Det er statusdag i Folketinget. Dagens traditionelle afslutningsdebat markerer også Venstre-regeringens første år ved magten, og det er en anledning til at gøre op, hvilke dele af regeringsgrundlaget der er omsat til konkret lovgivning.
På nogle punkter skilte regeringsgrundlaget sig markant ud fra tilsvarende tidligere målsætninger. Eksempelvis erklærede regeringen, at ”Danmark er et kristent land”, at der i flere af verdens brændpunkter foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter, som man skulle have særligt fokus på, og endelig skulle Danmarks udviklingsbistand fokuseres der, hvor ”behovet og fattigdommen er størst”.
Spørger man støtte- og oppositionspartier, har det knebet med at opfylde eller konkretisere de dele af regeringsgrundlaget.
De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, mener, at regeringen så sent som i går stemte Danmark et skridt længere væk fra at være et kristent land. Venstre stemte nemlig for et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at undersøge de økonomiske konsekvenser af at trække præstelønninger, det vil sige penge til forkyndelse, ud af statens budget. Forslaget blev vedtaget imod De Konservatives og Dansk Folkepartis stemmer.
”Det var et skridt væk fra det kristne grundlag. Man kunne have sagt, at det ikke er noget problem, at staten betaler 40 procent af præsternes løn, for Danmark er et kristent land, men det valgte regeringen ikke at gøre,” siger Naser Khader.
Han mener heller ikke, at regeringen har gjort meget for at komme forfulgte kristne minoriteter til undsætning, hverken herhjemme eller ude i verden. Under den tidligere regering droppede daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) en undersøgelse af, hvordan det står til med forfølgelse af kristne i asylcentre, og det er ikke blevet taget op under den nuværende regering.
Fra Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll, får erklæringen om, at Danmark er et kristent land, denne kommentar:
”Hvis jeg skal være helt ærlig, betragter jeg det som en symbolsk erklæring, og jeg tror ikke, den havde andet formål end at skaffe regeringen omtale.”
Han tilføjer, at han kan have været uopmærksom, men ellers er det heller ikke hans indtryk, at regeringen har gjort noget særligt for at komme forfulgte kristne minoriteter til undsætning.
Regeringen er blevet kritiseret for dels at have skåret udviklingsbistanden ned til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten og dels for at bruge en meget stor del af bistanden på flygtninge her i landet. Det kunne rime dårligt med at fokusere indsatsen der, hvor fattigdommen er størst. Begge støttepartier bakker dog prioriteringen op og fremhæver, at af de penge, der bliver brugt i udviklingslande, går en større andel til de fattigste lande.
Den radikale partileder, Morten Østergaard, mener derimod, at regeringen har sendt ”bedrøvelige signaler” til alle verdens forfulgte minoriteter ved at neddrosle udviklingsbistanden, fordi der bliver færre penge også til det formål.
De Radikale vil ikke skose regeringen for ikke at fastholde Danmark som et kristent land. Men gårsdagens såkaldte imampakke ser Morten Østergaard som et anslag mod religions- og ytringsfriheden.
”Religionsforskrækkelsen gør, at partier fra Dansk Folkeparti til SF nu vil gøre vold på danske værdier og religionsfriheden. Det er bizart, at de er enige om at indskrænke præsternes ytringsfrihed, mens vi andre kan sige fuldstændig frit, hvad vi vil. Det flertal er helt og aldeles religionsforskrækket,” siger Morten Østergaard.
Spørger man politikere fra de tre partier, hvad der har overrasket dem positivt ved regeringens indsats i det forgangne år, nævner de alle forlig, de selv har været med i.
Politisk ordfører for De Konservative, Mette Abild- gaard:
”Det var meget positivt, at regeringen gik med til at fastfryse grundskylden i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.”
Politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll:
”Jeg blev virkelig overrasket over, at regeringen gik med til at sænke registreringsafgiften på personbiler. Jeg kan bevise det, for jeg kom selv til at købe en bil tre uger inden, finansloven faldt på plads.”
De Radikales partileder Morten Østergaard:
”Pyh, det er et godt spørgsmål. Men det var da godt, at vi fik et bredt flertal for løsning på dagpengeproblemet uden at skulle rulle hele dagpengereformen tilbage.”
Det lykkedes desværre ikke inden redaktionens aslutning i aftes at træffe Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, for en kommentar til kritikken af, at regeringen ikke har gjort meget for at bevare Danmark som et kristent land.