Prøv avisen

Hver tredje folketingspolitiker bor uden for sin valgkreds

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), bor i Nyhavn i Københavns Storkreds, men er valgt i Sjællands Storkreds. Foto: foro: Sofie Mathiassen / Ritzau Scanpix

Mange folketingspolitikere bor ikke blandt de vælgere, der valgte dem. Radikal politiker mener, at en flytning fra valgkredsen kostede hende et genvalg. Det lokale skal dog heller ikke overvurderes, siger valgforsker

Det er med mantraet ”et Danmark i balance”, at et politisk flertal udflytter statslige arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Men selv vil Folketingets medlemmer ikke altid bo ude i landet.

Således bor næsten hvert tredje folketingsmedlem ikke i den kreds, vedkommende er valgt i. Det viser en gennemgang af folketingsmedlemmernes bopælsoplysninger, som Kristeligt Dagblad har foretaget på baggrund af en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Da nogle folketingsmedlemmer af sikkerhedshensyn har hemmelig adresse, mens andre ikke har oplyst bopæl, har det kun været muligt at finde adresseoplysninger for 168 ud af 179 folketingsmedlemmer. Men ud af disse 168 boede 50 ved folketingsvalget i 2015 i en anden storkreds end den, de er valgt i, svarende til 29 procent.

Kristeligt Dagblad beskrev forleden, hvordan Venstre i Ringkøbing-Skjern har problemer med at finde en lokalt bosat kandidat, der kan overtage det ledige folketingskandidatur efter tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens afsked med dansk politik.

Et kendt eksempel på en politiker, der bor uden for sin valgkreds, er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som bor i Nyhavn i Københavns Storkreds, men er valgt i Sjællands Storkreds. Og ved det kommende valg vil også Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, bo med stor afstand til sin valgkreds. I modsætning til valget i 2015, hvor Mette Frederiksen både boede og blev valgt i Københavns Omegns Storkreds, har hun nu flyttet valgkreds til Nordjyllands Storkreds, men bliver alligevel boende i Ballerup ved København.

Også mindre kendte folketingskandidater foretrækker ofte København. Marlene Borst Hansen fra De Radikale flyttede således fra Sydjyllands Storkreds, hvor hun blev valgt til Folketinget i 2011.

”Jeg havde boet hele mit liv i Kolding, og to af vores tre børn gik i skole der, så personligt var det en svær beslutning at flytte til København. Men jeg ville ikke leve et liv, hvor jeg ikke kunne smøre madpakker til børnene om morgenen,” siger Marlene Borst Hansen, der netop igen har siddet i Folketinget som stedfortræder for partikollegaen Lotte Rod, der var på barsel.

Politisk er hun overbevist om, at flytningen kostede hende genvalget i 2015.

”Jeg tror, det er ret vigtigt for vælgerne, at deres folketingsmedlem har et særligt blik for det område, han eller hun er valgt i,” siger Marlene Borst Hansen, som tydeligt kunne mærke, at det ikke var nok at tage tilbage til Sydjylland en gang om ugen.

”For mig var det utilfredsstillende, og jeg kunne mærke, at det syntes vælgerne også,” siger hun og uddyber:

”Det var tydeligt, at vi, der flyttede eller ikke var der nok, blev straffet ved næste valg. Peter Christensen fra Venstre, som havde ret mange stemmer, blev for eksempel overhalet af den lokale Venstre-politiker Anni Matthiesen.”

Den tolkning er Anni Matthiesen, der bor i Krogager nær Grindsted, enig i:

”Hvad enten jeg er med min søn til fodbold eller ude og købe ind, møder jeg den hverdag, som jeg også skal repræsentere på Christiansborg. Det at færdes i det sydjyske gør, at man får øje på forhold, som man ikke op-dager, hvis man primært er i København. Jeg kan jo se, når majsen begynder at hænge med hovedet.”

Det er rigtigt, at der kan være en demokratisk ubalance i, at en forholdsmæssig stor del af folketingsmedlemmerne bor i hovedstadsområdet, mener samfundsforsker og lektor Johannes Andersen, institut for statskundskab på Aalborg Universitet.

”Men der er også en styrke i, at et parti kan beslutte, at man vil opstille en dygtig kandidat med gennemslagskraft, også selvom han eller hun ikke bor lige om hjørnet. Her i Aalborg har Venstre lige nu det problem, at de mangler en spidskandidat, der kan matche Mette Frederiksen, og skal de så finde en lokal, som de taber stort på, eller skal de tage en kendt, som kan måle sig med hende?”.

Er der tendens til, at man hellere vil have kendte end lokale?

”Der er nok gået lidt ’X Factor’ i den. Og man ved også godt, at er man nord- eller vestjyde, kan man stille med en, der er nok så kendt i lokalområdet, men som måske ikke kan matche modstanderen,” siger Johannes Andersen og tilføjer.

”Til gengæld kan en lokal kandidat ligge i kølvandet på den mere kendte, så man kan få begge dele.”8