Venstrefløjens medier kæmper en hård kamp

Dagbladet land og Folk, som havde redaktion i Dronningens Tværgade i det indre København med Danmarks ...

Dagbladet land og Folk, som havde redaktion i Dronningens Tværgade i det indre København med Danmarks Kommunistiske Parti som storsponsor, er det til dato mest succesfulde og længstlevende blad på venstrefløjen. Avisen opstod efter Anden Verdenskrig og udkom for sidste gang den 28. december 1990. – Arkiv Foto: Polfoto

Jeg synes, vi mangler et journalistisk medie, der ud fra et socialistisk udgangspunkt undersøger den konstaterede virkelighed
Søren Søndergaard

Den politiske venstrefløj har altid haft svært ved at drive aviser og andre medier, og nu må også netmediet Modkraft.dk give op. Men der er brug for medier, som for eksempel i debatten om Rusland kan nuancere mediedækningen, lyder det fra Enhedslisten, som overvejer, om venstrefløjen skal have et nyt medie

En ny amerikansk præsident truer med at splitte Nato, EU er ved at gå op i limningen, og befolkningens tillid til det politiske system er på sit laveste niveau i i årtier.

Det kunne lyde som fanfaren til enhver kommunists hedeste drøm om den store revolution, men på den yderste venstrefløj herhjemme er der ikke mange, som klapper i hænderne over det aktuelle, politiske klima. Tilmed ser det nu ud til, at et af de få tilbageværende venstrefløjsmedier, Modkraft.dk, må dreje nøglen om efter 17 år. Slut med at være medie for dem, ”der deler en forargelse eller fortvivlelse over fordelingen af penge og magt i samfundet,” som det hedder på hjemmesiden.

Modkraft har gennem årene lagt stemme til både den parlamentariske og knapt så parlamentariske del af venstrefløjen, og spørger man Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard, er han og hans parti ikke særlig tæt på Modkraft. Selv har han haft en blog på mediet om EU, og i går debatterede han venstrefløjens holdning til EU med SF’s folketingsmedlem Holger K. Nielsen på et møde i regi af Modkraft.

”Jeg ved ikke, om det efterlader et hul i medielandskabet, at Modkraft forsvinder, for hullet var der nok i forvejen. Jeg synes, vi mangler et journalistisk medie, der ud fra et socialistisk udgangspunkt undersøger den konstaterede virkelighed. Det har man i Norge, hvor Klassekampen er en af de større aviser med omkring 20.000 abonnenter, og i Sverige er nettjenesten etc.se også slået godt igennem,” siger Søren Søndergaard.

”Et godt eksempel på, at vi har brug for et journalistisk medie med et socialistisk udgangspunkt, er mediebilledet af Rusland. Nogle er i øjeblikket tilbage i den kolde krig, mens andre fremstiller Rusland som et kristent værn for Europa. Der kunne jeg godt tænke mig et nuanceret medie, der kunne vise, hvad der sker i Rusland, og som kunne udskille den russiske ledelses magtfuldkommenhed uden at blive spændt for koldkrigernes oprustningsvogn. Det kræver en stor journalistisk indsats.”

Han mener, at netmedierne har forstærket udviklingen i retning af, at man præsenterer fordrejede nyheder, alene for at få læsere til at ”klikke” på historierne. Fordomsfulde nyheder opprioriteres på netmedier som det amerikanske Breitbart News.

De sociale medier har til en vis grad overtaget rollen som debatfora, også for Enhedslistens politikere. Søren Søndergaard har selv 26.000 følgere på Facebook, mens den tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har 150.000. Problemet med de sociale medier er imidlertid, at de er fyldt med kommentarer fra ”menigheden” eller ukvemsord fra folk, der er totalt uenige i politikernes synspunkter, mens de sjældent gør folk klogere eller får nuancer frem.

Nu overvejer Enhedslisten, om den skal medvirke til, at venstrefløjen får et nyt medie, men historien har ikke været nådig mod den slags.

”Enhedslistens medlemmer kommer fra forskellige partier, og det har hidtil gjort det svært at mobilisere offerviljen til et oprette et fælles projekt,” forklarer Søren Søndergaard.

Historiker Søren Kolstrup har netop udgivet en bog om de røde flertal, der har været i danmarkshistorien, og han har tidligere repræsenteret Enhedslisten i Folketinget. Han siger om Modkraft.dk:

”Det har hævet barren for de mere principielle debatter på venstrefløjen. Jeg synes, der er behov for et medie, som mere reflekteret kan tage fat på systemkritikken og kapitalismekritikken. Det kom særlig tydeligt frem under finanskrisen i 2008, hvor nogen skulle afdække, hvad der var de principielle årsager til krisen, og hvordan man kunne forberede lignende kriser inden for kapitalismens rammer,” siger Søren Kolstrup.

Han mener, at store dele af venstrefløjen er lidt for optagede af ”døgnbrænderiet” og de små aktuelle ”hækkeløb” som opgøret om dagpengereformen.

Hos nogle opfattes dagbladet Information som venstrefløjens avis, men ifølge Søren Kolstrup har den bredere forpligtelser end venstrefløjen, og Søren Søndergaard fremhæver, at Information slet ikke selv ønsker at blive opfattet som en venstreorienteret avis.

Professor Stig Hjarvard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, forklarer, at venstrefløjens vanskeligheder med at udgive medier også har økonomiske årsager.

”Både historisk og aktuelt har venstrefløjen altid haft store problemer med at skaffe økonomiske sponsorer til sine medier,” siger han.

”Traditionelt har vi opfattet dagbladet Information og Politiken som centrum-venstre-medier, mens Jyllands-Posten og Berlingske er blevet set som hørende til centrum-højre, selvom de alle selvfølgelig er opinions- og nyhedsbærende medier. Sådan er de også blevet opfattet af læserne. I den sammenhæng kan man godt sige, at den rigtige venstrefløj mangler et medie.”

Han nævner, at netmediet Avisen.dk er et centrum-venstremedie, men det fokuserer i høj grad på et bestemt område, nemlig arbejdsmarkedet.

Modkraft.dk blev oprettet som et rent netmedie i januar 2000, det vil sige i internettets barndom, af journalist Mikkel Skov Petersen. Det var egentlig et eksamensprojekt fra Den Journalistiske Efteruddannelse, og i dag betragter Mikkel Skov Petersen det som den største bedrift, at det lykkedes at holde webmediet i luften i 17 år.

Han forklarer, at man er nået til vejs ende, fordi det ikke har været muligt at skaffe tid og penge til at fortsætte. Bag Modkraft står det kooperative PR-bureau Monsun, som har besluttet at stoppe finansieringen. Tre deltidsansatte medarbejdere har sagt op, og det har været afgørende for, at der bliver sat punktum nu.

Netop det at have en sponsor har gennem historien været helt afgørende for, om man har kunnet udgive et dagblad på venstrefløjen. Det til dato mest succesfulde og længst udgivne blad, Land og Folk, havde i hele sin levetid Danmarks Kommunistiske Parti som økonomisk storsponsor. Bladet døde med partiet, og at en venstrefløjsavis ikke kan klare sig udelukkende med abonnementer og reklameindtægter, bekræftes af chefredaktør Birthe Sørensen fra Dagbladet Arbejderen, der fortsat udkommer trods store udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen.

”En stor del af hemmeligheden er, at vi har et parti i ryggen. Det har været tilfældet for alle aviser på venstrefløjen, der har overlevet i en længere periode. Forskellen er, at vi har en stor organisation med mange aktivister, og i år samlede vi for eksempel 1,2 millioner kroner ind ved en indsamling. Vi har også mange frivillige engageret til at skrive, trykke og pakke avisen,” fortæller Birthe Sørensen.

Ifølge hende når Dagbladet Arbejderen langt omkring på venstrefløjen, selvom det er en partiavis, men stadig strammere regler for den offentlige mediestøtte har gjort det vanskeligere at udgive avisen de seneste år, pointerer hun.