Venstres næstformand, udenrigsminister Kristian Jensen stiller gerne op til et kampvalg for at ”træde op på den øverste skammel”, som han sagde i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Interviewet fandt sted for et par uger siden i Nigeria, da regeringen befandt sig i sin hidtil værste krise, og da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop havde truet med at udskrive folketingsvalg på sagen om De Konservatives mistillid til daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Et valg, der i tilfælde af et nederlag for regeringen meget vel kunne have aktualiseret spørgsmålet om, hvem der skulle efterfølge Lars Løkke Rasmussen.
Selv om Kristian Jensen ikke udfordrer den siddende formand, er det politisk temmelig uhørt, at han overhovedet udtaler sig om spørgsmålet. Dels åbner det for nye spekulationer om fløjkrige i Venstre, dels svækker det en i forvejen svag regering, og dels ripper det op i det sår, som stadig ikke er lægt efter formandsopgøret i juni 2014.
Dengang førte de mange sager om Løkkes forbrug af tøj på partiets regning og flyrejser på 1. klasse til et stormløb mod ham, men Kristian Jensen trak sig på et hovedbestyrelsesmøde i sidste øjeblik fra at udfordre sin formand.
Siden har det officielt heddet sig, at formand og næstformand tilsammen skulle optræde som Venstres ”formandskab”, og at Kristian Jensen er selvskrevet til at blive formand, når Lars Løkke Rasmussen måtte træde tilbage. Begge sandheder står i dag i høj grad til debat.
Der har i lang tid været intern rumlen om, at andre end Kristian Jensen kunne og burde efterfølge Løkke, og navne som Troels Lund Poulsen, Søren Gade og Inger Støjberg har været i spil. Uviljen mod Kristian Jensen i store dele af folketingsgruppen handler ikke primært om, at han kan virke kedelig og ufolkelig. Den afgørende uenighed i dag handler om Venstres politiske kurs, især på flygtninge-, rets- og integrationsområdet.
Her står Kristian Jensen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg meget langt fra hinanden. Da TV 2 i sidste uge bragte serien ”Moskeerne bag sløret”, sagde Inger Støjberg, at hun havde mest lyst til at jævne Grimhøjmoskéen med jorden, selv om hun godt vidste, at det ikke kunne lade sig gøre.
Kristian Jensen hyldede i går på sin Facebookside et debatindlæg af chefjurist Jacob Mchangama om selvsamme tema på netmediet Zetland. Her understreger Jacob Mchangama, at det ikke er nemt at lukke Grimhøjmoskéen, at ytringsfriheden også gælder imamer, og at man ikke må ”ofre demokratiet i demokratiets navn,” som Morgenavisen Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør Flemming Rose har sagt. Chefjuristen nævner kun forslag og udtalelser fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen og De Konservatives Naser Khader blandt de borgerlige partier, men Kristian Jensens subtile vink til Inger Støjberg er til at få øje på.
”Ytringsfrihed er kun reel, når den giver frihed til ytringer, som du ikke selv er enig i!”, afslutter han sit opslag på Facebook. Problemet for Kristian Jensen er, at hans linje, i hvert fald på Christiansborg og i partiledelsen, står temmelig svagt i dag. Lokalt har flere mere eller mindre kendte profiler forladt partiet til fordel for De Radikale eller Alternativet med blandt andet den kritik, at Venstre har lagt sig for tæt på Dansk Folkeparti. Det gælder eksempelvis Jens Rohde, Kåre Traberg Smidt, Michael Jellesmark, Bo Nygaard Larsen og Michael Gatten.
Venstre har ifølge centrale kilder i det hele taget mistet mange tusinde medlemmer de seneste år, men partiet oplyste ikke sit medlemstal på det seneste landsmøde, som det ellers er tradition. En ny formand skal vælges af Venstres medlemmer, og Kristian Jensen har ry for at have god kontakt til baglandet. Men hvis mange af de tusindvis af udmeldte medlemmer har været utilfredse med partiets strammerkurs i udlændingepolitikken, er det ikke blevet lettere for Kristian Jensen at blive sit partis næste formand. Der havde et opgør om kandidaternes moralske habitus nok hjulpet ham bedre.