De fleste forskere antager, at ulven blev tæmmet eller tæmmede sig selv det er lidt usikkert, hvordan det foregik engang i løbet af slutningen af sidste istid eller i perioden lige efter.
Nye fund fra Sibirien viser imidlertid, at forsøg på tilnærmelse mellem to- og firbenede kan være sket langt tidligere.
En velbevaret 33.000 år gammel hovedskal viser nemlig træk, som minder mere om hund end om ulv.
Hovedskallen, som ifølge det norske forskningssite forskning.no beskrives i tidsskriftet PLoS One, blev fundet i en hule i Altai-bjerget i det sydlige Sibirien. Skallen stammer fra perioden, lige før islaget under den forrige istid nåede sin maksimumtykkelse.
Fordi hovedskallen er så velbevaret både selve skallen, underkæben og tænderne er nærmest intakte har forskerne kunnet sammenligne den med både nulevende og forhistoriske ulve, forhistoriske hunde og andre tidlige hundeagtige dyr.
De skriver, at mens tænderne minder mest om tænderne på vilde europæiske ulve fra samme tid, ligner snuden den, som de tidlige, fuldstændig tamme hunde, som levede på Grønland for omkring 1000 år siden, havde.
Alt i alt ligner skallen mere den grønlandske tamhund end dens samtidige ulveslægtninge.
Der er kommet mange forklaringer på både hvornår, hvor og hvordan ulven blev til en tamhund. Måske slog menneske og ulv sig sammen på et sted, og så spredte den idé sig til andre, som også kunne se nytten i at have en firbenet ven i lejren.
Hvem der har tæmmet hvem, er også genstand for meget debat.
Susan Crockford, en af de forskere, der har studeret den nyfundne hovedskal, tror, at processen skete uden styring.
Ulven blev ikke tæmmet med vilje, siger hun til BBC:
Da menneskene begyndte at slå sig ned på faste bopladser, kom der lagre af benrester, som tiltrak ulve, forklarer hun. Det var sandsynligvis de mest nysgerrige og mindst ængstelige ulve, som lidt efter lidt nærmede sig menneskene.
Disse ulve havde ofte mere hvalpeagtige træk end deres artsfæller, med kortere og bredere snuder og tænder, som sad tættere sammen. Det er træk, som i dag definerer tamhunden og som forskerne altså har fundet igen i den sibiriske hule.
Den tidlige sibiriske tamhund fik imidlertid ikke nogen lang karriere, skriver forskerne. Skallen stammer som nævnt fra tiden, lige før istiden nåede sit maksimum, og mennesker og dyr gik hårde tider i møde.
Forskerne skriver, at mens der er fundet beviser for, at mennesket fortsatte med at bo i Altai-området gennem den koldeste periode i istiden, er der ingen tegn på, at hverken ulve eller hunde boede sammen med dem.
Istiden fik mennesker til at begynde at bevæge sig rundt, siger Crockford, som mener, at det gjorde mennesker og ulve til konkurrenter igen.
Den endelige alliance opstod først, da man var kommet igennem den koldeste del af istiden. Måske så sent som 20.000 år senere.