Prøv avisen

Kold luft mellem Esbjerg og Fanø: Er vækst og arbejdspladser vigtigere end hensynet til naturen?

Søren Vinding (tv.) og Sven Sørensen er begge bekymrede for Fanøs natur, hvis Esbjerg gennemfører en planlagt udvidelse af havnen, der får byen og øen til at rykke endnu tættere sammen. – Foto: John Randeris

Planer om en stor udvidelse af Esbjerg Havn har fået Fanø til at sætte hælene i. For hvad er vigtigst, væksten og arbejdspladserne eller hensynet til naturen?

Færgen ”Fenja” tilbagelægger i adstadigt tempo turen mellem Esbjerg og Fanø på under 10 minutter. En kile af hav, der blot er to kilometer bred på det smalleste sted, adskiller Vestkystens hovedstad fra vadehavsøen, men mentalt synes der i øjeblikket at være et helt ocean imellem.

Esbjergs planer om at udvide det, der engang var Danmarks største fiskerihavn og nu er landets førende inden for udskibning og servicering af energiinstallationer i Nordsøen, har skabt en kurre på tråden i samarbejdet mellem Esbjerg og Fanø. Havnen, der er ejet af Esbjerg Kommune, ønsker at udvide med en million kvadratmeter i to etaper. Det skal ske gennem en forlængelse af Østhavnen og via en havneø i farvandet mellem Esbjerg og Fanø.

”Kan du se den mast derude? Der kommer øen til at ligge. Det betyder, at Esbjerg kommer en hel kilometer tættere på, men én ting er det visuelle, noget andet og mere alvorligt er, at vi ikke ved, hvilke konsekvenser det vil få for naturen,” siger Søren Vinding og peger ud over havet over mod fastlandet.

Vi står i sand, marehalm og strid vestenvind på østspidsen af Fanø. Halen hedder stedet. Det er her på sandbankerne, der kan samles østers i vinterhalvåret, men det er også her, kranerne og de høje bygninger på Esbjerg Havn ses tydeligst.

Søren Vinding er i bestyrelsen for den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen og tidligere medlem af Fanø Byråd. Tilbage i april, en dag, hvor det var særligt lavvande, arrangerede han en gåtur over til det sted, hvor havneøen er planlagt at skulle ligge. Med gummistøvler lykkedes det at komme tørskoet derover, og det siger for ham alt om, at det, Esbjerg Havn er i gang med, vil have negative konsekvenser for livet i Vadehavet.

”Det er altså helt vildt. Hvis man begynder at gøre sådan noget i Vadehavet, som jo er nationalpark og Unesco-verdensarv, kan der ske alt muligt,” siger Søren Vinding, der er lodret imod Esbjergs igangværende planer.

”Det er da frækt, at fordi man ikke har plads hos sig selv, så bygger man bare hos naboen,” siger han.

Ved siden af ham på sandbanken står Sven Sørensen.

”Ja, der er jo ingen tvivl om, at Esbjerg har en bedre udsigt, end vi har,” siger han og kigger i retning af de høje kraner for derefter at vende sig om mod de græssende køer på engarealet på Halen.

Sven Sørensen har sin næsten daglige gang på Esbjerg Havn. Han har i mange år været ansat hos Mærsk Olie, men driver nu sit eget rådgivende ingeniørfirma og har mange opgaver på havnen. Han forstår og værdsætter havnens behov for vækst, men er som fannik også betænkelig ved, at det hele nu kommer så tæt på.

”Havnen er livsnerven i Esbjerg, men det er den jo også for Fanø. Der er ingen her, der ikke værdsætter samarbejdet med Esbjerg, og det er helt nødvendigt, at det fortsætter,” siger han.

Derfor er han også modstander af Fanø Byråds beslutning om at melde sig ud af planarbejdet omkring udvidelsen.

Om den beslutning siger øens borgmester, Sofie Valbjørn (Alternativet):

”I en tidsplan, der var meget stram, var der kun gjort plads til, at Fanø Kommune kunne komme med supplerende bemærkninger. Det virkede mere som en legitimering end som en reel inddragelsesproces. Derfor har vi taget beslutning om, at vi ikke vil være med under de præmisser.”

Sofie Valbjørn, der blev borgmester ved det seneste kommunalvalg, understreger, at det er et enigt byråd på Fanø, der står bag udmeldelsen, og som undrer sig over Esbjergs adfærd i sagen.

”Med så stort et projekt så tæt på Fanø burde Esbjerg Kommune have forudset, at det ville give anledning til noget mere end blot supplerende bemærkninger og et ok herfra,” siger hun fra det lavloftede gamle Fanøhus, der udgør øens rådhus.

Fra den anden side af vandet, i et noget mere voluminøst rådhus i grå beton, er Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) lige så forundret over Fanøs fremfærd.

”Det havde været mere konstruktivt, om Fanø havde valgt at deltage i den politiske proces, der kører lige efter bogen. I stedet har de så valgt at involvere hele verden i deres synspunkter,” siger han.

Esbjerg-borgmesteren hentyder til, at Fanø har henvendt sig til EU-Kommissionen og Unesco for at få en vurdering af, om Vadehavet kan bevare sin verdensarvs-status, hvis havnen udvides som planlagt.

”Jeg forstår til fulde bekymringen for miljøet, og det er også for Esbjerg vigtigt, at vi passer på de følsomme naturområder i Vadehavet. Og det er jo lige præcis det, der nu skal belyses i en VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger for miljøet, red.). Lad os nu få noget fakta på bordet i stedet for at tage stilling ud fra følelser,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Havn er Europas største, når det gælder udskibning af vindmøller, og for Jesper Frost Rasmussen er det derfor et nationalt anliggende, at havnen bliver større.

”Esbjerg Havn er en del af den grønne omstilling, og hvis vi ikke kan håndtere udskibningen af vindmøller, vil tyske eller hollandske havne sydpå i Vadehavet tage over. Jeg tror på, at vi med vores danske mentalitet kan sikre en bedre håndtering af det og samtidig sikre arbejdspladserne,” siger han.

For Sofie Valbjørn er det ikke et spørgsmål om følelser, men om at Fanø skal bevare sin værdi som naturområde.

”Hele vores kommune ligger i naturen, og rigtig store arealer er Natura 2000-områder ( netværk af beskyttede naturområder i EU, red.). Naturen er en integreret del af alt, hvad vi gør og tænker. Det er et grundvilkår, som vi altid forholder os til, og derfor hænger al udvikling for os sammen med, hvordan det spiller sammen med naturen,” siger hun.

Hun understreger, at der ikke fra Fanøs side er tale om en kamp mod Esbjerg:

”Det handler ikke om, at Esbjerg ikke må vækste, og at vi ikke sætter pris på arbejdspladserne derovre. Jeg ville bare ønske, at Esbjerg, ligesom vi, anerkender det grundvilkår, at vi bor i Vadehavet og i højere grad ville tænke det perspektiv ind,” siger Sofie Valbjørn.

Ole Ingrisch har været havnedirektør i Esbjerg i 15 år. I den tid er havnen konstant blevet udvidet og er i dag Danmarks største målt i areal. Alligevel er der brug for mere plads.

”At drive en havn er et langsigtet projekt, og jeg ser den igangværende proces som en fremtidssikring af Esbjerg Havn,” siger han og tilføjer:

”Esbjerg Havn er blevet meget stor og meget travl. Der er meget på spil, for vi er havn for hele Danmark. Det er også naturligt, at Fanø med sin uendeligt smukke natur protesterer, og at der er et modsætningsforhold mellem Esbjerg med sin industrielle aktivitet og Fanø med sin naturturisme. Esbjergs fremfærd kan godt virke buldrende i forhold til livet på Fanø. Men det gavner ikke nogen, at Fanø melder sig ud af processen. Nu må vi køre den her VVM-undersøgelse, der ventes færdig i slutningen af 2019. Først derefter tages der stilling til, hvornår og hvordan havnen skal udvides.”

I ly for blæsevejret på Halen har Sven Sørensen inviteret på kaffe i sit hus fra 1887 tæt på hovedgaden i Nordby, der er Fanøs ”hovedstad”. Huset er nænsomt moderniseret med meget af det gamle i behold. Det udgør for ham en selvstændig pointe i den strid, der er opstået mellem Esbjerg og Fanø.

”En esbjergenser ville sandsynligvis have revet det hele ned og bygget noget nyt. Her på Fanø forstår vi godt de kommercielle interesser, men det ligger også dybt i os, at vi må se bagud for at kunne styre fremad,” siger Sven Sørensen.

I Esbjerg Havn ligger ”Pacific Orca” her til kaj. Det er bygget til at montere vindmøller til havs. Men kan udvidelsen af havnen i Esbjerg true den fredfyldte atmosfære i Nordby på Fanø (th.) – Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix