Et over 14.000 år gammelt ildsted på en boplads i det nuværende nordøstlige Jordan nær grænsen til Syrien har i alle årene gemt på en arkæologisk-botanisk guldåre. Den bestod af over 65.000 velbevarede såkaldte plante-makrofossiler.
Tilbage i et laboratorium på University College London gik den fulde sensation af fundet op for forskerne: Adskillige af de små, forkullede klumper mad viste sig at være brød. Brød, der er bagt over 4000 år før agerbrugets opståen, og længe før mennesket begyndte at dyrke korn.
De opsigtsvækkende resultater er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Fundene blev gjort på lokaliteten Shubayqa 1 i Jordan dateret til den natufiske kultur – en mesolitisk kultur hjemmehørende i Mellemøsten i perioden 13.000-9.600 f.Kr. Arkæologer fra Københavns Universitet har i fire feltsæsoner udgravet denne boplads, der hører til på overgangen fra jæger-samler- kultur til fastboende bonde- og agerbrugskultur.
Lektor og nærorientalsk arkæolog Tobias Richter fra institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet leder udgravningerne i Jordan.
”Overgangen fra jæger-samlerkultur til agerbrugskultur er særlig interessant at studere i Mellemøsten, da det var her, at agerbruget opstod og siden bredte sig til andre stenalderkulturer i andre regioner og hele vejen op til Skandinavien. Vores lokalitet i Jordan er fra perioden lige op til, at det banebrydende skift sker. På natufiske bopladser er der fundet gruttesten, så vi ved, at de udnyttede korn i et eller andet omfang. Men brødfundene fra Shubayqa 1 er de hidtil ældste i verden og beviser nu, at brødbagningen blev opfundet før agerbruget. Det har vi ikke vidst før,” forklarer Tobias Richter.
Resultaterne er frembragt af postdoc Amaia Arranz-Otaegui, der også er tilknyttet Københavns Universitets institut for tværkulturelle og regionale studier.
”Inden for arkæo-botanikken har forskerne primært haft fokus på korn, plantefund og makrofossiler. Forkullede madrester har været overset og er sjældent blevet studeret indgående. Efter udgravningerne i Jordan lå vi inde med et kæmpemæssigt materiale, der skulle mikroskoperes og artsbestemmes. Undervejs så jeg, at mange kerner var knækkede som til forarbejdning til mel. De forkullede madklumper indeholdt også knækkede kerner, så jeg viste dem til en anden fra holdet, Lara Gonzalez Carretero, der er ekspert i brød fra den neolitiske periode (bondestenalder, red.) og fund fra den tyrkiske lokalitet Catalhöyük. Hun så på klumperne og var ikke i tvivl om, at det var brød. Vi blev begge to ret stille, for det var helt vildt at have fundet 14.000 år gammelt brød,” fortæller Amaia Arranz-Otaegui.
Ud af 642 forkullede klumper madrester var de 24 med sikkerhed brød. Med scanning og mikroskopi kunne det påvises, at der var tale om fladbrød bestående af vild hvede, vild byg, vild havre samt strandkogleaks og andre græsarter af halvgræs- familien. Ifølge forskerne har det givet en meget rustik form for pitabrød og lidt a la ugæret rugbrød.
De relativt set få fund giver også forskerne et andet fingerpeg:
”I vore dage er brød en udbredt basisføde, men det var det ikke dengang. Det har været tidskrævende at indsamle det vilde korn og halvgræsser til at bage brød af. De har mestret teknikken, for vi har fundet både kornsegl og kværn. Men brød har nok været fremstillet ved særlige lejligheder, måske til rituelle fester eller som holdbar og praktisk rejseføde,” foreslår Amaia Arranz-Otaegui.
De vilde kornsorter fra de natufiske fladbrød er forgængere til den senere domesticerede og dyrkede hvede, byg og havre.
Arkæologerne står altså med ny viden om den mest skelsættende periode i menneskets historie og årsagerne hertil:
”Årsagen til agerbrugets oprindelse har været en stående videnskabelig diskussion. Der har været argumenteret for, at fødevarer som brød, grød og øl kom efter eller samtidig med agerbruget. Nu har vi påvist, at i hvert fald brød kom før. Så måske skal vi vende argumenterne om: at menneskene begyndte at dyrke korn for at kunne bage flere brød. At ønsket om mere korn og mere brød blev drivkraften bag den agrare revolution? Det beviser vi ikke endegyldigt med de nuværende resultater, men det er en relevant tanke at arbejde videre med. Vi fortsætter faktisk vores udgravninger på en lokalitet en kilometer øst for Shubayqa 1, der er lidt yngre og dermed tættere på øjeblikket for overgangen til agerbrugssamfund. Måske de undersøgelser kan uddybe og nuancere billedet af den her vigtige overgangsperiode og drivkræfterne bag,” påpeger Tobias Richter.
Museumsinspektør Peter Steen Henriksen fra Nationalmuseet har studeret makrofossiler og korn- og plantefund for at afdække det tidlige landbrug herhjemme og finder de jordanske fund interessante:
”Fundet i Jordan er helt unikt. Dels fordi det er så gammelt, og dernæst skal man være utroligt heldig med både bevaring og fundomstændigheder for at finde mad- og kornrester fra så tidlig en periode. Det har vi desværre ikke herhjemme. I Skandinavien skal vi helt op i vikingetid, før der er sikre fund af brød, hvoraf de fleste er fundet på den svenske lokalitet Birka. Men vi har været bønder i 6000 år, så der har været brød før vikinge- tiden – de er bare ikke fundet. Men det er da oplagt at prøve at vende argumentationsrækken om for at afdække bevæggrundene for at opfinde agerbruget.”
Så måske var en af menneskehedens største revolutioner i Mellemøsten drevet frem af noget så enkelt som duften af nybagt brød.