, inden vi tager stilling.”