Verden – og russerne – reagerer på Putins tale

Vi begynder samme sted som gårsdagens Morgensamling. Nemlig ved den tale, som præsident Vladimir Putin i går morges holdt til det russiske folk – og den betydning, talen kan få.

Putins udmeldinger betyder, at omtrent 300.000 russiske soldater fra reservestyrken nu vil blive sendt i krig. Samtidig beskyldte Putin Vesten for atomafpresning og påpegede, at Rusland har atomvåben at svare igen med.

"Jeg bluffer ikke," understregede han.

Og i de 24 timer, der siden er passeret, har hele verden analyseret og spekuleret på, hvad udmeldingerne fra det russiske statsoverhoved mon vil betyde. Så under morgenens to første overskrifter ser vi nærmere på netop dét:

Reaktioner

I Ukraine afviser præsident Volodymyr Zelenskyj, at trusler med atomvåben ikke er bluff. Alligevel ser Zelenskyj dystert på talens budskab:

"Putin vil drukne Ukraine i blod, men også i sine egne soldaters blod," sagde han ifølge Kyiv Post i går til det tyske medie Bild. Imens ser hans rådgiver, Mykhajlo Podoljak, talen som et tegn på, at krigen ikke går efter Putins plan.

Fra politisk hold herhjemme er reaktionerne også kontante. "Putins nye tiltag og trusler er fuldkommen uacceptable," sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S), mens EU-ministre i går blev enige om at opfordre til flere sanktioner mod Rusland.

Imens tager demonstrationer mod Putin og krigen til rundt omkring i Rusland. Ifølge The Guardian er 1300 personer anholdt i forbindelse med protesterne.

Konsekvenser

Men ét er reaktioner. Noget andet er handlinger. Så hvordan kan vi forvente, at det hele vil gå? Det spørgsmål har Kristeligt Dagblad stillet en af Tysklands førende fremtidsforskere, Matthias Horx. Han giver fem bud på, hvordan krigen kan komme til at forløbe herfra. Bliv klogere på, hvad eksempelvis "Joker- eller mirakelscenariet" indebærer i dagens avis.  

Her finder man også Kristeligt Dagblads udenrigskommentator Jens Wornings analyse af situationen efter Putins tale. Han er ikke i tvivl:

Om få dage vil Vesten være tættere på en krig med Rusland end "meget, meget længe".

Nationalbanken præsenterer dystre prognoser

Så dystre udmeldinger er desværre ikke forbeholdt Ukraine-krigen. Og er man træt af at høre om stigende priser, så er der dårligt nyt. Nationalbanken spår nemlig, at prisernes himmelflugt vil fortsætte helt ind i 2023. Det gælder dog ikke på boligmarkedet, for her forventer man et boligprisfald på omkring 10 procent i løbet af de kommende år.

Og som om det ikke kunne være nok, så regner Nationalbanken også med, at det danske bruttonationalprodukt næste år vil falde med 0,1 procent – og altså skabe negativ vækst.

"Vi kan godt forberede os på en periode med svækket aktivitet og fald i beskæftigelsen," sagde Nationalbankdirektør Lars Rohde under pressemødet i går. Han opfordrede politikerne til at stramme den økonomiske politik for at få den høje inflation ned. Dén anbefaling huer dog ikke umiddelbart finansminister Nicolai Wammen (S), skriver han til Ritzau.

Iran lukker sociale medier under demonstrationer

Fra Nationalbanken skal vi til Iran, hvor der – som Morgensamling forleden kunne berette – over hele landet er udbrudt protester. De er opstået, efter en ung kvinde i sidste uge mistede livet som følge af en arrestation for ikke at bære sit tørklæde korrekt.

Flere mennesker er nu døde under protesterne, hvor kvinder ifølge CNN har sat ild til deres hijabber. Det har ført til, at de eneste tilbageværende sociale medier i landet – WhatsApp og Instagram – nu er blevet lukket ned af myndighederne. Det skriver Reuters.

Trump sagsøges af delstaten New York

Nogen, der kender til at få lukket adgangen til sine sociale medier, er den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som er hovedperson i morgenens næste historie. Han er – som følge af adskillige års efterforskning – nemlig blevet sagsøgt af den amerikanske delstat New York.

Ifølge delstaten har Trump og tre af hans børn nemlig gjort sig skyldige i "flere tilfælde af svindel og vildledning". Konkret mener New Yorks justitsminister, Letitia James, at Trump bevidst har sat værdien af Trump Organizations aktiver for højt for at få skattefordele og mere favorable banklån. Det skriver The New York Times.

Ukrainsk kulturarv destrueret

Morgensamling har for vane at afrunde med en opmuntrende historie. Det gør vi også i dag, men først er vi nødt til at runde en trist én af slagsen. I Ukraine har krigen nemlig betydet, at flere hellige stenskulpturer er blevet destrueret.

Ødelæggelsen af de såkaldte "Baba"-skulpturer – der daterer tilbage fra det niende til 13. århundrede – vækker i befolkningen sorg og mindelser om, hvordan terrororganisationer i blandt andet Syrien og Afghanistan førhen er gået målrettet efter hellige mål. Det skriver The Art Newspaper i artiklen om den debat, ødelæggelserne har vækket online. Her pointerer en ukrainsk arkæolog, at de fandt sted for flere måneder siden:

"Af en eller anden grund har ingen været interesseret før nu," konstaterer han.

Corona-sofakartoflerne er fortid

Og så til nogle bedre nyheder. Under de seneste års coronanedlukninger blev fysisk aktivitet sat på en alvorlig prøve, og af og til var det svært at forestille sig, man nogensinde skulle finde tilbage til de gode motionsvaner.

Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse, at det står rigtig godt til med netop dem. Ja, faktisk endnu bedre end før pandemien. Hvor 62 procent i 2018 svarede "ja" til, hvorvidt de normalt dyrker idræt og motion, er tallet i dag steget til 71 procent. Det afslører en ny undersøgelse, som knap 29.000 danskere mellem 18-75 år har deltaget i.

Der er dog plads til forbedringer. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun lidt mere end hver tredje lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at voksne to gange ugentligt skal være aktive med høj intensitet i mindst 20 minutter.

Således sætter vi farten op og iler videre gennem torsdagen.