Venstre kan sagtens blande sig i, hvordan folk går klædt i det offentlige rum, uden det behøver at give store ideologiske slagsmål.
Det står bøjet i neon efter partiets landsmøde i weekenden i Vejle. I fredags indgik folketingsgruppen et kompromis om, at Venstre vil stemme for et maskeringsforbud, som i praksis ulovliggør burkaer og niqabber i det offentlige rum. Dette ”maskerede burkaforbud” blev købt af baglandet.
Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) vil som den eneste fra Venstre stemme imod et forbud, men derudover er der opbakning til det. Dels fordi man langt ind i Venstres mest liberale rækker er enige om, at det er problematisk at gemme sin identitet, og at der kan være en sikkerhedsrisiko ved, at man frit kan bevæge sig rundt skjult i den slags klædedragter.
Dels fordi samfundet i forvejen har regler om påklædning i det offentlige rum. Som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) siger, er det også forbudt at gå nøgen rundt på gaden, ligesom det er forbudt at skjule sig under en hætte ved demonstrationer.
Læg dertil, at der 43 dage forude venter et kommunalvalg, hvor Venstre risikerer tilbagegang og tab af nogle af sine 48 borgmesterposter. Det er en anden afgørende årsag til, at der var stort fodslag på landsmødet. Vel blev der talt om burkaer på gangene uden for mødesalen, men fra talerstolen blev emnet ikke rejst.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) konkluderede ved mødets slutning, at det går godt både i Danmark og i Venstre, og han gentog sit mantra fra den seneste uge om, at det gælder om at holde balancen. Venstre vil ikke gå til yderligheder, hverken når det handler om udlændingepolitik eller topskattelettelser.
Det er et forsøg på at fastholde partiet på midten, hvor der i hvert fald værdipolitisk er blevet bedre plads de senere år. Statsministeren vil angiveligt ikke deltage i en ”råbekonkurrence” med de andre partier om at kunne føre den hårdeste udlændingepolitik.
Han er bekymret for, at Danmark lukker sig om sig selv og ikke kan skaffe nok udenlandsk arbejdskraft til at holde opsvinget i gang.
På den anden side er det oplagt, at der stadig ligger mange uudnyttede arbejdskraftreserver hos de udlændinge, der står uden for arbejdsmarkedet. Og at der er store uløste integrationsproblemer.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) roste sig af, at der i dag kommer væsentligt flere flygtninge i arbejde, men når 30 procent af de nye flygtninge nu er kommet i job mod kun 12-14 procent for få år siden, er der stadig plads til forbedringer.
Det er især den slags udfordringer, kommunerne kan gøre noget ved. Venstre fokuserede ved temadebatter i går på både integration, sundhed og uddannelse – nogle af kerneudfordringerne for regioner og kommuner.
Har Venstre så noget at have sin gryende optimisme i? På Christiansborg er det i hvert fald svært at se, hvem der skal hjælpe partiet med at holde balancen.
Burka- og niqabforløbet har været Dansk Folkepartis magtdemonstration, som har fået både Socialdemokratiet og Venstre til at vende 180 grader i forhold til, hvad de sagde for få år siden.
Den sejr kom i hus kort efter, at det lykkedes at få regeringen til at opgive kravet om, at regionerne skal øge produktiviteten med to procent om året. Samt lidt længere efter, at Dansk Folkeparti indgik en stor aftale om Togfonden med oppositionen uden om regeringen.
Succesen giver uden tvivl støttepartiet mod på at presse VLAK-regeringen ekstra hårdt i forhandlingerne om en skattereform, ligesom man i værdidebatten nu taler åbent om, at næste skridt er et forbud mod tørklæder som religiøs beklædning.
Det afviser Venstre foreløbig blankt, og så længe Socialdemokratiet har samme holdning, har det forslag lange udsigter, men det ville man nok også have sagt om et maskeret burkaforbud for nogle år siden.
Så status efter weekenden er, at Venstre har ro på baglandet, gryende optimisme i partiapparatet, udsigt til et svært kommunal- og regionsrådsvalg – og forude flere svære forhandlinger på Christiansborg med et Dansk Folkeparti, som har svært ved at være i sin egen krop af bare succes. Dansk Folkeparti høster i den grad realpolitisk udbytte af det tætte parløb med Socialdemokratiet.