Om en lille uge indleder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det politiske 2017 med sin nytårstale på Marienborg. Sjældent går der et år i dansk politik uden spørgetimer og samråd, møgsager og ministerskift, udlændingestramninger og udvalgssamlinger.
Når man spørger en række politiske iagttagere, er det dog især de udenlandske forhold, man spændt afventer. Hvordan klarer Donald Trump sig som amerikansk præsident, er franskmændene friske på at prøve en præsident Le Pen, og har tyskerne stadig tillid til kansler Merkel?
Omverdenen trænger sig i det hele taget på hos de danske politikere, hvor Danmark som EU-land skal finde det rigtige ben at stå på i forhold til EU’s sanktionspolitik over for Rusland. Meget tyder nemlig på, at USA’s nyvalgte præsident, Donald Trump, kan opvarme et ellers køligt forhold mellem USA og Rusland. Det vurderer mangeårig politisk journalist og redaktør på TV2 Nyhederne Kaare R. Skou.
”Der vil komme en del udenrigspolitiske forviklinger med valget af Donald Trump i USA, men om det kommer til at berøre Danmark direkte, er nok tvivlsomt. Som EU-land kan vi imidlertid ikke undgå at tage en debat om vores sanktionspolitik over for Rusland, da Trump lægger op til en markant anderledes linje end Obama. Det vil højst sandsynligt sætte EU og dermed Danmark i et dilemma.”
Ellers forudser Kaare R. Skou et stille år i dansk politik, hvor regeringen ikke vil kunne komme igennem med synderligt meget.
Roger Buch, ph.d. i statskundskab og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, imødeser det indenrigspolitiske 2017 med stor spænding. Han er nemlig ”en kommunalnørd”, der ser frem mod efterårets kommunalvalg. Her vil han blandt andet holde øje med, hvordan det går Alternativet i partiets første kommunalvalgkamp, og ligeledes om Nye Borgerlige får en succesoplevelse ud af sit første rig-tige møde med vælgerne. Samtidig står Venstre på landsplan langt lavere i meningsmålingerne end til kommunalvalget i 2013, og Roger Buch er spændt på, om Dansk Folkeparti kan veksle folketingsvalgets sydjyske stemmeregn til kommunale gennembrud.
”Dansk Folkeparti bryster sig jo af, at de i 2013 fik deres første rigtige borgmesterpost i København. Men man må være ærlig og sige, at det jo ikke er en rigtig borgmesterpost, men at sammenligne med at være udvalgsformand i en af landets andre kommuner. Så Dansk Folkeparti har stadig deres første rigtige borgmesterposter til gode, ” siger han.
Og her kommer sagen om Dansk Folkepartis brug af EU-midler, den såkaldte Messerschmidt-sag, ind i billedet.
”På et tidspunkt er den her efterforskning færdig. Det kan være om tre eller seks måneder eller også en uge før kommunalvalget,” siger Roger Buch, der godt vil aflyse al tro på, at kommunalvalg betyder politisk gaveregn, da de kommunale budgetter allerede er lagt.
”Man har lagt budgetterne, så rammerne er lagt. Og vi har en budgetlov, der betyder, at man ikke bare kan sprænge budgetterne. Man skal også lige understrege, at kommunerne de senere år har sprængt budgetterne i nedadgående retning og har brugt færre penge, end de har budgetteret med og har fået lov til af regeringen.”
På Københavns Universitet kigger postdoc i statskundskab Julie Hassing Nielsen, der også er europapolitisk chefanalytiker i tænketanken Kraka, mod det europæiske fællesskab, når hun skal tegne et omrids af 2017. For med forestående valg i Tyskland, Frankrig og Holland kan der blive vendt op og ned på sammenhængskraften i EU og dermed Danmarks rolle som EU-land.
”I Tyskland stiller Merkel op til valg igen, selvom hun som leder har det virkelig svært i lyset af den massive indvandring og det seneste terrorangreb. I Frankrig har vi den højreorienterede Marine le Pen, som med sin EU-skeptiske og indvandrerkritiske linje udgør en seriøs præsidentkandidat.”
Men også internt i dansk politik kan 2017 føre nye EU-strømme med sig, vurderer Julie Hassing Nielsen:
”Vi har et Dansk Folkeparti, der delvist baserer deres identitet på EU-skepsis, men efter sagen om Morten Messerschmidt mistede de dele af deres ’EU-uskyld’, hvilket fik dem til at stå svagt i meningsmålingerne. Nu har vi så fået en udenrigsminister (Anders Samuelsen, red.), der i sin tid i Radikale Venstre var stor EU-tilhænger, men som siden er blevet mere skeptisk. Det bliver spændende at følge, hvilken retning han vil drive Danmarks EU- og udenrigspolitik i.”