Da finansminister Nicolai Wammen (S) i går præsenterede den socialdemokratiske regerings udspil til finansloven for 2021, var det overordnede budskab, at coronakrisens negative økonomiske konsekvenser betyder ”benhårde prioriteringer” på en række områder. Og de prioriteringer kommer blandt andet til at kunne mærkes på udviklingsområdet, hvor der ifølge regeringens forslag vil blive afsat omkring 16,6 milliarder kroner for 2021 – hvilket ifølge regeringen er 445,1 millioner kroner mindre end i år.
Man lever ganske vist op til målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten) på udviklingsbistand, men fordi dansk økonomi lider, betyder det samlet set færre penge til verdens fattigste. Og selvom der i finanslovsforslaget lægges op til, at en såkaldt efterregulering fra 2019 kan komme til at betyde, at det samlede fald fra 2020 til 2021 ender på 65 millioner kroner, huer udsigten til færre udviklingskroner ikke støttepartiet SF.
”Vi står jo i en situation, hvor nogle af de områder i verden, der er hårdest ramt af coronakrisen, samtidig er nogle af verdens fattigste. Vi snakker både sundhedskrise og sultkatastrofe, og samtidig ser vi, at rige, vestlige lande vil skære i udviklingsbistanden. Det er en forfærdelig timing, og vi mener, at man i virkeligheden bør sende flere penge og investere endnu mere. Og i hvert fald som minimum holde fast i det beløb, man lagde sig fast på, før krisen ramte,” lyder det fra udviklingsordfører Rasmus Nordqvist, som dog ikke ønsker at pege på, hvorfra pengene da skal tages.
”Nej, det er jo en forhandling, vi skal i gang med. Men det er simpelthen et dårligt signal at spare på verdens fattigste i den nuværende situation. Hvis først vi skruer ned for bistanden, ved vi jo godt, hvilken vej det kommer til at gå – for eksempel med endnu mere migration. Det er enormt kortsigtet at spare på den lange bane,” siger SF-ordføreren.
Til Ritzau udtaler De Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen, at partiet ønsker endnu flere penge til udviklingsbistand på næste års finanslov, og heller ikke hos Mellemfolkeligt Samvirke er man begejstret for regeringens udspil.
”Vi står midt i en historisk krise, hvor en halv milliard mennesker ifølge FN er på vej til at blive skubbet ud i fattigdom, ligesom vi regner med, at antallet af mennesker, der sulter, snart fordobles. Det er på den baggrund, man vælger at skære over 400 millioner kroner til verdens allermest trængende. Det er meget svært at se det solidariske i den melding,” lyder det fra generalsekretær Tim Whyte.
”Det er klart, at dansk økonomi er presset, men man er nødt til at forstå, er at de besparelser, man vil foretage nu, kommer til at hjemsøge os med enorm kraft de kommende år. Politikerne er optaget af migration, og så kan man jo spørge sig selv, hvor fornuftigt det er at skære i hjælpen til de dele af verden, hvorfra folk migrerer. I Afrika har vi historiens største ungdomsgeneration, globalt er 500 millioner på vej ud i fattigdom. Samtidig er der gået symptombehandling i dansk udviklingspolitik, og man vil hellere bruge penge på mere sikkerhed ved Europas grænser end at sørge for, at folk kan blive boende der, hvor de har boet i århundreder.”
Samme toner lyder fra Folkekirkens Nødhjælp, hvor generalsekretær Birgitte QvistSørensen også ærgrer sig over udsigten til, at klimabistanden for 2021 sløjfes.
”Det er katastrofalt, at man ikke ønsker at videreføre de 150 millioner kroner i klimabistand i 2021, som der var budgetteret med i år. Vi ser igen og igen, hvordan især de fattige lande udfordres af klimaforandringerne, af tørke, af cykloner og af oversvømmelse. At man vælger at skære på det område, det er ikke bare noget, vi er kede af, det er stik mod vores forpligtelser i Parisaftalen,” siger hun.
Finansminister Nicolai Wammen (S) blev under præsentationen af finanslovsslaget spurgt af Kristeligt Dagblad, hvorfor regeringen sænker udviklingsbistanden, når mange udviklingslande er ramt meget hårdere end Danmark af coronasmitten.
”Vi har skullet foretage en benhård prioritering i vores finanslovsforslag af, hvad vi synes, der er de allervigtigste opgaver at få løst. Det er at få os gennem coronakrisen, sikre den grønne omstilling og velfærden, og så afsætter vi stadig meget betydelige beløb til udviklingsbistanden,” svarede Nicolai Wammen.
Han tilføjede, at regeringen har afsat en betydelig reserve til forhandlingerne om finansloven, så hvis andre partier ønsker at hæve udviklingsbistanden, kan det finansieres via denne reserve.