"Der er endnu langt til verdens ende. Gå et lille stykke af vejen på Rødding Højskole."Dette fængende slogan kan læses i højskolernes fælleskatalog 2005, hvor Rødding Højskole også præsenterer sig som "Danmarks første og stadig smukkeste" højskole. Den lille højskole syd for Kongeåen mellem Ribe og Vojens, der blev grundlagt af Christian Flor i 1844, er i kraft af sin status som verdens allerførste folkehøjskole et stærkt symbol på hele højskolebevægelsen.
Ifølge forstander Annemarie Morris er der også endnu langt til Rødding Højskoles ende, selvom dagbladet JydskeVestkysten i søndags skrev, at højskolen er "truet af lukning" på grund af vanskeligheder med at finde pengene til at dække et driftsunderskud på 1,7 millioner kroner i regnskabsåret 2004.
– Rødding Højskole er ikke i krise. Vi har en likviditetsmæssig udfordring, som vi regner med at få løst. Når man ét år har underskud, må man prøve at få det dækket ind de følgende år, og det tror vi på kan lade sig gøre, siger Annemarie Morris.
Forstanderen afviser ikke JydskeVestkystens oplysninger, men hun er utilfreds med, at avisens journalist fra Undervisningsministeriet har fået aktindsigt i regnskabspapirer, han ifølge forstanderen ikke havde krav på aktindsigt i. Og hun betegner det som "tendentiøst", at avisen har valgt at slå et foto stort op, som forestiller et hjørne af højskolebygningen, hvor der er slået et skår i muren.
– Vi er kede af omtalen, for det gavner ikke vores situation. Og det tegner ikke et dækkende billede af vores smukt vedligeholdte højskole at fokusere på et enkelt hjørne, som en lastbil er kørt ind i, siger Annemarie Morris, som i stedet fremhæver, at årselevtallet er steget gennem de seneste tre år, så det i dag er omkring 38. For få år siden lå tallet i betænkelig nærhed af de 24, som er minimumskravet for at få statsstøtte.
– Det er økonomisk vanskeligt at drive højskole, men det synes vi, vi har haft held med. Vi tror på, at vi kommer videre, og vi har fået mange personlige tilkendegivelser fra mennesker, som gerne vil hjælpe os, tilføjer forstanderen.
Hvorvidt rygterne om Rødding Højskoles forestående død er overdrevne, er svært at afgøre. Men som omtalt på forsiden er højskolebevægelsen som helhed i krise i øjeblikket, og de specifikke økonomiske vanskeligheder i Rødding får let samme symbolske præg som Flors lille højskolehus, der fortsat er en af Rødding Højskoles bygninger. Her blev det første elevhold på 22 unge mennesker fra landet undervist under den første forstander Johan Wegeners ledelse for 161 år siden.
– Hvis Rødding Højskole skulle lukke, vil det ikke have de store praktiske konsekvenser for højskolebevægelsen, som gennem årene har oplevet mange lukninger og åbninger. Men det vil have stor symbolsk betydning, siger Ove Korsgaard, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og ekspert i højskolebevægelsens historie.
– Højskolebevægelsen lever meget af den symbolik og de fortællinger, som knytter sig til højskolerne, og i den sammenhæng er Rødding vigtig. Der er gennem årene blevet holdt titusindvis af foredrag om højskolebevægelsen, som netop er blevet indledt med, at det hele begyndte i 1844 i Rødding, tilføjer han.
Ideen til folkehøjskolen stammede oprindeligt fra N.F.S. Grundtvig, men blev virkeliggjort af nationalliberale og grundtvigianere i fællesskab og etableret i Rødding som led i kampen for det danske sprog i Sønderjylland.
Da Rødding Højskole sammen med resten af landet syd for Kongeåen blev tysk i 1864, etablerede lærerstaben og højskolekredsen sig i stedet i Askov lige på den anden side af den nye grænse. Men selv om Askov Højskole fortsatte som den nye grundtvigske højborg, genopstod Rødding Højskole straks efter genforeningen i 1920. Og højskolen har haft stor nationalsymbolsk betydning, både i perioden 1864-1920 og i alle årene efter, påpeger Ove Korsgaard:
– Men det gælder for alle højskoler, at ingen kan leve på symbolikken og traditionen alene. Det er ikke længere muligt at slå mønt på at være en del af en gammel hæderkronet tradition. Denne tradition vækker måske genklang hos de ældre generationer, men ikke hos de unge, hvis valg er afgørende for, om en højskole kan overleve.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
