Verden oplever færre selvmord

Siden årtusindeskiftet er selvmordstallet faldet verden over, ikke mindst på grund af bedre sociale forhold, bedre adgang til hjælp og begrænsning af farlige metoder. Men USA er en trist undtagelse, for her udvikles kløgtige forebyggelsestrategier, mens selvmordstallet stiger

Illustration: Rasmus Juul.
Illustration: Rasmus Juul.

De seneste årtier er det gået den rigtige vej med at forebygge selvmord på verdensplan. I 2012 tog omkring 80.000 færre mennesker livet af sig selv i forhold til år 2000. Det er et fald på 26 procent, når der tages højde for udviklingen i menneskehedens størrelse og alderssammensætning, skriver Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i sin seneste publikation om selvmord globalt fra 2014.

Kristeligt Dagblad har de seneste uger skrevet om selvmord i Danmark og det markante fald, som fandt sted herhjemme fra 1980’erne og flere årtier frem. Den danske udvikling er altså en del af en international tendens, men Danmark er også førende, når det gælder visse initiativer inden for selvmordsforebyggelse, siger overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet Merete Nordentoft, som også deltog i arbejdet med Verdenssundhedsorganisationens publikation.

”På verdensplan er der tre hovedforklaringer på, hvorfor selvmordstallet er faldet: bedre sociale forhold, bedre adgang til hjælp og begrænsning af farlige metoder. Danmark har hævet sig fra et efterslæb, for i 1980’erne lå vi helt forfærdeligt i statistikkerne, men i dag er vi på en del punkter et foregangsland, fordi vi har selvmordsforebyggende klinikker i hver region, hvor man hurtigt kan få hjælp også uden en psykiatrisk diagnose,” siger hun.

Verdenssundhedsorganisationens seneste opgørelser over nationale selvmordsrater er baseret på tal fra 2012. De viser blandt andet, at en række lavindkomstlande som Jamaica, Aserbajdsjan, Algeriet og Niger har nogle af verdens laveste selvmordsforekomster, mens Surinam, Guyana, Litauen og Sydkorea har de højeste. De skandinaviske lande placerer sig på den pæne side af midterlinjen.

De globale rangeringer skal dog læses med mere end et enkelt gran salt, fastslår forskningsleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen. Nogle lande laver slet ikke opgørelser over selvmord. I andre lande definerer man selvmord på en anden måde, end man gør i Danmark, og stigma omkring selvmord er endnu en faktor, som kan føre til underregistrering af det reelle tal.

Derfor nøjes hun med at spå om Danmarks reelle placering i nordisk og europæisk sammenhæng.

”Danmark har en lav selvmordsrate sammenlignet med de nordiske lande, og vi ligger i den bedre halvdel, når det gælder selvmordsrater i europæiske stater. Det er især, fordi der er lande i Østeuropa, hvor selvmordsforebyggelse ikke er særlig udbygget, og hvor den statslige opbakning halter bagud. I de fleste vesteuropæiske lande har der været en meget aktiv forebyggelsesindsats,” siger hun.

På samme måde dækker det globale fald over store nationale udsving: Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er selvmord reduceret med op til 69 procent i nogle stater, mens andre har oplevet stigninger på op til 270 procent. Forskelle i registreringer forklarer en del af udsvingene, forklarer Lars Mehlum, professor og leder af det norske Nasjonalt senter for selvmordsforebygging og -forskning samt tidligere formand for International Association for Suicide Prevention (IASP). Forbedrer et land sin registrering, kan det give en stigning i selvmordsraten og omvendt. Når det er sagt, fandt 40 procent af verdens selvmord tidligere sted alene i Kina og Indien.

”Forbedringer og gevinster i selvmordsforebyggelsen i Kina har spillet en stor rolle for selvmordsraten på verdensplan,” siger Lars Mehlum.

Udviklingen i Kina er ikke ulig de faktorer, der også har bragt selvmordstallene ned i Danmark og Norge. I 1980’erne døde 3-400 danske kvinder ifølge Merete Nordentoft årligt ved at forgifte sig selv med farlige sovemidler, som der længe var liberal adgang til. I Norge døde omkring 23 procent af alle selvmordere tidligere ved at skyde sig. Men lovgivning og information omkring sikker opbevaring af våben har reduceret andelen af selvmord med skydevåben med 57 procent. I Kina har man mindsket adgangen til pesticider.

”I et land som Kina har det været og er fortsat et problem, at unge går ud i redskabsskuret og henter meget farlige ukrudts- og skadedyrsbekæmpende midler. Blandt andre Kina, Malaysia, Indonesien og Filippinerne har arbejdet med at begrænse adgangen til pesticider, fordi de har haft høje selvmordstal på landet med den slags,” siger Lars Mehlum. Både han og Merete Nordentoft peger på, at netop Kina desuden er et eksempel på et land, hvor levestandarden er hævet, og fattigdom og nød dermed er blevet en mindre hyppig årsag til at begå selvmord.

”Førende forskere i blandt andet Kina og Estland siger, at de bedre sociale vilkår spiller en rolle for færre selvmord i deres lande,” siger Merete Nordentoft.

USA er en spektakulær undtagelse i et globalt billede af effektive forebyggelsesstrategier. Antallet af selvmord i USA har aldrig været så højt som i for eksempel Kina og har derfor ikke på samme måde indflydelse på den globale statistik, siger Lars Mehlum. Men modsat tendensen på verdensplan er selvmordstallet steget med 24 procent fra 1999 til 2014 ifølge landets National Center for Health Statistics. Halvdelen af alle selvmord i USA bliver begået med skydevåben. Men her kan man ikke begrænse befolkningens adgang til den foretrukne selvmordsmetode.

”Der er mange ting, man kan gøre i USA for at bringe selvmordsraten ned, men at begrænse adgangen til skydevåben er den stærkeste enkeltstående faktor, som ville have effekt. Det er den ene ting, de burde gøre, men ikke har gjort,” siger Lars Mehlum med henvisning til, at det er politisk umuligt at gennemføre radikale stramninger af våbenlovgivningen i USA. Ifølge Annette Erlangsen er USA også blandt eksemplerne på, hvordan sociale vilkår har betydning for selvmordsstatistikker. Flere forskere har set på sammenhængen mellem den økonomiske krise og selvmordsrater, siden krisen satte ind i 2008. Og mens skandinaviske rater er upåvirkede, er det samme ikke tilfældet i blandt andet Grækenland, USA og Irland.

”Hvis man mister sit job i for eksempel USA, har konsekvenserne en helt anden dimension end i Danmark. Som arbejdsløs risikerer man at miste sin sygeforsikring eller være afhængig af økonomisk støtte fra familie til at betale huslånet af,” siger Annette Erlangsen.

Fagfolk ser ofte mod USA for strategier til forebyggelse og behandling på sundhedsområdet. Men netop inden for selvmord har landet en kuriøs position, hvor politik og samfundets indretning kolliderer uhjælpeligt med de metoder til effektiv forebyggelse, som faktisk også udvikles der.

”USA har miljøer, som er meget kreative. De udforsker for eksempel psykologiske mekanismer, der gør sig gældende ved impulsive beslutninger om selvmord. De har svært ved at implementere deres egne løsninger, fordi systemet er, som det er. Til gengæld kommer de herover og fortæller os andre om det. Her i Danmark har vi for eksempel mange steder taget et effektivt, amerikansk koncept til os om kognitiv adfærdsterapi over for selvmordstruede personer,” siger Merete Nordentoft.